Vinhulen hos vinproducenten Cascina Cucco 2008

En eftermiddag på vor Barolo Tour 2008 var vi igen kommet til Serralunga d'Alba, hvor Cascina Cucco holder til. Majestætisk indkørsel op til en flot bygning, som ligger med udsigt over hele områdets vinmarker. (se billedet nedenunder).



Cascina Cucco bruger druer fra markerne Cerrati og Vughera til Barolo og Dolcetto, mens druerne til Barbera kommer fra byen Roddi.



Selv om vi ankom dagen før en stor fest for den store virksomhed, der ejer Cascino Cucco, hvor der skulle samles mere end 800 mennesker til fest, så blev vi budt velkommen og fik den store rundtur - dog i relativt hastigt tempo.




Udsigten fra altanen - pragtfuld udsigt!



Cascino Cucco har en fantastisk kulisse midt i Serralunga d'Alba, men det er ikke kun de ydre rammer, der er imponerende. Kældrene under selve bygningsværket rummer historien om Cascina Cucco, og det er imponerende, som tingene er samlet og nærmest har museumslignede status.
Som du kan se af billeder, så er der masser af historie gemt i bygningen.




Her får vi en forklaring på markopdelingen omkring Cascina Cucco.



I den tilbyggede kælder fra vist nok 1974, hvis vore notater er korrekte, er der placeret gamle som nye fade, hvoraf nogle er ren udstilling og mere end 100 år gamle. Vi har billeder af fadene, men desværre er der så meget genskin p.g.a. overfladebehandlingen af fadene (lak), at billeder ikke er gode, så dem bliver I snydt for.
Overalt er bygningen præget af næsten pinlig orden. Der er ikke et fnug at finde nogen steder.
Det var under hele rundvisningen helt tydeligt, at Cascina Cucco er meget fokuseret på at tænke moderne men fortsat at beholde den gamle kultur og arbejde den ind i arkitekturen.




I rummet under bygningen er der bygget dette udstillingslokale, hvor også alle udmærkelserne for Cascina Cucco's vine hænger.



Efter denne rundvisning var det tid til at smage lidt på druerne, som foregik i stueplan i et nærmest riddersals-agtig lokale med kæmpebord og bløde stole.



Denne eftermiddag skulle vi smage:

Dolcetto d'Alba Vughera 2007
Barbera d'Alba Sup. 2006
Langhe Rosso Mundo 2006
Barolo Vigna Cucco 2003
Barolo Cerrati 2004



Du finder smagsnoter i vor vindatabase ved at følge links:



Dolcetto d'Alba Vughera 2007
Barbera d'Alba Sup. 2006
Langhe Rosso Mundo 2006
Barolo Vigne Cucco 2003
Barolo Cerrati 2004




Stor opmærksomhed af Mario Stroppiana og kældermester, når vinene skal trækkes op.



Altid en oplevelse at smage vinene i deres rette omgivelser. Vi var rigtigt glade for Barbera d'Alba Sup. 2006, som rummer noget af det hele, som man forbinder med god Barbera.
Barolo Vigna Cucco 2003 er god, men det er som om, at Barolo Cerrati 2004 lige har lidt ekstra p.g.a. den fremragende årgang. Se vore betragtninger i vindatabasen.



Efter en god times tids rundvisning og vinsmagning skulle vi igen ud i den solbeskinnede natur - en oplevelse rigere...



I Danmark importeres vinene fra Cascino Cucco af Carlo Merolli.