SMAGNING AF ITALIENSKE TOPVINE - FREDAGSBAR
Det samlede felt på rad og række
På Vinhulen.dk samles vi på ugentlig basis i vor smagegruppe. Ikke bare for at smage os igennem den ugentlige sammensætning af vine, som kommer med på ugens vintest men en gang imellem også for at smage og teste nogle af de store italienske klassikere fra italienske topproducenter.
Det er en meget vigtig del af at drive en portal om italiensk vin. Det er nemlig et faktum, at for at kunne bedømme italienske vine korrekt, så skal man jævnligt smage vine fra den absolutte bund til den absolutte top for fortsat at kunne vurdere, hvor alle vinene indimellem ligger rent kvalitetsmæssigt. Man skal også smage både friske og ældre årgange for at vide lidt om udviklingen af de enkelte vintyper over tid.
Hvis man kun smager få vine fra toppen, aner man ikke, hvor bunden er og omvendt, og så kan man ganske enkelt ikke vurdere korrekt.
Amarone della Valpolicella fra legendariske Dal Forno årgang 2002.
I denne weekend mødtes vi for at smage en perlerække af italienske topvine fra eliten indenfor italiensk vinproduktion med en lille afstikker til en Bordeaux vin fra Mouton Rothschild. I dagens anledning havde værten disket op med ovnstegt vildsvin med ovnbagte rødløg og rodfrugtmos - en fest af en middag!! Vi er så heldige at have vor egen kok på Vinhulen.dk, og det gør selvfølgelig mulighederne for at supplere med et ordentligt måltid mad langt bedre. Italienske vine er som bekendt ofte endnu bedre, hvis de suppleres med fødevarer.
50 & 50 fra Avignonesi e Capanelle årgang 1990!
Nu skal man huske på, at det kan være ensige meget svært at skaffe italienske topvine fra italienske topproducenter i ældre årgange, men vi har på Vinhulen.dk efterhånden et godt netværk rundt omkring i verden, som er i stand til at skaffe næsten alt, hvad vi måtte ønske.
Derudover skylder vi en stor tak til kompetente og dygtige vinhandlere rundt omkring, som ofte assisterer med at skaffe lige netop de vine, som vi måtte ønske at smage. Uden denne enorme hjælp så det skidt ud!
Det er en dyr hobby, men som alt andet her i verden er det et spørgsmål om at prioritere, og det gør vi ret ofte til fordel for vinen!
Sepico 1999 fra Feudo di San Gregorio.
Her ser du en liste over vinene. Du kan klikke på de enkelte vine, og så bliver du automatisk ført over i vor vindatabase, så du kan se smagenotaterne og bedømmelserne på de enkelte vine
Guisto di Notri 1999, Tua Rita
50 & 50 1990, Avignonesi e Capanelle
Piantonaia 2004, Podere Poggio Scalette
Brunello di Montalcino 2004, Poggio di Sotto
Brunello di Montalcino Riserva Vigna Fontelontano 2004, Collemattoni
Brunello di Montalcino Case Base 1993, Soldera
Barolo Vigne del Gris 1996, Conterno Fantino
Amarone della Valpolicella 2002, Dal Forno
Serpico 1999, Feudo di San Gregorio
Chateau Mouton Rothschild 1985
Barolo Vigne del Gris 1996 fra Conterno Fantino
Lad os starte med den mest usædvanlige vin i feltet, som gav den mest højtrystede debat i flere år på Vinhulen.dk! Det var Brunello di Montalcino Riserva Vigna Fontelontano 2004 fra Collemattoni. Undertegnede havde hørt megen ros omkring denne vin, som skulle være lidt af en nyskabelse indenfor genren Brunello di Montalcino!
Det er den så sandelig også! Der har været og er stadig en igangværende debat om Brunello'ens fremtid, og hvor vi skal henaf med vintypen, og denne producent har bestemt udvidet grænserne for, hvad en Brunello di Montalcino kan.
Undertegnede har set ratings fra 88-97 point på 100-point skalaen, og nu forstår jeg hvorfor. Det er ganske enkelt et spørgsmål om, hvorvidt man smager denne vin som en Brunello di Montalcino, eller om man har sat smagsløgene efter almindelig standard for toscansk vin.
Nu er undertegnede i kernen tro mod italiensk vin og har en fast tro på, at såfremt alle italienske vintyper skal bevares, så skal de alle have deres eget individuelle særpræg. Ellers giver det ingen mening at opretholde alle de mange forskellige vintyper, som er årsagen til, at italiensk vin er så fantastisk et område. Man SKAL simpelthen kunne genkende en vin i duft og smag og sige, at det er en Brunello di Montalcino, fordi den har de rigtige karakteristika for typen. Ellers er det hele lige meget.
Når man har den opfattelse, så er man meget kontant mod en vin, som på alle måder er en højpotent supertoscaner, som er fadet helt derud, hvor kun man mangler træstavene i flasken :-) Den har intet at gøre med en Brunello di Montalcino, men lad mig sige med det samme, at vi bestemt var meget uenige.
Jeg skærer igennem og giver den 2 glas, men jeg erkender og skriver, at rundt om bordet var der andre, der lå på op til 94-95 point. Skulle den efter mit hoved bedømmes som en almindelig vin, kommer vi deropaf, men som en Brunello må den straffes for ikke at ligne en Brunello overhovedet. Tilgiv mig kære læsere. Her er en kant, som du selv for chancen for at tage stilling til.
Outsideren Chateau Mouton Rothschild 1985. Ene franskmand i et italiensk felt af klassiskere!
Må jeg så bede om Brunello di Montalcino Case Base fra Soldera. Denne 1993 er et ypperligt udtryk for, hvordan Brunello kan smage, når man på intet tidspunkt går på kompromis! Det er intenst, intenst, intenst - og der er ingen tegn på, at denne vin er næsten 20 år gammel, selv om den har været åbnet i mere end 6 timer. Det var aftenens højdepunkt! Det er traditionel produktionsmetode, så man får vand i øjnene
Den friske Brunello di Montalcino 2004 fra Poggio di Sotto er flot og "ren" uden nogen former for mislyde. Den har den fantastiske røde frugt over i kirsebær og perfekt sammensat med et langt liv foran sig. Det er virkelig guf for kendere!
Nog verdens bedste Brunello di Montalcino Case Base fra Soldera i årgang 1993
Tua Rita er en anden fremragende spiler på banen og med Guisto di Notri 1999 bliver du blæst væk i et hav af oplevelser, kraft og en helt usædvanlig ungdommelig stil, alderen taget i betragtning. Den holder hele vejen hjem! En solid supertoscaner
Modstykket er f.eks. Piantonaia 2004 fra Podere Poggio Scalette. Den er helt frisk og ungdommelig med ligeledes usædvanlig kvalitet og potens med et langt liv foran sig. Ypperlig kvalitet og finesse, som det er en ære at få lov at smage. Den kommer også godt op i pointene.
Brunello di Montalcino Riserva 2004 fra Fontelontana fra Collemattoni.
Barolo Vigne del Gris 1996 fra Conterno Fantino er en fin vin med masser af klassiske Barolo elementer, selvom den allerede nu synes at være på vej til at have set bedre tider. Den virkede på aftenen noget til meget ældet og en smule mindre potent, end undertegnede husker i nyere årgange. 1996 er ellers, modsat hvad mange tror, et virkelig godt Barolo år, men denne vin kan faktisk ikke helt nå 3 glas.
50 & 50 1990 fra Avignonesi e Capanelle var ganske enkelt en oplevelse. Med 20 år på bagen forventer man en ældet vin med brunlig farve og toner af skovbund m.v. - glem det - den er højpotent og havde uden nogen tvivl aftenens bedste næse med en væld af nuancer og aristokratisk ynde. Smagen var næsten lige efter med en kraftig syrestruktur fra Sangiovesen. Det er helt ufatteligt, at en supertoscaner kan gøre sig sådan til, når den er 20 år gammel. Den holder noget nær evigt og var ganske enkelt fremragende!
Brunello di Montalcino 2004 fra Poggio di Sotto
Serpico 1999 fra Feudo di San Gregorio på Aglianico drue er en mørk og hård fætter, som man skal vende sig til at drikke. Den er ikke for sarte sjæle, men hvis man elsker det stringente og faste, som undertegnede gør, så er det virkelig en potent vin fra Campanien, som bestemt yder en indsats som er 3 glas værdi på lidt lavere 3-glas niveau.
Dal Forno er jo mesteren blandt modernister indenfor genren Amarone della Valpolicella. 2002 årgangen er en af de eneste Amarone della Valpolicella fra dette på mange måder vanskelige år. Det er en fremragende og super intens vin, som virkelig formår at illustrere, hvad koncentration betyder. Den har dog den lille "fejl", at den ikke er så nuanceret som andre årgange, men det er stadig et fremragende glas vin, som man kun kan elske. Det er første gang, at undertegnede har fundet duft af dild i en vin! Et godt alternativ til at betale kr. 2.000 for en flaske Amarone fra Dal Forno er at jagte hans Valpolicella vine, som kan erhverves for i underkanten af kr. 700. De er på alle måder fremragende og på mange måder som vintype mere enestående i kvaliteten end Amaronerne.
Piantonaia 2004 fra Podere Poggio Scalette
Til slut måtte vi lige smage en herlighed fra Bordeaux i form af Chateau Mouton Rothschild i årgang 1985. Aristokratisk og fin vin med alle Bordeaux's herligheder, og så er det jo 1. cru - altså superligaen. 1985 er dog en af de mindre årgange, og det kunne man godt smage, selv om det stadig er et fremragende glas vin, som de fleste vil savle over.
Mouton Rothschild er iøvrigt den eneste producent som har formået at få ændret 1855-klassifikationen, siden den trådte i kraft i 1855, da producenten i 1973 ved dekret blev løftet fra 2. cru til 1. cru.
Guisto di Notri 1999 fra Tua Rita
SÃ¥dan valgte vi at tilbringe en fredag aften i selskab med ypperlige italienske vine vin fra nogen af italiens absolutte topproducenter. En fremragende aften, hvor alle sanser blev tilfredsstillet. Husk at se ratings i vor vindatabase!
Copyright
Vinhulen.dk
2010