Rosso di Montalcino 2010 - 2012
Temasmagning marts 2015
Vinhulen.dk afholder temasmagning af Rosso di Montalcino 2010-2012 lørdag den 14.03.2015.
Mange vil efterhånden mene, at Brunello di Montalcino er blevet for dyrt, og derfor kan der være god mening i at teste markedet for "lillesøteren".
Rosso di Montalcino bærer DOC udmærkelsen, mens Brunello di Montalcino har hæderen DOCG, og den er én af Italiens mest berømte vine.
Rosso di Montalcino skal indeholde 100% Sangiovese drue. Dette har været et debatemne gennem mange år efterhånden, men producentsammenslutningen er enige om, at det forbliver sådan - indtil videre.
Rosso di Montalcino skal holde en alkoholprocent på min. 12,0%.
Du kan finde vort afsnit om den specifikke vinlov om Rosso di Montalcino på vor side "Italien som vinland", hvor vi gennemgår vinen fra A-Z.
Du finder afsnittet her (gratis):
Italien som vinland
Du skal vælge afsnit 12, der er 1 afsnit af bare 56 i serien.
Vinen må frigives til markedet 1. september året efter høst.
Nogle producenter vælger at lagre Rosso di Montalcino lidt længere end andre, hvorfor årgang 2012 fra enkelte producenter er den aktuelle årgang, mens andre først er på markedet med henholdsvis 2010 og 2011...
For nyligt afholdte området en stor smagning af flertallet af de vine, der er fremme i aktuelle årgange, og vi lavede en artikel om testen af de 116 vine.
Du kan se artiklen her:
Artikel om international smagning af Rosso di Montalcino
Det er som dansker dog langt sjovere at læse om de vine, der rent faktisk kan købes i Danmark og er vurderet med danske smagsløg, så derfor denne temasmagning...
Til højre ser du druen Sangiovese, der er kernen i Rosso di Montalcino.
Lad os se på resultatet i temasmagningen:
01. Rosso di Montalcino Ignaccio 2011, Il Marroneto
02. Rosso di Montalcino Leopoldo Franceschi 2012, Il Poggione
03. Rosso di Montalcino 2012, Mastrojanni
04. Rosso di Montalcino 2012, Solaria
05. Rosso di Montalcino 2012, Canallicchio di Sopra
06. Rosso di Montalcino 2012, Il Poggione
07. Rosso di Montalcino 2013, Lisini
08. Rosso di Montalcino 2011, Uccelliera
09. Rosso di Montalcino 2012, Argiano
10. Rosso di Montalcino 2012, Fossacolle
11. Rosso di Montalcino 2012, Corte Pavone
12. Rosso di Montalcino 2012, Il Cocco
13. Rosso di Montalcino 2012, La Serena
14. Rosso di Montalcino 2011, Le Gode
15. Rosso di Montalcino 2013, Scopone
16. Rosso di Montalcino 2012, Renieri
17. Rosso di Montalcino 2011, Lazzeretti
Det blev en særdeles spændende smagning, hvor stort set alle aspekter af Rosso di Montalcino blev fremvist.
Nogle af vinene var friske og meget bærprægede, mens andre var mere rustikke og fadprægende - om end der i skrivende stund er meget fokus fra producenterne på at lave vine, der har den røde frugt og kirsebær som hovedvægt i duft og smag.
Kun 1 enkelt vin måtte udgå p.g.a. propskade, og det var billigt sluppet, men alligevel inden for det normale, hvor man plejer at sige, at ca. 5-7% af alle vine med lukkemekanisme af kork har fejl.
3 Vine skilte sig ud som værende i en lille liga for sig selv, og vi kan med det samme sige, at vi havde store problemer med at afgøre, hvilken vin der skulle tage 1. pladsen, og hvilken vin der skulle tage 2. pladsen, mens 3. pladsen til gengæld lå helt fast!
Da smagningen var tilendebragt måtte vi ud i en omsmagning, da der i første omgang var tale om dødt løb, og det var i omsmagningen kun et mulehår, der adskilte vinderen fra nummer 2 og så med margin ned til nr. 3.
Vinderen blev Rosso di Montalcino Ignaccio 2011 fra producenten Il Marroneto, importeret af Distinto. Stort tillykke til denne fremragende vin med fuld modenhed og kæmpe smag!
Et målehår efter kom Rosso di Montalcino Leopoldo Franceschi 2012 fra producenten Il Poggione, importeret af Otto Suenson. Fantastisk vin der sagtens kan tåle endnu et års lagring, inden den drikkes.
3. pladsen blev lige så sikkert indtaget af Rosso di Montalcino fra producenten Mastrojanni, importeret af Vinolicious.
Læg så mærke til, at 4. pladsen faktisk gik til en Rosso di Montalcino fra producenten Solaria, der faktisk kan fås på tilbud lige nu for bare kr. 99,00 hos Toscavini. Det er et røverkøb!
Der blev i smagningen givet point i spændet 82-88, så relativt tæt løb - og så alligevel ikke - da der jo er langt fra 82 til 88 point.
Faktisk er det forskellen mellem 1 glas og solide 2 glas...
Priserne svarede generelt til kvaliteten, og det er jo en fornuftig ting. Så bliver ingen "narret", når de køber vine i denne katagori!
En rigtig spændende temasmagning af en af Italiens mest berømte vine, der har fået en lille opblomstring efter Brunello di Montalcino's kraftige prisstigninger over de sidste par år.
Kæmpe tillykke til vinderen og tak til alle deltagende vinhandlere for deres bidrag til smagningen!!!
Du kan se billeder af alle deltagende vine nedenfor.
I selve artiklen har vi vist de 3 vine på de første 3 pladser....
Februar 2015
Vinhulen.dk