Specielt Thomas fra Vinhulen har haft lejlighed til at mødes med Pietro Ratti et stort antal gange i Danmark til diverse vinsmagninger og middage, så Thomas var selvsagt i sit es, da vi endelig trådte ind i Ratti's eget univers.
Pietro Ratti har bygget et særdeles spektakulært bygningsværk i La Morra med udsigt over markerne - bygget ind i skråningerne på stigningen op mod La Morra.
Historien starter i 1934 hvor Renato Ratti fødes, men det er først i 1965, hvor han returnerer til La Morra efter et ophold i Brazilien, hvor han lavede Vermouth for Cinzano, at Renato Ratti køber et stykke jord i Marcenasco zonen.
Da Renato Ratti pludselig dør alt for tidligt i 1988 tager sønnen Pietro Ratti over efter en uddannelse i Alba som ønolog. Pietro begynder i 2002 konstruktionen af den moderne bygning, som du kan se på billedet ovenover.
Læg mørke til den runde kuppel øverst på bygningen. Det er smagerummet, hvorfra den fantastiske udsigt kan betragtes.
Lokalerne hvor der er lys er kontorfaciliteter. Resten over jorden er selve produktionen.
Under jorden opbevares vinen i fade (se andre billeder).
Med konstruktionen af den nye bygning er den løbende produktionsudvidelse og lagring sikret mange år ud i fremtiden
En af de underjordiske etager, hvor vinen opbevares. Som du kan se, er det tale om barrique.
I en anden ende af etagen opbevares de forskellige vine fra nyere årgange stadig i botti.
Det er Pietro Ratti der dufter til en smagsprøve fra barrique.
Vi havde lejlighed til at kigge på produktionen og smage nogle af de vine, som fortsat var på ståltank i november 2008. Her var det helt friske Dolcetto, Barbera, Nebbiolo og Barolo, som endnu afventede at komme på botti.
Bagefter gik vi til de store botti og smagte Barolo 2007, 2006 og 2005. Man får lidt vin indenfor vesten sådan en dag, men det er ret fantastisk at smage variationerne fra år til år og følge udviklingen. Så skulle vi op og smage nogle af de vine, som allerede havde nået flasken!
Der er en meget sjov detalje på den nederste af de underjordiske etager. Her har man fjernet ydermuren i en sektion, og der er hermed direkte adgang til at se jordlagene over en højde på måske 8-10 meter. Det er helt fantastisk at se ler, skifer og jord, som naturen har skabt det.
Vi var nu nået til selve smagningen af de nye vine, som vi fik serveret rundt om bordet, som du kan se på billedet ovenover. Vi skulle denne sene eftermiddag smage:
Barolo Conga 2004
Barolo Rocche 2004
Barolo Rocche 1998
Vinene er indlagt i databasen:
Barolo Rocche 2004, Renato Ratti
Barolo Conca 2004, Renato Ratti
Barolo Rocche 1998, Renato Ratti
Det er helt tydeligt, at årgang 2004 er meget stor hos Renato Ratti. Det er også meget tydeligt, at den nye produktion i ultramoderne faciliteter nu for alvor smages i vinene.
Ratti's vine var gode før, men de har lidt fået et ekstra gear i den rigtige retning - selvfølgelig hjulpet af den fremragende årgang.
Barolo Rocche 2004 var denne eftermiddag helt fantastisk. Den smagte og duftede til 3 glas, hvilket vi ikke erindrer, at vi har givet til Ratti's vine tidligere.
Frank nyder udsigten, som dog var hæmmet af regnvejr denne dag. Dog var det stadigvæk en unik oplevelse, som ikke ses andetsteds i Barolo og omegn.
Det var en stor oplevelse at se producenten Renato Ratti's faciliteter i La Morra. Det er ikke småpenge, producenten har kastet i dette projekt.
Vi taler mange, mange millioner kroner, men der er heller ingen tvivl om, at udgiften bærer frugt i vinenes kvalitet. Det skulle undre os meget, om dette ikke bare er begyndelsen til noget endnu større.
Vi vil i alt fald have et kraftigt øje på, hvad der foregår på adressen Abbazia dell'Annunziata 12064 La Morra i de kommende år.
I Danmark importeres vinene fra Renato Ratti af Philipson Wine.