Chianti Classico Riserva - Temasmagning 2017

Chianti Classico Riserva - Temasmagning 2017

På denne side finder du årets Chianti Classico Riserva temasmagning...

I sidste uge afholdte Vinhulen.dk temasmagning 2017 af Chianti Classico, hvor en række solide Chianti Classico kæmpede om at blive den bedste.

Du kan se resultatet af temasmagningen her: Temasmagning 2017 - Chianti Classico

I denne uge vender vi os mod temasmagning af storebroderen, Chianti Classico Riserva.

Chianti Classico Riserva er lidt anderledes skruet sammen end Chianti Classico.

Vinene deler drueindhold og de fleste andre ting, jf. afsnit længere nede.

Forskellen ligger i, at alm. Chianti Classico kan frigives relativt hurtigt til markedet, hvis producenten ønsker det, mens Chianti Classico Riserva kræver mindst 2 års lagring inkl. minimum 3 måned på flaske.

Så er der også forskel i krav til alkoholprocent. Chianti Classico skal minimum indeholde en alkoholprocent på 12,00, mens Chianti Classico Riserva minimum skal indeholde en alkoholprocent på 12,50.

Chianti Classico er én af de mange italienske vintyper, der er internationalt kendt og anerkendt, men som også delvist står i skyggen i moderne tid i forhold til Supertoscanere og Brunello di Montalcino.
Chianti Classico Riserva - Temasmagning 2017


Det er der bestemt ingen grund til. Chianti Classico kan på alle punkter konkurrere mod enhver anden vin fra Toscana.

Alene al den stund, at hovedbestanddelen og ofte hele indholdet af Chianti Classico er Sangiovese drue (80-100%) gør den konkurrencedygtig mod Brunello di Montalcino, der altid skal være på 100% Sangiovese drue.

Kampen kan også tages op mod de Supertoscanere, der er på primært Sangiovese, og skulle Chianti Classico ønske at konkurrere mod nogle Supertoscanere med franske druer, ja så kan Chianti Classico jo have op til 20% franske druer iblandet.

Vinhulen.dk holdte fokus på Chianti Classico i sidste uge, Chianti Classico Riserva i denne uge og Chianti Classico Gran Selezione i næste uge. Chianti Classico er oprindeligt indbegrebet af italiensk vins hovedformål - drikkevare til dagens måltider.
Hvem husker ikke de gamle, signifikante bastflasker, der op gennem 70'erne og 80'erne var indbegrebet af italiensk vin - desværre ofte i en kvalitet, der lod meget tilbage at ønske.

Sådan er det ikke mere. Er Chianti Classico i bast, så er det fin kvalitet, men de fleste andre udgaver kommer i en ganske almindelig vinflasker, og kvaliteten er tit fremragende...

Derfor er det Vinhulen.dk's mål at vise dig som forbruger, at du ikke behøver at købe Brunello di Montalcino for at få Sangiovese.

Du behøver heller ikke købe Supertoscanere for at finde blandinger af italienske og franske druer fra Toscana. Chianti Classico har det hele, og prisen er markant lavere end hos de berømte søstervine - lidt for den snusfornuftige...

Chianti Classico, Chianti Classico Riserva og Chianti Classico Gran Selezione produceres på 71.800 hektarer vinmarker, hvoraf 30.400 hektarer ligger i Firenze provinsen, mens 41.400 ligger i Siena provinsen.
Chianti Classico Riserva - Temasmagning 2017
Som du kan se af nedenstående deltagerfelt, så er der stor forskel i prisen. Vi starter ved kr. 129 v/6 og fortsætter helt op til kr. 299,00 v/1 - endda på tilbud.

Nedenfor ser du resultatet af temasmagning 2017 - Chianti Classico Riserva:

01. Chianti Classico Riserva 2010, Castell'In Villa, kr. 279,00 v/6, BB Vinimport
02. Chianti Classico Riserva Rancia 2011, Felsina, kr. 299,00 v/1, Domaine Brandis
03. Chianti Classico Riserva 2011, Le Fonti, kr. 249,00 v/1, Toscavini
04. Chianti Classico Riserva 2009, Poggio Bonelli, kr. 160,00 v/6, Jysk Vin
04. Chianti Classico Riserva Le Bandite 2012, Lornano, kr. 169,00 v/1, A Vinstouw
06. Chianti Classico Riserva Montegiachi 2012, Geografico, kr. 150,00 v/6, Rudersdal Vin
06. Chianti Classico Riserva 2013, Fattoria di Corsignano, kr. 159,00 v/6, Sorgenfri Vin
08. Chianti Classico Riserva 2013, Il Molino di Grace, kr. 159,00 v/6, BB Vinimport
08. Chianti Classico Riserva 2012, Podere Ciona, kr. 175,00 v/6, Rudersdal Vin
08. Chianti Classico Riserva Vigneto Odoardo Beccari 2011, Vigna Vecchia, kr. 199,00 v/6, Enoteca Midtvest
11. Chianti Classico Riserva 2012, Cafaggio, kr. 149,00 v/6, Sorgenfri Vin
12. Chianti Classico Riserva 2012, Vigna Vecchia, kr. 129,00 v/6, Enoteca Midtvest

Temasmagning 2017 af Chianti Classico Riserva blev en stor oplevelse, og det kunne konstateres, at de 3 øverste vine i smagningen havde et ekstra gear i forhold til resten.

3 vine kom nemlig over 90 point, toppende med 94 point til vinderen, der blev Chianti Classico Riserva 2010 fra producenten Castell'In Villa, importeret af BB Vinimport.

Det er en forrygende riserva i helt ren og frugtet stil. Der er ikke at finder at sætte på den.

Vinen på 2. pladsen blev Chianti Classico Riserva Rancia 2011 fra producenten Felsina, importeret af Domaine Brandis. Dejlig ren og lækker Chianti Classico Riserva med solid kraft og harmoni ikke langt fra vinderen.

PÃ¥ 3 pladsen finder vi den klart mest florale af vinene - Chianti Classico Riserva 2011 fra producenten Le Fonti, importeret af Toscavini
Lækker, fed, kraftfuld og floral vin, der altid præsterer. Vi kan ikke erindre, at vi nogensinde har drukket en version af vinen, der ikke var pragtfuld.

4. pladsen går delt til Chianti Classico Riserva 2009 fra Poggio Bonelli, importeret af Jysk Vin og Chianti Classico Riserva Le Bandite 2012 fra Dornano, importeret af A Vinstouw.

Her er vinen så også omkring kr. 100 billigere pr. flaske, så der er en vis logik i, at vinene ligger lige efter topvinene.

En dejlig smagning af én af de klassiske og legendariske italienske vintyper.

I næste uge vender vi os mod Chianti Classico Gran Selezione.

God fornøjelse

Vinhulen.dk
Copyright 2017