CHAMPAGNE

CHAMPAGNE - TRENDS OG NYHEDER

Trends:

I øjeblikket afprøves en ny trend indenfor Champagne, som er startet i Paris, men nu også har spredt sig til f.eks. London og private hjem - Champagne-dekantering. Champagne-dekantering betyder, at man hælder Champagnen fra flaske op i en karafel, hvorfra den serveres efter en tid. Formålet er, iflg. kredse med forstand på den slags, at Champagnen ilter, hvorved noget af syren og den til tider skarpe smag erstattes af en mere rund og blødt smagende Champagne, som også får en mere fed og fin smag, da Champagnen udvikler sig på karaflen, hvor processen tidligere foregik i glasset efter opskænkning.

Her starter det så med at gå galt, da der nemlig slet ikke er tale om en dekantering. Ordet dekantering har nemlig en helt anden betydning:
Dekantering, (afledt af franske "décanter", som betyder "at hælde af", er en adskillelse af en klar væske og et bundfald af partikler ved afhældning af væsken. Rødvin og portvin, som ved lang tids lagring på flaske har udskilt bundfald, dépôt, dekanteres over i karafler. Dekantering benyttes også i den kemiske industri og i kemiske laboratorier. champagne22

Der er således slet ikke tale om dekantering - men iltning af Champagnen.

Så kan du spørge om Champagnen ikke mister nogle af sine bobler og kulsyre i processen, og svaret er jo - men kun 5-8% iflg. fagkundskaben. Udfordringen ligger nok snarere i en helt anden problemstilling. Gennem generationer har det nemlig været god latin, at flasken stilles på bordet, så gæsterne kan nyde at se, hvad de drikker og samtidigt oplever "knaldet", når flasken åbnes. Værten får hermed også en fin lejlighed til at blære sig med vinen. Den effekt mister værten og gæsterne, hvis Champagnen er iltet på forhånd!

I Paris og London har man taget en ny metode i brug, som løser problemet. Man lader en lille slat være tilbage i flasken, der så stilles på bordet, så wauv-effekten bevares intakt med udsigten til flasken.

Hvad skal man så mene om metoden? Ja, der er ingen tvivl om, at det p.t. er stort i finere Champagne-kredse. Sådan er det med alt nyt. Nogle skal jo hype metoden og kalde den enestående, men den eneste metode, hvorpå man kan teste, om det virker/der er en effekt er ved at tage 2 nøjagtigt identiske flasker Champagne, hvor man ilter den ene på karafel, og lader den anden være uåbnet, indtil man skal teste begge. Er der så forskel? Ja, det er der!

Den iltede Champagne mister ganske rigtigt nogle af sine bobler og bliver mere rund i smagen, end den Champagne som man nyder direkte efter optrækning. Virkningen er tiltagende jo længere tid der går til iltning. I sidste ende skal afgørelsen tilskrives om man vil det ene eller det andet baseres på, hvad man foretrækker af sin Champagne.
Hælder man til en mere afdæmpet syre og lidt færre bobler og en mere moden smag, så skal man ilte sin Champagne. Iltet Champagne smager faktisk i retning af Champagne, som man selv har lagret i et par år.
Er man mere til den friske og perlende smag, den kække syre og bidet, så skal man åbne flasken og servere indholdet, når man er klar til at drikke Champagnen.

Effekten er især udtalt, når Champagnen baseres på Pinot Noir druen. Der er mere effekt, end hvis man f.eks. prøver metoden på en Chardonnay baseret Champagne.

Konklusionen må være, at vi nok kommer til at tænke på H.C.Andersen og Kejserens Nye Klæder, hvis man er helt ærlig med sig selv. Der er såmænd ikke så meget nyt under solen. Det er i bund og grund bare et spørgsmål om smag og behag. Prøv det og lad os høre din mening!



Nyheder om Champagne:



4
aug

Champagne - vinhøst 2023.

Den 19. juli udkom udbyttestrategien for Champagne 2023 frem, skriver wine-searcher.com.
For 2023 gælder, at høstudbytte maksimeres til 11.400 kilo pr. hektar, og så må producenterne yderligere plukke 4.100 kilo pr. hektar til "lager".
Her betyder "lager" Réserve Invidviduelle (RI), der dækker over, at producenter i gode produktionsår kan øge høstudbyttet og gemme til mindre gode produktionsår.
Det er i år også besluttet, at Réserve Invidviduelle (RI) øges fra 8.000 kilo pr. hektar til 10.000 kg. pr. hektar.
Rent praktisk skal høstudbyttet på 11.400 kilo pr. hektar oversættes derhen, at der skabes ca. 323 millioner flasker Champagne, hvilket er lidt mere end det aktuelle salg.
Der skabes altså reelt en opbygning af lagrene af Champagne, hvor der i skrivende stund inkl. årets forventede lageropbygning ligger ca. 1,2 milliarder flasker, skriver wine-searcher.com.
Det kan synes voldsomt at have næsten 4 års Champagne-forbrug på verdensplan liggende i kældrene, men det er meningen, at denne reserve skal være en stødpude i dårlige høstår eller bære byrden ved fremtidige klimaændringer o.s.v.

12
dec

Temasmagning 2016 - Champagne - Resultatet.

Det nærmer sig nytårsaften, og der skal bobler til.
Ã…rets sidste temamsmagning af vin kom til at omhandle bobler - Champagne.
Der er mange typer af mousserende vine rundt omkring i verden, men ingen er helt lige som Champagne, og derfor tager vi på Vinhulen.dk temperaturen på udvalget fra mange forskellige vinhandlere.
Du kan se resultatet af temasmagningen, billeder og oversigt over deltagende vine her: Temasmagning 2016 - Champagne

17
okt

Første nye Champagnehus i 45 år!

Man skulle næsten tro, at det var for godt til at være sandt, men der er faktisk efter knapt 45 år kommet en ny spiller på banen i Champagne - navnet er Piaff.
Ikke siden Nicholas Feuillatte kom på markedet i 1972 er der set et sådant tiltag.
Godt nok blev der i 2013 lanceret et nyt hus kaldet Champagne Brimoncourt, men det var i forvejen registreret hos CIVC, så det var ikke helt nyt.
Sker der så noget nyt? Jo, det er faktisk meningen af Champagne Piaff vil sælge sin Champagne til brugerne via en app!
I dag kan man kun købe Champagne via distributører og importører, men det vil Piaff altså lave om på. Argumentet er, at når huset er skabt i en tid med Smartphones, så skal mediet jo udnyttes.
Piaff udkommer i 3 versioner - Rosé Brut, Blanc de Blanc og en vintage Champagne til priser mellem kr. 285 og kr. 400 - altså konkurrencedygtigt, såfremt kvaliteten er i orden.

26
aug

Verdens bedst sælgende Champagneproducenter.

Magasinet The Wine Business har lavet en opgørelse af, hvilke Champagnehuse, der sælger mest Champagne worldwide. Oversigten er her:

01. Moet et Chandon: 28.980.000 flasker, +3,2%
02. Veuve Clicquot: 17.400.000 flasker, -1,6%
03. Nicolas Feuillatte: 9.876.000 flasker, +8,2%
04. Mumm: 7.488.000 flasker, -6%
05. Laurent Perrier: 7.008.000 flasker, +0,1%
06. Taittinger: 5.664.000 flasker, +1,3%
07. Piper Heidsieck: 5.430.592 flasker, +2.9%
08. Pommery: 4.920.000 flasker, -10%
09. Lanson: 4.320.000 flasker, +6.8%
10. Canard-Duchêne: 4.000.038 flasker, +8,2%

Tallene skal sættes i forhold til den samlede produktion af Champagne på ca. 310 millioner flasker.

18
mar.

Champagnehuse solgt.

Champagnehusene Piper-Heidsieck og Charles Heidsieck er købt af det franske selskab Societe Europeenne de Participations Industrielles (EPI), skriver Decanter.
Der er ikke frigivet detaljer, men Decanter kan bekræfte, at EPI ikke vil opsplitte selskabet, og der vil ikke blive en udskiftning af personalet. Der tales om en pris på ca. 400 mio. euro, men så overtager man også et lager på 40 millioner flasker Champagne og 800 hektarer vinmarker.
EPI er Descours familiens holdingselskab, der ejer en række franske beklædningsmærker inkl. JM Weston, François Pinet, Bonpoint og Alain Figaret. Det hele styres af, der er den yngste søn af faderen Jean-Louis Descours.
Piper-Heidsieck blev etableret i 1785 af Florent-Louis Heidsieck. Senere blev det splittet til også at være Heidsieck Monopole og Charles Heidsieck. Sammen er de nogle af Champagnes stjerner.