Burmester - Vertikalsmagning af Colheita og Tawny med alder - 2010
Dette er vel nok verdens hidtil største vertikalsmagning af Tawny vinene fra Burmester. Samlet var en stor del af den danske vinpresse på Restaurant AOC i København, som helt fortjent har en stjerne i Michelin guiden, for at smage næsten samtlige eksisterende tawny portvine, som Burmester har "på lager" - og det er mange. Faktisk er det enestående, at der er så mange gamle årgange på lager i de mængder, som Burmester kan tilbyde - og endda til yderst favorable priser.
Fantastisk billede af en af de gamle fragtbåde som bragte portvinene
fra Douro-dalen til Vila Nova di Gaia
Vi fra pressen var ledsaget denne stund af Christian Philipson fra Philipson Wine og Pedro Sá(chefønolog) og Sonia Figuera (marketing) fra Burmester - begge meget begejstrede og underholdende under smagningen. Burmester var også kommet for lytte til de fremmødte og for at få vurderinger med hjem - glimrende træk. For Burmester var det også den største officielle vertikalsmagning worldwide. Glemt er selvfølgelig, at de dagligt bare kan smage vinene :-)
Christian Philipson kunne på forespørgsel oplyse, at Philipson Wine foreløbigt har solgt henved 500.000 flasker portvin fra Burmester - og det er dog en del og berettiger vel til at kalde Christian P. en god kunde i gemakkerne i Vila Nova de Gaia....
Et view over Vila Nova de Gaia i skønne farver!
Denne formiddag/eftermiddag skulle vi smage 53 vine - 4 tawny med alder og 49 Colheita (tawny med specifik årgang)
Lad os dvæle lidt ved fakta om Douro.
Douro ligger i Portugal. Det er et demarkeret vindistrikt, hvor druerne dyrkes på stejle terrasser langs floden fra Peso da Régua op til den spanske grænse. Knap halvdelen af høsten fra det 250.000 hektar store vinareal bliver til portvin.
Douro er den tredjelængste flod på Den Iberiske Halvø efter Tejo og Ebro. Floden er 895 kilometer lang. Floden udspringer i Sierra de Cebollera i den nordspanske provins Soria og udmunder i Atlanterhavet ved Foz do Douro, en forstad til Porto. Douro gennemløber bl.a. Den Castilianske Højslette og danner på en 112 km lang strækning grænse mellem Spanien og Portugal. Douro udnyttes i begge lande til vandkraft. Navnet Douro har tidligere indgået i betegnelser for portugisiske provinser, således f,eks. Douro Litoral, omtrent svarende til distriktet Porto.
Fakta om vinene:
Tawny med alder (10, 20, 30 og 40 Year Old Tawny) er sammensatte vine, hvor gennemsnitsalderen af den vin der er i flasken, skal være 10 år, hvis der er tale om en 10 Year Old Tawny. Man blander altså vinen fra forskellige fade med vin fra forskellige årgange. Producenten kan altså selv "mixe" blandingen, så det passer.
Et reklamefoto af tawny vinene med alder fra Burmester reklame.
Colheita er årgangsfaste, og er derfor vin fra et bestemt år (Vintage Colheita). Der må altså ikke blandes!
Burmester flasker kun ved bestilling, så denne vertikalsmagning havde den fordel, at alle vine af Colheita-typen var friskt aftappet - undtaget 1997, 1922, 1920 Novidad, 1900 og 1890. Førstnævnte da Philipson Wine har stort lager og de sidste, da der ikke er flere fade tilbage - kun flaskeaftapninger.
Colheita mÃ¥ i henhold til lovgivningen først tappes tidligst 7 Ã¥r efter produktÃonsÃ¥ret. I denne periode pÃ¥ 7 Ã¥r lagrer vinen i 550 liters egetræsfade.
Tawny bliver iøvrigt ikke bedre af at ligge på flaske. Det kan kun gå ned af bakke...
Her kan du se de gamle tønder, hvor portvine lagres.
Burmester blev etableret i 1730, da Henry Burmester og John Nash etablerede Burmester & Nash i London - portvinens store central. De flyttede til Vila Nova de Gaia og begyndte i 1750 at afskibe portvin til de britiske øer og resten af Europa. Navnet kommer af det tyske ord "Burgmeester", som betyder borgmester. Familien kom fra byen Moelln i det nordlige tyskland.
I slutningen af 17-tallet opløstes virksomheden, da Henry Burmester Jr. og hans 2 sønner - Fredrick and Edward - etablerede en ny virksomhed - H.Burmester & Sons.
Historisk billede af optælling af Burmesters lager fra lageret i Vila Nova de Gaia
Med lidt turbulens undervejs ejede efterkommere af den første Burmester virksomheden helt op til 1999 hvor korkfabrikanten Amorim overtog virksomheden. Amorim investerede massivt i lagerfaciliteter i Vila Nova de Gaia, men så sandelig også i voldsomme moderniseringer af Quinta Nova de Nossa Senhora som Burmester erhvervede i 1991 i voldsom nedbrudt tilstand.
Efter disse voldsomme investeringer videresolgte Amorim herligheden i 2005 (undtagen Quintaen) til Sogevinus Group
I dag er det Sogevinus SGPS S.A. Group, der ejer Burmester. Sogevinus er en meget stor spiller på banen med bl.a. ejerskab af Kopke, Burmester, Cálem, Barros & Gilberts.
Dette er Burmester's "reklamebåd" som ligger i havnen ved Vila Nova de Gaia
sammen med tilsvarende både fra andre producenter. I dag bruges bådene udelukkende som reklame.
Men nu til smagningen, som på alle planer var imponerende.
Undertegnede vil allerede inden blækket er tørt byde jer, at der vil være mange forskellige meninger om, hvilke vine der var de bedste til smagningen. Det skyldes, at når man sammenligner så mange vine i en produktionsperiode på over 110 år (1890-2002), så vil nogle være kraftfulde, andre vil være raffinerede og spinkle, andre igen helt søde og fede, men endnu nogle vil være frugtede og endnu rå i syren med en del tanniner. Hvad er du mest til?? Det er det samme med vinanmeldere. Vi har også forskellig smag. Det eneste vi skal kunne blive enige om er at vurdere selve kvaliteten rigtigt....
Som forbruger skal du vælge at lægge dig op af de anmeldere, som oftest har samme smagsløg som dig. Så er chancen for gevinst større.
Fra selve smagningen på Restaurant AOC i København. Et udvalg af Colheita vinene...
Vi kan dele smagningen op i 2 heat - Tawny med alder og Colheita.
Tawny med alder:
10 Years old Tawny
20 Years old Tawny
30 Years old Tawny
40 Years old Tardiz Tawny
10 Year Old Tawny har en bemærkelsesværdig attraktiv pris på markedet. Det er der slet ingen tvivl om. Der er ikke mange, der kan tilbyde typen til den pris. Et godt bud hvis du skal starte med at smage på typen, eller hvis du ønsker at drikke lidt til hverdag, og nyde de lidt ældre typer til særlige lejligheder.
Kvalitetsmæssigt kan man diskutere, om det er 30 Year Old Tawny eller 40 Year Old Tawny der smager bedst, men der er ingen tvivl om, at kompleksiteten og tyngden er højere i 40 års udgaven, men prisen er også meget højere.
Smagsmæssigt på dagen var undertegnede mest til smagsnuancerne i 30 Year Old Tawny. Den fremstod mere frisk og i hopla, mens den ældre udgave er mere intens og tung (på den fede måde) Det er et personligt valg på dagen...
Colheita:
2002 Colheita
2001 Colheita
2000 Colheita
1999 Colheita
1998 Colheita
1997 Colheita
1996 Colheita
1995 Colheita
1994 Colheita
1992 Colheita
1991 Colheita
1990 Colheita
1989 Colheita
1988 Colheita
1987 Colheita
1986 Colheita
1985 Colheita
1984 Colheita
1983 Colheita
1982 Colheita
1981 Colheita
1980 Colheita
1979 Colheita
1978 Colheita
1976 Colheita
1975 Colheita
1974 Colheita
1968 Colheita
1967 Colheita
1966 Colheita
1965 Colheita
1964 Colheita
1963 Colheita
1961 Colheita
1960 Colheita
1958 Colheita
1957 Colheita
1955 Colheita
1952 Colheita
1951 Colheita
1950 Colheita
1944 Colheita
1940 Colheita
1937 Colheita
1935 Colheita
1934 Colheita
1922 Colheita
1920 Colheita Novida
1900 Colheita Rio Torto
1890 Colheita
Flere Colheita vine fra selve smagningen stående som perler på en snor!
Hvis du undrer dig over tillægsnavnene på vinene fra 1920 (Novida) og 1900 (Rio Torto), så kan vi berette, at det skyldes, at på daværende tidspunkt var det sædvane at give vinene navne, da selve begrebet Colheita ikke stod på etiketten. Novida betyder år, så det er bare en årgangsangivelse. Rio Torto, som betyder den skæve flod, er navnet på en lokal flod der munder ud i Douroflodens venstre bred, hvor druerne til vinen er plukket på vinmarkerne, som ligger på Rio Torto's stejle sider. Rio Torto er iøvrigt også navn på en dal i Douro-området. Så er det på plads.
Hvem kan dog overskue at smage sig gennem sådan et felt? Jo, undertegnede havde i alt fald til hensigt at magte opgaven eller dø i forsøget. Jeg er her endnu, så det kan I tage som et udtryk for, at jeg er i stand til at berette om de forskellige vines karakteristika, finesser, mangler og styrker.
Det første jeg vil afholde mig fra er at sammenligne pris og kvalitet. Det er en uskik, når man taler kvalitet. Kvaliteten i vinen bliver hverken bedre eller ringere af, om prisen er høj eller lav.
Om du så vil betale mere eller mindre er et personligt valg, når du kender valgmulighederne. Det er en helt anden sag.
Her er et nærbillede af Colheita i årgang 1934 og 1922.
Vurdering af kvalitet er som før skrevet forhåbentligt objektiv, mens personlig smag er subjektiv. Sådan er det i alt fald i den optimale verden. Jeg skal forsøge at holde mig til de objektive fakta, når jeg vurderer kvaliteten og kun fortælle dig, hvad jeg personligt kan lide, når det er nødvendigt (kvaliteten er høj, men jeg bryder mig ikke om det ELLER kvaliteten er lav, men det er min smag). Hvorfor nu det? Jo, når Burmester kommer helt fra Vila Nova de Gaia til Danmark og præsenterer 53 vine, så skal man ikke bare sætte benene op på bordet, tylle portvinen i sig og citere kendte vinanmeldere. Nej, man skal trække på sine egne smagsløg, sin egen erfaring med vintyperne, være ærlig og koncentrere sig om opgaven. Det skylder man de mennesker, der har viet deres liv til at producere vinen og bruge tid på at præsentere den i et fremmed land.
På de næste linjer vil undertegnede berette lidt om de bedste årgange og de mindre heldige årgange. De årgange som lever op til forventningerne springer vi denne gang over, da det ellers er for omfattende.
Alle vinene har fået sat smagenoter på deres kvalitet og karakteristika, og ordene og ratingen kan du finde i vindatabasen ved at klikke direkte på den eller de vine, som du vil kigge nærmere på længere nede i artiklen.
Men vi skal tilbage til de bedste årgange blandt de 49 præsenterede Colheita vine. Vi fandt, at følgende vine fortjener særlig udmærkelse:
Colheita 1994
Fantastisk Colheita som har det hele. Voldsom magtfuld og superintens i frugten. Stadig helt abrikosfrisk og levende med flot sødme - ikke for meget/ikke for lidt. Cremet sag med enorm finale. 1991'eren er også fin, men mine penge er på 1994 fra dette årti.
Hvorfor ingen 1980'ere blandt favoritterne? Undertegnede kan kun sige, at bortset fra 1985 er der ikke meget at skrive hjem om fra dette årti. 1985 er kun lidt under superligaen på dagen.
Colheita 1979
Overraskelse. Her var nærmest rosenblade og makron og honning i stadig helt overstadig friskhed. Super kraft og ren frugt.
Colheita 1975
Dejlig Colheita med krydderurt og mint i næsen!! men også parfume og fin sødme. Smagen har sider med lidt spids alkohol, men den kommer med på podiet p.g.a. potentialet i overensstemmelse mellem frugt, sødme og tyngde. Den bliver ædel med alder.
Yours truly var i hopla denne dag på Restaurant AOC. En sjælden lejlighed
Til at smage 53 vine over en periode fra 1890 - 2002!!
Colheita 1974
Repræsentant for lakrisal, lak/fernis i næsen med passende sødme. Colheita af den mørke skuffe, men sikke et tryk den efterlader i munden. Her kan du smage alkohol, men det gør ikke det store, for der er bund i symfonien og enormt potentiale.
Colheita 1968
En rigtig dejlig Colheita med næsten riv i næsen. Så voldsom er duften. Stilen i næsen er med dåe kokos/karamel fra fadet, men den imponerer mest i smagen, hvor den er fed og cremet med korrekt sødme og flot kraftfuld med potentiale.
Colheita 1967
Overraskende outsider. Hvem kunne lave portvin i 1967? Burmester kunne. Overraskende frisk og energisk Colheita med både apotek og mint i næsen. Den bider, river og kradser i mundhulen. Den er åbenlyst ikke klar til at blive forstyrret endnu! Stort potentiale.
Colheita 1966
Et stort år i Douro. Det mærkes på alle fronter her. Her kan man endda finde chokolade i duft og smag. Den kræver ingen nærmere præsentation. Den er herlig.
Colheita 1963
Måske det 20. århundredes bedste årgang i Douro!? Der er kun 1 finger at sætte på denne Colheita. Den var lidt lukket i næsen, men jeg skal så sandelig sige, at der kompenseres så rigeligt i smagen. Helt suveræn balance og overensstemmelse mellem de forskellige komponenter i vinen. Ypperlig.
Endnu et reklame billede fra Burmester's enormt store sortiment.
Colheita 1960
Jo mere jeg tænker over det, og smagningen kommer på afstand, jo mere er kærligheden til denne årgang vokset. En regulær overraskelse på dagen, men den er noget helt særligt i denne friske aftapning. Eksplosiv i frugten og tyk som lim. Enorm kraft og essensagtig palette. Den vil holde evigt. Ja, jeg må ud med det - det var dagens bedste Colheita set fra mit bord.
Colheita 1955
Der var ved smagningen en del debat om, hvorvidt 1957 eller 1955 var bedst. Jeg lyttede pænt til mine kollegers ytringer, men jeg slutter mig til de få denne dag, som bedst kunne magte årgang 1955. 1957 kunne også være nævnt her, men jeg vælger at medtage 1955.
Colheita 1940
Sliksødme, røde bær og blomme, livlig friskhed i næsen men meget mere mørk i smagen, hvor man også finder lak/fernis. Flot, flot vin, som er en stor repræsentant fra 2. verdenskrigs årti, så derfor er der ikke mange vine at vælge imellem. Colheita 1950 og 1944 kan også nævnes, men 1940 er altså lige en tand bedre.
Colheita 1937
En af de mest helstøbte Colheita'er denne dag. Tydelig alder i næsen suppleret af parfume, marcipan og let sødme. Smagen er helt frisk med abrikos, og det er da imponerende af en vin, som er mere end 73 år gammel!
Colheita 1920 Novida
Sødmefuld og fed smag med abrikos. I hopla i glasset hvor du næsten ikke kan styre den. Essensfuld og magtfuld som få, og her er du altså oppe på 90 år uden at alderen på nogen måde har svækket den. Et stykke verdenshistorie. Man bliver ydmyg, når man er så priviligeret at få lov at smage den slags essens - sex på flaske.
Colheita 1900 Rio Torto
Bolsjesødme og røde bær dominerer næsen, hvilket er helt utroligt efter 110 år!! Næsen har næsten ingen træ eller rød (den første i smagningen) Det er stadig de røde bær som har magten over oxyderingen i denne vin med spor af stearin og karamel. Fantastisk vin.
Vi lovede også at nævne de få Colheita'er, som du bør styre uden om, hvis vi skal vurdere kvaliteten. Nedenfor ser du de få som har fået tommelfingeren nedad:
Colheita 1990
Grønne toner og allerede toner af skovbund i næsen suppleret med en alt for spinkel smag og tyngde trækker ned. Var det en fejlflaske? Jeg tror det i forhold til hvad jeg tidligere har smagt af denne årgang...
Colheita 1984
Der er ikke megen trøst at hente i denne flaske. Den lider af en udpræget uharmonisk stil. Det er ikke dårlig Colheita. Den kan bare ikke stå distancen med de øvrige.
Colheita 1934
Her har alderen sat sine spor på denne vin. Næsen er moden til overmoden og lidt for oxyderet. Smagen er først sødmefuld, men så kommer det oxyderede og sprittede i mundhulen. Den holder ikke på dagen.
Vinene er pakket i kasser og klar til afsendelse til hele verdens portvinselskere.
Du kan se smagenoter af alle vinene i vor vindatabase her:
10 Year Old Tawny, Burmester
20 Year Old Tawny, Burmester
30 Year Old Tawny, Burmester
40 Year Old Tawny, Burmester
Colheita 2002
Colheita 2001
Colheita 2000
Colheita 1999
Colheita 1998
Colheita 1997
Colheita 1996
Colheita 1995
Colheita 1994
Colheita 1992
Colheita 1991
Colheita 1990
Colheita 1989
Colheita 1988
Colheita 1987
Colheita 1986
Colheita 1985
Colheita 1984
Colheita 1983
Colheita 1982
Colheita 1981
Colheita 1980
Colheita 1979
Colheita 1978
Colheita 1976
Colheita 1975
Colheita 1974
Colheita 1968
Colheita 1967
Colheita 1966
Colheita 1965
Colheita 1964
Colheita 1963
Colheita 1961
Colheita 1960
Colheita 1958
Colheita 1957
Colheita 1955
Colheita 1952
Colheita 1951
Colheita 1950
Colheita 1944
Colheita 1940
Colheita 1937
Colheita 1935
Colheita 1934
Colheita 1922
Colheita Novida 1920
Colheita Rio Torto1900
Colheita 1890
En dejlig formiddag/eftermiddag blev det til i det indre København med ledsagelse af 53 Tawny portvine fra Burmester. Man kan sige, at det er ikke hver dag, at man oplever en sådan begivenhed, men det er rart at vide, at man nok er blandt de 20 personer i verden, som har oplevet så mange vine på en gang fra én producent.
Det er særligt, og det er ekstra særligt, da alle vinene var friskt aftappet, og dermed har man langt bedre mulighed for at vurdere vinene, da man ikke skal tage hensyn til flaskeopbevaringens påvirkning af smageresultatet.
I Danmark importeres vinene fra Burmester af
Philipson Wine
Copyright 2010
Vinhulen.dk