Druetyper i italienske vine

Druetyper til de bedste italienske vine.


Sangiovese drue til brug i Chianti Classico.
Nedenfor er gennemgået de mest brugte druetyper ved fremstillingen af de bedste italienske vine. Druetyperne er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Druer der bruges ved fremstilling af hvide, søde og dessertvine er ikke gennemgået. Endvidere er ikke medtaget druer uden reel betydning for Italiens kvalitetsvine.

Aglianico

Blå drue som er hovedbestanddelen i vinene Aglianico del Vulture DOC, Taurasi DOCG og Aglianico del Taburno DOC, som produceres i Campania (2 sidstnævnte) og Basilicata (førstnævnte)
Aglianico er Syditaliens svar på Nebbiolo, og efterhånden regnes drue for fuldt ligeværdig med Nebbiolo og Sangiovese, omend udbredelsen og anderkendelsen fortsat bredt mangler.

Taurasi opnåede sin DOCG i 1993. Aglianico del Taburo opnåede sin DOC status i 1987 p.g.a. stabile kvalitetsvine år efter år.

Aglianico del Vulture opnåede sin DOC status i 1971.

Aglianico-druen klarer sig meget fint på de højtliggende skråninger i 500-600 meters højde over havniveau i Benevento i regionen Campanien, men druen er også udbredt i regionen Basilicata. Specielt er det et særkende for druen, at den tåler kølige nætter - ja, den ligefrem elsker dem!! Druen har mange navne. Du kan kende den som Gnanico, Agliatica, Ellenico, Ellanica eller Uva Nera.

Aleatico

Blå drue som er mest kendt for at være indhold i dessertvine i Toscana, Lazio og Umbrien. Frygteligt overset drue som faktisk yder godt i god kvalitet, hvis producenten kæler for den.

Giver det samme indtryk som Moscato Bianco. Dog er der en vis ekstra syrlighed i Aleatico, som står meget fint i kontrast til sødmen. Man skal også lige holde sig for øje, at det er dessertvin med mørk farve.

Barbera

Barbera er en mørk, syrerig, rødvinsdrue. Den mest plantede drue i Italien skarpt forfulgt af sangiovese. Druen bruges primært i Piemonte i frizzante og selvfølgelig alle Barbera-vinene, men finder også anvendelse i Lombardiet og Emilia-Romagna. Dog er anvendelsen begrænset til den nordlige del af Italien.

Brachetto

Blå drue der bl.a. benyttes til DOCG dessertvinen Brachetto d'Acqui eller Brachetto DOC, som er den røde lidt boblende dessertvin fra Piemonte - næsten at sammenligne med den hvide Moscato d'Asti. Brachetto dufter og smager i særlig grad af jordbær og har en lidt blomstret tone. Knapt så udbredt i Danmark, som druen egentlig fortjener. Der produceres efterhånden megen god Brachetto.

Brunello

Se venligst under afsnittet om franske druetyper!

Cabernet Sauvignon

Se venligst under afsnittet om franske druetyper!

Calabrese

Det officielle navn for Nero d'Avola. Beskrivelse finder du under Nero d'Avola.

Canaiolo

Der er her tale om en traditionel drue i klassiske Chianti-blandinger, men som er ved at være udfaset fra Toscana. Druen indgår også i Vino Nobile di Montepulciano med op til 20%. Dette er også tilfældet med f.eks. Carmignano. Den grønne Canaiolo Bianco bruges som støttedrue i Mellemitalien. På grænsen til at være ligegyldig.

Cannonau

Dette er Sardiniens vigtigste drue til rødvin. Druen er identisk med Grenache, som vi kender fra Chateauneuf-de-Pape vinene fra Frankrig. Vinene kan være både gode og kraftige, men de kan også være fine og bløde.

Colorino

Det ligger i navnet, at druen er med til at give vinen farve. Og det gør den så i regionerne Toscana og Umbrien, hvor den glimrende blå drue måske er mere udbredt end nogensinde, selv om mange Sangiovese-kloner har overtaget opgaven. Gamle italienske druer har fået en rennaissance i Italien, og her er Colorino med til at trække læsset. Traditionelt brugt til Governo. Bruges i Sangiovese vine som supplement og endvidere i Chianti vinene.

Corvina

Corvina er hoveddruen i Valpolicella og i tørret udgave i Amarone og Recioto fra Veneto-området. Druerne molinara og rondinella bruges som "støtte"-drue i forbindelse med fremstillingen af ovennævnte vine.

Corvinone

Ny spiller på banen. Indtil 1993 antog man, at det var den samme drue som Corvina, som man benytter til Valpolicella og Amarone som hoveddrue. Corvinone er dog nu sin egen art, og hvis man betragter den italienske lovgivning om druesammensætning i Valpolicella, kan man se, at den "nye" drue er indarbejdet. Karakteristika som Corvina men nogle gange til den tyndere side.

Dolcetto

Der findes faktisk druer i Piemonte, som modner tidligt - Dolcetto er een af dem!. Dolcetto anvendes til gode, tørre og tiltrækkende dagligvine. Dolcetto er tidligt drikkemoden, frugtig og frisk med dyb, blåviolet farve. Du stifter ofte bekendtskab med druen, da mange producenter i Barolo og Barbaresco laver vine med navnet Dolcetto d'Alba. Denne vintype forbedres i disse år væsentligt i niveau.

Gaglioppo

Blå drue som menes indført til Calabrien i 700-800 år efter Kristus af grækerne. Hoveddrue i Italiens påståede ældste vin "Ciró". Vinene har høj alkoholprocent og vinene har tit mange tanniner. Kan lagre længe i så tilfælde. Vinene bliver hurtigt brune i farven - ligesom f.eks. Nebbiolo-baserede vine.

Lacrima

Lacrima betyder frit oversat "tårer". navnet henfører til den omstændighed, at druen er meget sårbar og nemt revner og dermed "græder". Lacrima bruges nu om dage udelukkende i Marche regionen, hvor den har en helt særlig aromatisk duft, som minder om en buket blomster fra marken eller et væld af parfumetoner. Meget speciel vin laves på denne drue, og enten kan man ikke fordrage dem, eller også er man helt fortabt i denne drues velsignelser....

Lagrein

Blå drue som finder anvendelse i primært Alto Adige i vinene af ofte druens navn. Druen kan både give lette og friske hverdagsvine med særdeles vinøst præg, men druen kan også give mørke, tætte og saftige vine med lagringspotentiale. Druen har et meget specielt aroma- og smagsspektre. Lagrein er fortsat ikke udbredt i Danmark. Udelukkende blandt nytænkende og eksperimenterende vinhandlere, der ikke er bange for at hjemtage anderledes vine.

Lanbrusco

Blå drue som primært er kendt i Danmark for sin anvendelse til vinen af samme navn i regionen Emilia Romagna. Lambrusco findes dog også i Trentino og Lombardiet. Lambrusco druen fik i 1970'erne og 1980'erne ry for at være sur, lavkvalitet, hovedpinefremkaldende m.v. Det er retfærdigt at sige, at i det 21. århundrede er sagen anderledes. Faktisk er der ingen fejl på druen. Fejlen ligger alene i mangelfuld udnyttelse af potentialet. Lambrusco er nu gode vine, når producenterne forstår at behandle dem med respekt og holde udbyttet nede på et fornuftigt niveau.

Merlot

Se venligst under afsnittet om franske druetyper!!

Molinara

Molinara er kendt af yndere af Amarone della Valpolicella, Valpolicella og Bardolino, selv om betydningen af denne drue er stærkt aftagende i disse år. Molinara bidrager med frugtsyre og bittertoner i vinene, og det var faktisk derfor, at producenten Allegrini brød med DOC Valpolicella og lavede sine egne IGT vine f.eks. La Grola, som ikke indeholder Molinara. Allegrini er nemlig af den opfattelse, at druen ødelægger strukturen og smagen i alm. Valpolicella.

Monica

Fremherskende blå drue på Sardinien, hvor den anvendes til Monica di Sardegna og Monica di Cagliari. Druen menes indført fra Spanien af aragoneserne eller også er den kommet til Italien med de sardiske benediktinermunke, som i 1.000 tallet begyndte at dyrke druen rundt om klostrene. Monica druen bruges i lette, frugtige vine som ikke egner sig til lagring overhovedet. Der er aldrig tale om vine af topkvalitet. Det har druen ikke krop nok til. Bruges også til dessert- og hedvin.

Montepulciano

Sjovt nok ser man ikke ofte Montepulciano-druen i vinene fra byen af samme navn i Toscana. Den er til gengæld hoveddruen i røde vine fra Midt- og Østitalien men også udbredt i Syditalien. Montepulciano er den næstmest plantede drue i Italien efter Barbera og Sangiovese. Montepulciano har det hele, hvis man benytter den rigtigt. Spektret går lige fra de tynde hverdagsvine til de tætte, magtfulde vine. Der er altid fuld farve og alkohol på vinene på druen. Druen har megen tannin og frugt. Den gør sig p.g.a. den sene modning godt i varme egne, hvor de bedste resultater opnås. I nyere tid er Abruzzo bannerfører for druen, som bruges i Montepulciano d'Abruzzo, som til stadighed bliver bedre og bedre og sikrer druen en værdig plads. I Marche er den hoveddrue i Rosso Piceno og Rosso Conero. I Molise er den bestanddel af alle de røde DOC vine. I Apulien er Montepulciano næsten tilladt i samtlige applikationer.

Moscato

Moscato er en meget udbredt drue i Italien med dyrkelse i næsten alle vinregioner. Druen Moscato Bianco er primært kendt af danskere fra de søde, mousserende Moscato d'Asti vine fra Piemonte, hvor kun Barbera druen er mere udbredt. Moscato d'Asti vinene har lavt alkoholindhold og kendetegnes ved duft og smag af hyldeblomst, æble og pære. Druen Moscato anvendes også til Passito vinene rundt omkring i Italien og andre dele af verden med andre navne.

Nebbiolo

Mon ikke du har hørt om nebbiolo-druen før? Ellers er det på tide. Der er intet venligt eller imødekommende ved den i ung alder, men den er selve sjælen i Barolo og Barbaresco. Sekundært bruges den i Valtellina i Lombardiet. Hold øje med producenter uden for Barolo- og Barbaresco-området, som laver vine af forskellige navne baseret på nebbiolo. De er ofte i hamrende god kvalitet men p.g.a. beliggenhed kan de ikke bruge "prisbombe"-navnet. Nebbiolo er intens, ædelt frugtig og velduftende, men kræver en generation for at modnes, hvilket forklarer lagringspotentialet i Barolo- og Barbaresco-vine. Lad mig indskyde, at hvis du aldrig har smagt en 25 år gammel Barolo eller Barbaresco, så kan det kun gå for langsomt med at investere i en. Nebbiolo udvikler sig med årene til noget rigtigt stort.... Du vil stifte bekendtskab med druen under navnet "spanna" og "Chiavennasca" andre steder.

Negroamaro

Negroamaro er sort og bitter. Rødvinsdrue fra Apulien, som er et område i vækst på det kvalitetsmæssige område, så druen vil nok i de kommende år skyde frem i bevistheden. Negroamaro (sort og bitter) giver en vin andre nuancer end Primitivo. Det kan næsten udvikle sig til en religion at være tilhænger af enten Negroamaro eller Primitivo.

Nero d'Avola

Dette er Siciliens lokale, kvalitets rødvinsdrue. Mere og mere populær fortrænger den efterhånden Siciliens øvrige traditionelle druer i forretningerne. Du kan støde på navnet Calabrese. Det er det officielle navn for Nero d'Avola

Pinot Nero

Blå drue som stammer fra Bourgogne i Frankrig, men finder dog i stigende grad anvendelse i Italien, selv om den sjældent giver samme positive resultat. Der er dog i de sidste par år sket en udvikling i det nordlige Italien - specielt i Alto Adige - hvor Pinot Nero nu giver kraftfulde, koncentrerede vine med megen frugt og samtidigt fin kraft uden tab af druens sædvanlige høje komplexitet. Man må forvente en større udbredelse i de kommende år, da druen bestemt under rette betingelser er en af verdens klassikere!

Primitivo

Primitivo-druen er som oftest en rødvinsdrue, som de fleste ikke kendte ret meget til for bare 10 år siden, da Syditalien rent vinmæssigt ikke havde den store bevågenhed i vinkredse. Der er efter vor mening 3 forklaringer på, at druen nu pryder enhver tilbudsavis uge efter uge. 1.Kvalitetsvine baseret på primitivo-druen er billige i forhold til det øvrige Italien og Frankrig. 2.Druen er ved hjælp af DNA-analyse konstateret identisk med Zinfandel-druen. 3.Vinene er meget imødekommende næsten fra tapning med stor blødhed og varme. Primitivo giver som sagt bløde, varme, imødekommende og til tider peberduftende rødvine. Derudover er vinene fulde af power og med høj alkoholprocent. Det er smæk for skillingen...

Refosco

Blå druesort fra Friuli. Anvendes i vine fra Friuli og Veneto med bedste resultater i Colli Orientali del Friuli DOC. Af de mange Refosco druetyper er Refosco dal Peduncolo Rosso den bedste og mest anvendte. Refosco kan give fyldige og fine vine med utraditionelt smags- og duftspektre.

Rondinella

Rondinella er en af de 3 klassiske druer fra Veneto regionen, hvor vi danskere har lært at kende druen som fast bestandel i Amarone della Valpolicella, Valpolicella og Bardolino. Druen er støttedrue i Amarone della Valpolicella som modspil til Corvina og Corvinone, mens den er hoveddrue i Bardolino. Druen Rondinella giver kraftig farve, fin struktur og masser af duft.

Sagrantino

Sagrantino er en rødvinsdrue og stammer fra Umbrien, hvor den bruges til DOCG-vinen Sagrantino di Montefalco.

Sangiovese

Italiens næstmest dyrkede rødvinsdrue efter barbera. Druen er en blå drue. Trods næstmest dyrket yder druen kun toppræstationer i Toscana-området. Sammen med cabernet sauvignon og merlot er sangiovese grundlaget for "supertoscanere", hvilket selvfølgelig har ført til, at druen er verdensberømt p.g.a. dette. MEN, den er altså også hovedingrediens i Chianti, Vino Nobile, Brunello, Morellino etc. i nært beslægtede udgaver. Det er ikke forkert at sige, at f.eks. Brunello er lavet af sangiovese, men faktisk er denne vin lavet på Brunello-druen, som bare er en Syd-toscansk udgave af samme. Sangiovese kan forkomme "sur" i nogle tilfælde. En egenskab som stort set forsvinder, når vinen er vellavet, velblandet og vellagret, men man må erkende, at dette karakteristika ikke tiltaler alle vindrikkere. Jeg må tilstå, at det kniber Brunello-producenterne at lave harmonisk vin selv i år 2003. Det går bedre i moderne udgaver af Chianti, hvor harmoni i vinene er kommet i højsædet.

Uva di Troia

Nogle mener at den blå drue er indført til Italien af de gamle grækere, og navnet derfor kan henføres til det savnomspundne Troja - I ved den med den "trojanske hest". Troia er dog også en by i Foggia provinsen i Apulien, og navnet stammer sandsynligvis herfra i stedet for, men diskussionen pågår fortsat! Uva di Troia bidrager med farve, tannin og alkohol i vine, og den er primært støttedrue, omend flere 100% vine er set på druen. Modner sent (oktober) og derfor undgår man tit det bagte præg fra apuliske vine, da andre druer sædvanligvis høstes i den ekstremt varme periode.

Uva Rara

Blå drue som benyttes som støttedrue i Lombardiet og det nordlige Piemonte. Støtter ofte Barbera, Nebbiolo og Croatina. I Oltrepo Pavese er Uva Rara ved at tabe kampen om producenternes gunst til fordel for Pinot Nero. Navnet betyder "sjælden drue". Det skyldes ikke, at druen er sjælden. Det skyldes at drueklaserne bærer meget få druer.