VINFESTIVAL 2014 - THEIS VINE

Børsen Kbh.
Torsdag, den 3. september 2014.

Theisvine2014
Der er altid en udsøgt fornøjelse at deltage i Theis Vines årlige Vinfestival på Børsen i Kbh!

Det er stærkt beundringsværdigt, at man kan komme til en smagning i Danmark, hvor man rent faktisk kan få lov at smage en lang række Bordeaux Grand Cru Classé fra frisk årgang - i dette tilfælde 2013.

Dråberne er altid hundedyre, og selv om årgang 2013 mange steder er beskrevet som en katastrofe, så skylder man sig selv at smage vinene, inden man danner sig en mening, og det var der rig lejlighed til på vinfestivalen.

Derfor er denne artikel dedikeret til Bordeaux 2013 samt andre årgange af Bordeaux fra Grand Cru Classé slottene, selv om der også var Bourgogne, italienske vine, tyske vine, mousserende vine etc.

Theisvine2014

Ingen af ovennævnte vingrupper havde dog den fokus, som Theis Vine på vinmessen gav Bordeaux 2013.

Praktisk var Børsens dejlige lokaler delt således op, at det store lokale lange begge vægge var dedikeret til Bordeaux 2013 + tidligere årgange, der som oftest var årgang 2011, 2008 eller 2007, og hver producent var repræsenteret med 2 vine. I midten af lokalet var Bourgogne-øen.

I lokalerne længst væk var placeret de italienske vine, mousserende vine og vine fra andre områder af verden.

Det var derfor både nemt og praktisk stillet op, hvis man som undertegnede ønskede at holde fokus på bestemte vine. Dejligt overblik!

Som tidligere nævnt i artiklen, så betegnes årgang 2013 som en katastrofe, og det har den generelt været udsat for siden høsten gik i hus i oktober 2013, men er det rigtigt?
Theisvine2014
Det skulle undertegnede snart finde ud af, da det skulle vise sig, at jeg kunne få lejlighed til at smage hele 15 ud af de 61 vine placeret i Bordeaux Grand Cru Classé.

Fraværende var dog alle 1. cru'erne og de fleste af 2. cru'erne undtaget nogle få, men overblikket over årgangens kvaliteter var alligevel relativt nem at opnå.

Igen i år skal det også understreges, at mange har den opfattelse, at producenterne fra Bordeaux er svære at komme ind på livet af og måske er en smule arrogante, men det kan undertegnede på det kraftigste afvise.

Faktisk vil repræsentanterne fra slottene hellere end gerne drøfte vinene, sammensætningen af druerne, vejrforholdene, årgangenes kvalitet og generelle holdninger, og hvis du siger nogle få intelligente og velvalgte ord der viser, at du kender til slottet, så bliver du mødt af et smil.

Jeg fandt megen varme og imødekommenhed denne dag!

Theisvine2014

Som det fremgår af billedet ovenfor til venstre, havde jeg lejlighed til at starte hos Chateau du Tertre og Chateau Giscour - begge fra Margaux.

Jeg har altid holdt meget af vinene fra Margaux, og derfor var starten her ganske fin og en mulighed for at smage et par gammelkendte klassiskere i 2013.

Ingen tvivl om, at 2013 mangler strukturen og frugtintensiteten til være en oplagt lagringsvin på 20-30 års sigt, men er det succeskriterie nummer 1? Det synes jeg ikke.

Selv om alle Bordeaux fra 1855-klassificeringen er hundedyre, så bør man drikke 2013 relativt hurtigt. De fleste af vinene er generelt meget fokuseret på frisk frugt, intens syre og mindre tyngde og tanninstruktur.

Det er hos langt de fleste producenter lykkes at lave vine, der er umiddelbart friske og velsmagende.
Theisvine2014
Hvis man kan leve med, at vinene skal være drukket 5-8 år efter produktionsåret, så er det hos nogle producenter nogle gode valg. Desværre er prisen i forhold til store årgange ikke specielt meget lavere, og det er årgangens værste fjende.

Chateau Giscour koster f.eks. kr. 279, mens du Tertre koster kr. 189 - og er det så endda så galt? Undertegnede synes det ikke. Man skal hele tiden holde sig for øje, at der er tale om de 61 fineste vine, som Bordeaux i princippet producerer, og det koster!

Hvis man kigger lidt på Theis Vines "en primeur" salg (bestil og betal nu og få vinen leveret, når den kommer til Danmark 3. kvartal 2016), så er den dyreste rødvin Chateau lafite-Rothschild 2013 med kr. 2.899 pr. flaske, mens du i den anden ende finder Chateau Ferriere til kr. 189 pr. flaske, så spændet i priser og kvalitet er stort, men i princippet er der lidt for alle!

Du kan dog også få nogle af de hvide til endnu højere priser. Den dyreste "en primeur" er Chateau Haut Brion Blanc til kr. 6.199 pr. flaske - voldsomt! Theisvine2014

Nedenfor vil vi give dig et overblik over de vine, som vi smagte til vinfestivalen f.s.v.a. Bordeaux med vor vurdering af point for de pågældende vine smagt på dagen:

Chateau du Tertre 2013, 89 point.
Chateau du Tertre 2011, 90 point.
Chateau Giscour 2013, 90 point.
Chateau Giscour 2008, 92 point.
Chateau d'Armailhac 2013, 88 point.
Chateau d'Armailhac 2008, 90 point.
Chateau Clerc-Milon 2013, 89 point.
Chateau Clerc-Milon 2006, 91 point.
Chateau Beychevelle 2013, 90 point.
Chateau Beychevelle 2009, 92 point.
Chateau Canon-la-Gaffeliere 2013, 90 point.
Chateau Canon-la-Gaffeliere 2008, 92 point.
Chateau Lagrange 2013, 92 point.
Theisvine2014

Chateau Lagrange 2011, 94 point.
Chateau Lascombe 2013, 90 point.
Chateau Lascombe 2011, 92 point.
Chateau Leoville Poyferre 2013, 91 point.
Chateau Leoville Poyferre 2007, 93 point.
Chateau Pichon-Longeville-Comtesse de Lalande 2013, 93 point.
Chateau Pichon-Longeville-Comtesse de Lalande 2011, 95 point.
Chateau Talbot 2013, 90 point.
Chateau Talbot 2011, 92 point.
Chateau Camensac 2013, 88 point.
Chateau Camensac 2009, 91 point.
Chateau Les Carmes Haut-Brion 2013, 88 point.
Chateau Les Carmes Haut-Brion 2010, 91 point.
Chateau Branaire-Ducru 2013, 87 point.
Chateau Branaire-Ducru 2007, 90 point.
Chateau d'Issan 2013, 89 point.
Chateau d'Issan 2008, 91 point. Theisvine2014

Her bliver det så tid til en samlet konklusion, og vi skal først omkring, hvor du efter underegnedes opfattelse kan gøre en god handel.

Chateau Pichon-Longeville-Comtesse de Lalande 2013 er ganske fremragende i forhold til årgangen. Her er det virkelig lykkes at producere en vin, der har relativt massiv frugt, og hvor der er styr på syre og tanniner. Vinen fremstår fantastisk lige nu og var alt andet lige en liga over resten af vinene.

Jeg fandt også ekstremt gode takter hos Chateau Lagrange 2013 fra St. Julien, der også havde styr på komponenterne i vinen i særlig grad.

Mest skuffende var Chateau Brainaire-Ducru 2013, som jeg ellers har fundet voksende med opgaven over de senere år. Jeg måtte smage hele 2 gange, uden at resultatet blev anderledes af den grund - ærgerligt.

Alt i alt må undertegnede konkludere, at årgang 2013 fra Bordeaux aldrig vil komme til at rangere på et niveau, hvor det er interessant i forhold til f.eks. 2010, 2009, 2005 og 2000, men der er små, positive overraskelser.
Theisvine2014
Generelt er du som forbruger nok bedre kørende, hvis du vælger nogle af de lidt bedre årgange, der hurtigt opnår højere point, som det fremgår af ovenstående ratings.

Kunsten er at være selektiv i sine indkøb. Faktum er, at der findes små stjerner også i 2013, mens der også er missere i 2010, og sådan vil det altid være. Derfor er det vigtigt, at du holder dig orienteret om de enkelte slotte, helst smager vinene før du køber dem (umuligt ved en primeur), og i høj grad støtter dig til de anmeldelser, der kommer fra verdens førende anmeldere, selv om de tit er uenige :-)

Køber du ikke så tit de store Bordeaux vine, og du ikke skeler så meget til pengepunge, så skal du købe de store årgange og holde dig til dem!

En hyggelig eftermiddag i selskab med et bredt udvalg af vine fra Theis Vine var afsluttet. Ovenfor har du kunne læse undertegnedes betragtninger.



Du finder vinene fra producenterne hos Theis Vine på intetnettet her: Theis Vine

God fornøjelse....


Michael Christensen
Vinhulen.dk
Copyright 2014