Brunello di Montalcino vs. Chateauneuf-du-Pape

Temasmagning 2017
Arrangeret af Vinhulen.dk

Brunello vs. CdP 2017
Årets største interne temasmagning på Vinhulen.dk blev afholdt 9. september 2017.

Denne gang stod dysten mellem Brunello di Montalcino 2001-2006 og Chateauneuf-du-Pape 2001-2006.

Et brag af en dyst med mellem 20 vine i den absolutte topklasse + et par referencevine.

Kriterier for smagningen er:

- hver deltager stiller med 1 vin i hver kategori til min. kr. 500 pr. flaske.
- vinene skal have modtaget minimum 93 point af anerkendte vinskribenter.
- der må i 1 af heatene medbringes et "vildskud" (ekstra vin), der maks. koster kr. 300 pr.
- denne flaske skal som minimum også have fået 93 point af anerkendte vinskribenter.

Reglerne var forholdsvis simple:

- alle vine smages blindt.
- point afgives, og den højeste og laveste rating udelades, hvorefter ratingen bliver gennemsnittet af resten af pointene.

Resultatet er smagningen får du lidt senere, men allerede nu kan vi sige, at blindsmagninger har det med at give overraskelser, og dem fik vi en del af denne aften!
Brunello vs. CdP 2017

Når man har temasmagning af både Brunello di Montalcino og Chateauneuf-du-Pape fra 2001-2006, så gælder det om at vælge en vin, der er moden, udviklet og perfekt på dagen, da langt fra alle af vinene på det niveau er modne.

Du får her en oversigt over alle de deltagende vine - også selv om der var dubletter.

Det spændende er netop, om 2 identiske vine performer ens - det afhænger meget af opbevaring, iltning m.v.

Brunello di Montalcino 2001-06:

Brunello di Montalcino 2001 - Casanova di Neri
Brunello di Montalcino 2001 - Siro Pacenti
Brunello di Montalcino Madonna del Piano 2004 - Valdicava
Brunello di Montalcino Riserva 2001 - Soldera
Brunello di Montalcino 2004 - Casanova di Neri
Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli 2004 - Il Poggione
Brunello di Montalcino 2004 - Altesino
Brunello di Montalcino 2001 - Sesti
Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli 2004 - Il Poggione
Brunello di Montalcino Riserva 2004 - Soldera
Brunello di Montalcino Cerretalto 2004 - Casanova di Neri Cerretalto
Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli 2004 - Il Poggione
Brunello di Montalcino 2004 - Poggio di Sotto

Brunello vs. CdP 2017

Chateauneuf-du-Pape 2001-06

Chateauneuf-du-Pape Reserve 2003 - Domaine du Pegau
Chateauneuf-du-Pape Deux ex Machina 2003 - Clos Saint Jean
Chateauneuf-du-Pape Les Secret des Sabon - Roger Sabon
Chateauneuf-du-Pape Reserve des Deux Freres 2005 - Domaine Pierre Usseglio
Chateauneuf-du-Pape Le Combe des Fous 2005 - Clos Saint Jean
Chateauneuf-du-Pape La Combe des Fous 2003 - Clos Saint Jean
Chateauneuf-du-Pape La Reine des Bois 2005 - Domaine de la Mordoree
Chateauneuf-du-Pape Reserve 2001 - Le Clos du Caillou
Chateauneuf-du-Pape La Reine des Bois 2005 - Domaine de la Mordoree
Chateauneuf-du-Pape Reserve 2001 - Le Clos du Caillou
Chateauneuf-du-Pape Reserve 2003 - Domaine du Pegau

2 virkelige stærke felter, der nok kan få mundvandet til at løbe hos alle, der er glade for vin :-)

Som tidligere nævnt har blindsmagninger det med at give overraskelser.

Det er ikke så overraskende, for man bliver nødt til at lade sine fordomme ligge i skuffen, og etiketten kan ikke imponere :-).

Brunello vs. CdP 2017

Måske er det derfor, at der ikke er så mange, der reelt har lyst til at lave blindsmagninger? Det er ikke kun en masse arbejde at pakke flaskerne ind. Det er også forbundet med risikoen for at falde i vandet og give en skæv vurdering, men det sker yderst sjældent, hvis erfaringsgrundlaget er i orden.

En årsag til "spændende" resultater er oftest noget helt andet. Det er opbevaring, iltning, håndtering og kunsten at vide, hvornår en vin præsterer maksimalt.

Det er ikke bare svært. Det er næsten umuligt!

Undertegnede tænker, at du allerede nu har en forestilling om, hvordan de 2 smagninger endte rent resultatmæssigt, og hvis du har ret, så er du dygtig.

Hvis du derimod - ligesom smagepanelet - bliver overrasket over resultatet, så åbner der sig en lang række muligheder for at gøre en god handel!

Generel årgangsinformation om Brunello di Montalcino 2001-06:

2001
Fremragende årgang med saft og kraft, stor struktur og stort lagringspotentiale.
Generelt er alle vine fortsat vidunderlige og de fleste drikkemodne.
Klassisk årgang.
De bedste vil fortsætte med at udvikle sig og er først nu begyndt at vise tegn på modenhed. Brunello vs. CdP 2017

2002
Generelt en meget svag årgang, hvor de fleste vine ikke præsterede.
Der er maksimalt et par producenter tilbage, vis vine kan drikkes.

2003
En varm og noget uensartet årgang, hvor mange er over deres storhedstid, mens de store fortsat kan drikkes.
Det handler meget om dagsform og satsning på de bedste producenter, hvis du vil have en stor oplevelse.

2004
Fremragende årgang men desværre er vinene ikke alle på deres optimale beat.
Der er svipsere imellem i den store mængde, mens de gode producenter næsten alle har lavet fremragende vin.
Nogle producenters vine er allerede modne og dejligt frugtede - en meget rødfrugtet årgang.
De gode producenters vine kræver fortsat tid.

2005
Egentligt et udmærket Brunello di Montalcino år - hverken speciel optimalt eller udpræget dårlig.
De bedste producenter laver som altid flot vin. De mindre producenter laver middel vin.
Meget uens årgang hvor du skal lede med stor årvågenhed.
En årgang hvor du skal være meget selektiv.

Brunello vs. CdP 2017
2006
Fremragende og hård årgang, hvor vinene skal have tid. Klassisk årgang med fremragende struktur og harmoni, hvis du
giver vinen tid til at udvikle sig.
De bedste producenter har lavet fremragende vine. De mindre producenter har lavet rigtig god vin.

Generel årgangsinformation om Chateauneuf-du-Pape 2001-06:

2001
Fremragende årgang der længde stod i skyggen af den hypede årgang 2003.
Tiden og udviklingen har vist, at årgangen blomstrer og har fantastiske vine der knapt er moden i de største vine,
mens de mindre vine er modne og generelt velsmagende med god struktur.

2002
Denne årgang var meget svær i Chateauneuf-du-Pape. Næppe nogle stjerner her i 2017.

2003
Oprindeligt en stjerneårgang udråbt til noget af det bedste i flere årtier af blandt andet Parker.
Mange vine fik 100 point og startede mere eller mindre de meget høje ratings for området.
Sidenhen er årgangen mindre hypet og er slet ikke længere så højt ratet som oprindeligt.
De bedste vine er fremragende, men det er en varm årgang, hvor mange har mistet pusten eller hiver efter vejret.
Generelt god årgang der kan drikkes med stor fornøjelse. De bedste producenters vine starter nu på at vise storform.

Brunello vs. CdP 2017
2004
Svært at finde stjernevine i denne årgang. Årgangen er generelt tilhørende den svagere del af årgangene.

2005
Flot og solid årgang hvor de bedste producenter har lavet fremragende vin og de mindre producenter har lavet ualmindelig god vin.
En af de største årgange i årtiet sammen med 2001, 2007 og 2009.
De største er ikke modne endnu, mens de bedre vine er begyndt at vise tegn på modenhed.
Konsekvent positivt overraskende årgang, og vinene bliver bedre og bedre.

2006
Flot årgang - endnu uden modenhed.
Det er en årgang, vi kommer til at vente lidt på, men forventningerne er høje.

Nu vender vi os mod selve temasmagningen og viser resultatet.

Hvor flere af den samme vin deltager, er stillingen udformet ud fra den vin, der præsterede bedst på dagen.

Placering og point er udtryk for den gennemsnitlige rating givet af smagegruppen renset for laveste og højeste rating.

Brunello vs. CdP 2017

Vi starter med Brunello di Montalcino 2001-06: (klik på den specifikke vin for at se selve ratingen)

01. Brunello di Montalcino Riserva 2004 - Soldera
02. Brunello di Montalcino Riserva 2001 - Soldera
03. Brunello di Montalcino Madonna del Piano 2004 - Valdicava
04. Brunello di Montalcino 2001 - Sesti
05. Brunello di Montalcino 2004 - Casanova di Neri
06. Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli 2004 - Il Poggione
07. Brunello di Montalcino 2004 - Altesino
08. Brunello di Montalcino 2001 - Siro Pacenti
09. Brunello di Montalcino 2004 - Poggio di Sotto
10. Brunello di Montalcino Cerretalto 2004 - Casanova di Neri
11. Brunello di Montalcino 2001 - Casanova di Neri

Intet overgår Soldera's vine. Brunello di Montalcino Riserva 2004 er fantastisk og vandt med et godt stykke ned til samme vin fra 2001.
Vinene er frygteligt dyre i en liga af omkring kr. 3.000 pr. flaske.

Så er der en god handel at gøre, hvis man i stedet går efter 3. pladsen - Brunello di Montalcino Madonna del Piano 2004 - Valdicava.
Her ligger prisniveauet omkring kr. 1.000.

Brunello vs. CdP 2017 4. pladsen indtages flot af Brunello di Montalcino 2001 - Sesti. Her er prisniveauet for denne overbevisende vin attraktivt.

Skuffende rating til Brunello di Montalcino 2004 - Poggio di Sotto og Brunello di Montalcino Cerretalto 2004 - Casanova di Neri.
Begge fremstår kantede og usammenhængende i dette elitefelt.

Vi fortsætter med Chateauneuf-du-Pape 2001-06: (klik på den specifikke vin for at se selve ratingen)

01. Chateauneuf-du-Pape Le Combe des Fous 2005 - Clos Saint Jean
02. Chateauneuf-du-Pape La Reine des Bois 2005 - Domaine de la Mordoree
02. Chateauneuf-du-Pape Reserve des Deux Freres 2005 - Domaine Pierre Usseglio
04. Chateauneuf-du-Pape Reserve 2001 - Le Clos du Caillou
05. Chateauneuf-du-Pape La Reine des Bois 2005 - Domaine de la Mordoree
06. Chateauneuf-du-Pape Les Secret des Sabon - Roger Sabon
07. Chateauneuf-du-Pape Reserve 2003 - Domaine du Pegau
08. Chateauneuf-du-Pape Reserve 2003 - Domaine du Pegau
09. Chateauneuf-du-Pape Reserve 2001 - Le Clos du Caillou
10. Chateauneuf-du-Pape Deux ex Machina 2003 - Clos Saint Jean

Chateauneuf-du-Pape 2001-06 blev en langt tættere dyst end Brunello di Montalcino med gennemsnitligt højere point.

Brunello vs. CdP 2017 Vinderen af Brunello di Montalcino har gennemsnitligt højeste antal point samlet set, men efterfølgende har Brunello di Montalcino på 2. pladsen "kun" den 7. bedste gennemsnitlige rating.

Det siger lidt om kvaliteten i Chateauneuf-du-Pape i dette felt...

1. og 2. pladsen i CdP er helt marginal.

Chateauneuf-du-Pape Le Combe des Fous 2005 - Clos Saint Jean vinder med bare 0,07 foran Chateauneuf-du-Pape La Reine des Bois 2005 - Domaine de la Mordoree og Chateauneuf-du-Pape Reserve des Deux Freres 2005 - Domaine Pierre Usseglio, så det kunne være gået begge veje mellem de 3 vine :-)

Den delte 2. plads giver noget mere vin for pengene med ca. halv pris af vinderen...

4. pladsen - Chateauneuf-du-Pape Reserve 2001 - Le Clos du Caillou er bare 0,4 point efter vinderen.

Generelt vækker CdP store følelser, når vi holder temasmagning. Vi holder ikke alle af den samme stil, og det viser sig i en vis udjævning af pointene.

Hermed var smagningen tilendebragt.

En forrygende aften med nogle af de bedste vine En dejlig smagning og hyggeligt selskab, hvor hele Vinhulen.dk var samlet til dyst og lækker mad.

På gensyn til næste temasmagning!

Michael Christensen
Vinhulen.dk
Copyright 2017