CHAMPAGNE
DRUETYPER I CHAMPAGNE
Champagne er rent druemæssigt en overkommelig drik at holde styr på. Champagne må alene fremstilles på 3 forskellige druer i alt, men der er intet til hinder for, at man kun benytter én eller to.Der tillades dog tilsætning af hvide druer i form af Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris, men det er mindre end 0,3% af vinstokkene, der rummer disse druer.
De 3 hoveddruetyper er:
Pinot Noir:
Pinot Noir druen indgår som 1 af 3 druer som må bruges i Champagne. Pinot Noir er en blå drue, der er kendt for sin lette smagsmæssige karaktér og store modtagelighed for jordens karakteristika, som let afspejler sig i druens smag.
Druen er glad for køligere vækstbetingelser, og er derfor glad for at blive dyrket i det nordøstlige Frankrig, hvor Champagnen bliver til. Duft og smag er helt speciel med megen violduft og mange smagslag i munden.
Druen er vanskelig at dyrke.
Når man taler Pinor Noir i den gamle vinverden går tankerne i retning af Bourgogne, mens den i den nye verden er udbredt i Californien og New Zealand.
Pinot Meunier:
Måske den mindst kendte af Champagne-druerne. Vi har her at gøre med en blå drue. Indtil nyere tid ganske underspillet i Champagne, men i de senere år har producenterne fået øjene op for, at druen tilfører Champagne krop og rigdom i smagen. Man mener, at Pinot Meunier er en mutation af Pinot Noir, og druen dukkede for første gang op i litteraturen i det 15. århundrede.
Navnet stammer fra det franske "Meunier" og det tyske "Müller", som begge betyder møller. Navnet hentyder til det nærmest melstøvsagtige lag på undersiden af vinstokkens blade. Det ser faktisk ud som om, at man har drysset mel på bladene.
Pinot Meunier er én af de mest dyrkede druer i Frankrig, men for de fleste vinkendere, er den faktisk mere eller mindre ukendt.
Chardonnay:
Chardonnay er Champagnens eneste grønne drue. Den menes at stamme fra Bourgogne, men er i dag udbredt over hele verden, og der findes næppe et vinproducerende område, der ikke råder over en vis mængde Chardonnay.
Chardonnay er i sig selv en meget duft- og smagsneutral drue, som er meget modtagelig for det tertiære islæt og fadenes præg. Champagne kan ikke leve uden Chardonnay.
Gode råd om Champagne:
Her kommer et par gode huskeråd, når du står med en flaske Champagne:
Man kan lave lys Champagne på både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, men man kan ikke lave "farvet" Champagne på Chardonnay.
Det skyldes, at farven sidder i skindet i druen, og Chardonnay indeholder ingen farve. Til gengæld kan man fjerne skind fra Pinot Noir og Pinot Meunier meget hurtigt i fremstillingsprocessen, og dermed bliver mosten hvid, da druesaften er hvid - smart ik?
Brug aldrig Champagneglas opvasket i sulfo eller opvaskemaskine, medmindre du gør dem grundigt rene efterfølgende. Sulfo og afspændingsmiddel ødelægger nemlig oplevelsen med at se bobler stige til overfladen i glasset, når du har skænket Champagnen.
Co2 molekylerne, som Champagne er fyldt med, samler sig bedst ved små urenheder eller ridser i glasset og kan derfra stige til vejrs.
I selskabelig øjemed kan det være et smart og festligt indslag at åbne en flaske Champagne med en Champagnesabel.
Ved langsomt men fast i en glidende bevægelse at køre sablen fra bunden af "nakken" på flasken op mod halsen, fanger sablen Champagneproppen og den lille flaskerand inden proppen, og det er hermed meningen, at proppen ryger af, og Champagnen flyder. I virkelighedens verden er det faktisk hele den øverste del af flaskehalsen og proppen, der ryger af, men da der er tryk på Champagnen, vil evt. glasskår blive sprøjtet væk, og intet kommer i Champagnen. Et festligt indslag!
Det er vigtigt at vide, at du risikerer, at flasken springer i luften i proceduren. Det kan potentielt være livsfarligt, da flyvende glasskår kan ramme vitale dele af kroppen, så flasken skal undersøges nøje for fejl inden stuntet!!