Barolo/Barbaresco - Temasmagning 2015

Barolo og Barbaresco er 2 af Italiens allerfineste og bedste vine.

På Vinhulen.dk benytter vi hyppigt lejligheden til at teste de nye årgange i handlen - og således også de friske årgange 2010/11 fra Barolo og 2011/12 fra Barbaresco.

Mange har, med god grund, en opfattelse af, at Barolo og Barbaresco årgang 2010 er fremragende. Det er den som sagt også, men færre ved, at årgang 2011 - specielt i Barolo hos - en del producenter faktisk er bedre!

Derfor er det spændende, om årgang 2010 eller årgang 2011 løber med sejren, eller om det måske er en helt anden årgang, der tager stikket hjem.

Og så er der jo vinhandlere, der også har leveret Riserva-udgaven af frisk årgang 2009. Kan riserva vinde temasmagningen, når den er så frisk?

Der er også bud lidt længere tilbage i årgangene - helt super - bare vinene fortsat kan købes i handlen.

Vi har samlet al information om Barolo på en specialside, som du måske allerede har set. Ellers kan du finde alle tidligere temasmagninger, artikler om producenter som Vinhulen.dk har besøgt, en oversigt over producenter du kan besøge og 1.000 andre ting.
Artiklen finder du her: Barolo - Alt på én side
Barolo 2015 Temagsmagning

Følgende vine er deltagende i konkurrencen:

Barolo Vinum Vita Est 2010, Philipson Wine, kr.109,95 v/12
Barbaresco Rizzi 2011, Manera, 7 Vini, kr. 122,00
Barolo Ravera 2011, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 129,95 v/12
Barolo Rocche di Castiglione 2010, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 149,95 v/12
Barolo Castello 2011, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 149,95 v/12
Barolo Bisu 2009, Bonfante & Chiarle, A Vinstouw, kr. 179,00 v/6
Barolo 2011, Massolino, Vinolicious, kr. 225,00
Barbaresco Siro Montaribaldi 2011, Montaribaldi, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 235,00
Barolo 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 239,00
Barolo 2010, Moscone, Rudersdal Vin, kr. 249,00
Barbaresco Ricü 2007, Montaribaldi, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 275,00
Barolo Rocche di Castelletto 2011, Cascina Chicco, Toscavini, kr. 279,00
Barolo 15 Giornati 2010, Moscone, Rudersdal Vin, kr. 299,00
Barolo Lorens 2010, Lodali, Vinolicious, kr. 320,00
Barolo Prapo 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 325,00
Barolo Cerretta 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 325,00
Barolo Pi Vigne 2004, Silvio Grasso, Toscavini, kr. 369,00
Barolo Cannubi 2008, Damilano, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 375,00
Barolo Riserva Lazzarito 2009, Ettore Germano, Viniropa, kr. 449,00

Som det fremgår af feltet, er der faktisk kommet lidt ældre Barolo med - 2008 og 2004.

Det er blevet til alene 3 Barbaresco'er. Vinhandlerne må have ment, at Barbaresco generelt ikke kan tage kampen op mod Barolo. Det plejer nu ellers ikke at være tilfældet...

Der er stor variation i priserne. Temasmagningen dækker lige fra kr. 109,95 til kr. 449,00 - dejligt - noget for enhver smag og pengepung.

Nu vender vi os mod resultatet af temasmagningen!!

Vi må desværre sige, at den dyreste og den 3. dyreste vin måtte udgå af temasmagningen - begge med fejl.

Ellers blev det et relativt tæt felt - dog med en del afstand mellem top og bund. Til gengæld kan man så som forbruger glæde sig over, at der er en væsentlig prisforskel. Barolo 2015 Temagsmagning

01. Barolo Prapo 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 325,00
02. Barolo Cannubi 2008, Damilano, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 375,00
02. Barolo Cerretta 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 325,00
04. Barolo 2011, Massolino, Vinolicious, kr. 225,00
05. Barolo Bisu 2009, Bonfante & Chiarle, A Vinstouw, kr. 179,00 v/6
06. Barbaresco Siro Montaribaldi 2011, Montaribaldi, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 235,00
07. Barolo 2010, Ettore Germano, Viniropa, kr. 239,00
08. Barolo Rocche di Castelletto 2011, Cascina Chicco, Toscavini, kr. 279,00
08. Barbaresco Ricü 2007, Montaribaldi, MwineM-Amaronespecialisten, kr. 275,00
08. Barolo 15 Giornati 2010, Moscone, Rudersdal Vin, kr. 299,00
11. Barolo Castello 2011, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 149,95 v/12
12. Barolo 2010, Moscone, Rudersdal Vin, kr. 249,00
12. Barolo Rocche di Castiglione 2010, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 149,95 v/12
14. Barolo Lorens 2010, Lodali, Vinolicious, kr. 320,00
14. Barolo Ravera 2011, Terre del Barolo, Philipson Wine, kr. 129,95 v/12
16. Barbaresco Rizzi 2011, Manera, 7 Vini, kr. 122,00
16. Barolo Vinum Vita Est 2010, Philipson Wine, kr.109,95 v/12

Stort tillykke til Viniropa, der tager sejren hjem med Barolo Prapó fra Ettore Germano - fremragende vin og den eneste vin, der får maksimale 3 glas i temasmagningen.

2. pladsen deles af AmaroneSpecialisten og Viniropa med henholdsvis Barolo Cannubi 2008 fra Damilano og Barolo Cerretta 2010 fra Ettore Germano - begge fremragende vine med en pointscore på 91 point - lige under 3 glas.

Massolino's standardbarolo 2011 kan klare en flot 4. plads. Vi turde næsten ikke tænke på, hvordan det var gået, såfremt enkeltmarkerne havde været repræsenteret.
Også ærgerligt at Ettore Germano's Barolo Riserva 2009 måtte udgå. Kunne have resulteret i 3 vine på de 3 første pladser. Det er fantastisk vin til en relativt billig pris i forhold til kvalitet.

Mest vin for pengene må siges at være Barolo Bisu 2009 fra producenten Bonfante & Chiarle til kr. 179,00 v/6. Den var særligt imponerende på en 5. plads.

Herefter går det slag i slag nedefter, men vigtigt at sige, at man får ved de billigste vine faktisk rigtigt meget Barolo for relativt få penge.

I alt kom der 17 gode bud på julevin 2015, hvis du ønsker at servere Barolo eller Barbaresco. Der er mange andre vine derude af samme type, men ovenstående er smagt lige nu og her med helt frisk rating, og så er det bare at få købt ind...

God fornøjelse

Vinhulen.dk
Copyright 2015