Endnu en tur til Serralunga d'Alba
Vi havde kun en forhåndsaftale om, at vi ville ringe, inden vi kom, men da vi alligevel stod i Serralunga tog vi chancen og kiggede forbi en sen eftermiddag den 11. november 2008.
Der var kun husbonden til stede, men han var mere end beredt til at lade os smage herlighederne. Fru Schiavenza havde dog glemt at fortælle manden, at vi kom, så først stod der kun Dolcetto, Barbera og standard Barolo'en på bordet.
På en "solid" blanding af engelsk og italiensk fik vi dog introduceret os godt nok til, at festfyrværkeriet af vine fra gemmerne også fik adgang til lokalet. Det åbner døre, når italienerne finder ud af, at vi er lige så dårlige til italiensk, som de er til engelsk. Så må tegnsproget stå sin prøve, og uuuuhmmmm er jo særdeles internationalt!
Særligt imponerende er det, at selv om man afbryder manden midt i hans daglige arbejde, så var der åbne arme, venlige smil og snart en varm stemning med vin i stride strømme.
Denne sene eftermiddag skulle vi smage:
Dolcetto 2007
Dolcetto Vughera 2007
Barbera d'Alba 2005
Barolo 2004
Barolo Broglio 2004
Barolo Bricco Cerretta 2004
Barolo Prapó 2004
Barolo Broglio Riserva 2001
Se vinene i vintest databasen:
Dolcetto 2007
Dolcetto Vughera 2007
Barbera d'Alba 2005
Barolo 2004
Barolo Broglio 2004
Barolo Bricco Cerretta 2004
Barolo Prapó 2004
Barolo Broglio Riserva 2001
I vil senere få noterne til ovennævnte vine, men lad os bare sige med det samme, at I skal være vakse ved havelågen omkring Broglio 2004. Det er en soleklar 3 glas vin og står i en kvalitet helt for sig selv.
Skulle I kunne hoste en Broglio Riserva 2001 ud af importøren, er det også virkelig klassevin!
Så skulle vi selvfølgelig en tur i kælderen og se faciliteterne.......
Vinhulen.dk forklares lidt om gæring & lagringsmetoder. Schiavenza har ikke automatisk temperaturstyring. Her i fugleperspektiv.
Vi gik gennem kælderen og stoppede kort ved de gamle cementtanke, som Schiavenza køler med vand, hvis det er nødvendigt. Vi fik en forklaring på, at cement er særligt egnet, da temperaturen skifter langsommere, når omgivelserne er af cement.
Tænk at man kan frembringe så solide vine uden automatisk temperaturstyring. Det er jo eminent!
Nå, så faldt samtalen også på aftensmaden. Det er nemlig sådan, at fru Schiavenza driver en fremragende restaurant i samme bygning. Det er ikke bare en almindelig restaurant - nej, der er tale om gourmet.
Vi kunne lige nå en kvik tur ned på den lokale kaffebar til 4 espressi og en tallerken med pølse og ost, en tur op til borgen og så tilbage og hilse på en højgravid fru Schiavenza (15 dage til fødsel på det tidspunkt) - og stadigt arbejdende i køkkenet! Ikke alt det snak om barsel her - sådan en restaurant åbner jo ikke sig selv :-)
Efter 12 retter er man særdeles fyldt, og så skal en lille spadseretur rundt i byen få det hele til at falde på plads. Vi kunne slå mave, mens vi betragtede byens borg i aftenstemning. Det vil vi ikke snyde jer for...
Så var tiden kommet til at rulle hjem, reflektere over dagens oplevelser og forberede næste dags besøg. På nethinden stod stadig reolen med ældre vine i Schiavenza's smagerum.