Conterno Fantino laver ca. 125.000 - 140.000 flasker vin om året, så de hører ikke til de mindste! Til gengæld er Conterno Fantino en relativ ny producent, som først startede i 1982 med Guido Fantino og Claudio Conterno i spidsen.
Vi blev modtaget af Alda Fantino, som oprindelig af fødsel bærer navnet Conterno, men nu er en Fantino. Begge herrerne var ikke til stede denne dag, men det betød ikke noget. Vi var i fint selskab med fru Fantino.
Det var et af de besøg, hvor vi ikke fik lejlighed til at se hele produktionen, men vi nåede da kældre og tappehal.
Vi gik direkte til smagningen, og efterfølgende fik vi ligge et smugkik i kælderen og tappehallen.
Alda Fantino fortæller Michael og Henrik (skjult) om lagringen af Barolo på barrique - altså moderne Barolo.
Barolo'erne mascareres "kun" i 5-6 dage.
Vi skulle den eftermiddag smage følgende vine:
Dolcetto d'Alba Bricco Bastia 2007
Barbera d'Alba Vignota 2007
Langhe Nebbiolo Ginestrino 2007
Langhe Rosso Mon Pra 2006
Barolo Vigne del Gris 2004
Barolo Vigne del Gris 2005
Barolo Vigne del Gris 2006 (fadprøve)
Du kan finde vintest her i vor database:
Dolcetto d'Alba Bricco Bastia 2007, Conterno Fantino
Barbera d'Alba Vignota 2007, Conterno Fantino
Langhe Nebbiolo Ginestrino 2007, Conterno Fantino
Langhe Rosso Mon Pra 2006, Conterno Fantino
Barolo Vigne del Gris 2004, Conterno Fantino
Gennemgående er der tale om yderst solide vine indenfor alle typer. Vi faldt kraftigt for Langhe Nebbiolo Ginestrino, som på dagen var eventyrlig.
På Barolo-fronten var vi særligt imponerede af Vigne del Gris årgang 2004 (se billede nedenfor). Den tager 3 glas. Måske er årgang 2006 på samme niveau. Det vil udviklingen vise i løbet af et par år...
Ekstremt spændende at smage 3 årgange af samme vin op mod hinanden.
Mens vi sad der og smagte alle de dejlige vine i det store og veludstyrede smagerum, kunne vi betragte producentens store samling af gaver gennem tiderne inkl. diverse vinflasker fra hele verden. Det gav også anledning til at spørge lidt til de forskellige effekter og høre om historierne bag.
Frank foran Conterno Fantino's våbenskjold.
Efter små 2 timer var det tid til at komme videre. En dejlig oplevelse rigere i selskab med fru Fantino.
Der var stadig et par timers solskin at nyde, som skulle tilbringes i den nærmeste by til tonerne af 4 espressi og en tallerken med lokal ost og pølse - ikke for meget - der skulle jo være plads til aftenens gængse 10 retters menu på en lokal restaurant...
Conterno Fantino importeres i Danmark af Philipson Wine.