Vinhulen hos vinproducenten Guiseppe Mascarello 2008
Vinhulen.dk var ude på en lille køretur i Barolo-landskabet, da vi skulle besøge Guiseppe Mascarello en novemberdag 2008. Vi skulle nemlig for første gang uden for den markerede rute og til Monchiero, hvor Mascarello holder til.
Lad os bare sige, at GPS'en ikke er meget hjælp i området, men heldigvis har vi jo Frank Gooding, som både er bedre til at finde vej og taler mere og højere end en GPS!
Vi var i sidste øjeblik. Vi var tilsagt til kl. 11.00, og ankom 11.06 (vi havde ringet og sagt, at vi var forsinket). Vi var under pres, for vi var blevet fortalt, at Mauro Mascarello holder frokost mellem kl. 12.00 og 14.00 (slowfood), så vi havde en smagning, som kun måtte vare 54 minutter inkl. høfligheder og rundvisning - presset!!
Nå, intet kan ødelægge dagen, når der er 16 grader i november og solen skinner fra en skyfri himmel.
Skiltet der markerer, at sønnen nu har overtaget ansvaret!
Mauro Macarello tog imod allerede i indkørslen, og vi blev høfligt vist ind i smagerummet, hvor der stod 2 Dolcetto'er, 1 Barbera, 2 Langhe og nogle Barolo'er og ventede.
Mascarello var hurtigt ude og forklare, at han var dårlig til engelsk. Undertegnede kunne så straks trøste med, at han næppe var så dårlig til engelsk, som undertegnede er til italiensk, hvilket straks førte samtalen i retning af smil, tegnsprog og ytringer gennem bekræftende hm, hm og ah ha, hvilket er ganske internationalt. Mauro var dog ganske glimrende til engelsk, så tingene gik helt fint.
Mascarello familien har været i gang siden 1904, hvor vinen bare var etiketteret med "Barolo". I 1919 købte de et gammelt ishus i Monchiero med kældre, og det var på denne adresse, vi nu stod, mens historiens vingesus overvældede os.
I 1950'erne begyndte Guiseppe Mascarello at eksperimentere med slovensk eg, som er mere tæt i strukturen og mere velegnet til langtidslagring af Barolo. 1967 bragte den første høst af vinen Barolo Monprivato, som blev flasket i 1970.
Mauro Mascarello forklarer om vinen.
Mascarello har en holdning til vin, og den er klar. Vi taler vine lavet på den traditionelle metode. Det smages tydeligt i hele udvalget.
Mauro Guiseppe har faktisk sin egen mark - Monprivato - som de er ene om at eje. Det betyder selvsagt også, at det er en af de få marker, hvor man således kun kan se navnet, når vinen er lavet af Mascarello.
Vi må sige, at vi fandt stor nydelse i vinene, som er helt særlige med deres frugtede toner hele vejen igennem udvalget. Mascarello var storsmilende, og kvitterede med hele tiden at fremdrage nye flasker fra skabe og lager. En ren fest af smagsoplevelser! Vi smagte:
Dolcetto d'Alba Santo Stefano 2006
Dolcetto d'Alba Bricco 2006
Barbera d'Alba Scudetto 2004
Nebbiolo Freisa Toetto 2004
Nebbiolo Dai Vigneti di Proprieta 2006
Barolo Villero 2003
Barolo Villero 2004
Barolo Stefano di Perno 2003
Barolo Stefano di Perno 2004
Barolo Ca d'Morissio Riserva 2001
Barolo Monprivato 2003
Barolo Monprivato 2004
Lad os bare sige, at klokken mod forventning nu var langt mere end 12.00, men vi var i godt selskab, og vi havde en god snak om vin og holdninger til samme, og Mascarello virkede ikke som om, at frokosten havde stort fokus i nuet. Vi havde bestemt heller ikke travlt.
Mauro Mascarello forklarede, at vinene altid er meget forskellige, fordi man kan smage årgangenes forskellighed i vinen, når man ikke kunstigt sminker via barrique. Det er helt korrekt. Vinene er meget forskellige. Der er ikke 2, der ligner hinanden.
Mens vi sad og hyggede os med at drøfte vinenes karaktaristika indbyrdes og nikke anerkendende, smuttede Mascarello et øjeblik. Kort efter kom han tilbage med 4 gaveæsker med vin.
Det var en meget flot gestus. Vi skulle senere konstatere, at der var tale om en Barolo Monprivato 2003. Det var bestemt en gave, som vil blive værdsat om mange år, når den rammer glasset.
Barolo Monprivato 2003.
Nu skulle vi selvfølgelig have en rundtur i det gamle ishus. Vi kiggede på de store fade, hvor mange af dem ikke længere er i brug, men de er stadigt placeret centralt og pynter med deres 60-80 år på bagen. Dem flytter man ikke bare!
Det var også på denne rundvisning, at vi måtte notere en rekord. Der er fortsat Barolo, hvor mascarationen foregår i 24-28 dage.
Vi måtte også konstatere, at Mascarello desværre ikke er i stand til at levere gamle årgange af deres vine, da de fleste gik til, da lageret blev oversvømmet i 1990'erne.
Nu var klokken gået hen og blevet 13.40, og bilen ville tilbage til Barolo by. Vi havde i den grad hygget os sammen med en af Baroloens store personligheder.
Det var et rigtigt dejligt besøg, hvor alting bare klappede perfekt. Der var smil over hele linien...
Vi vil mindes dette besøg med stor glæde. Det var indbegrebet af følelsen af, at sproget ikke er så vigtigt, når bare passionen for vin er lige stor hos begge parter. Så er ord et fattigt værktøj. Det er så dejligt, når stilhed ikke er pinlig men bare en lejlighed til at fordybe sig. Det var sådan en dag i selskab med Mascarello!