Gambero Rosso 2010 - Guider


Vini d'Italia 2010 er nummer 2 fra venstre.
Ristoranti d'Italia 2010 er nummer 5 fra venstre!
Billede er taget af Gambero Rosso

Gambero Rosso som institution laver hvert år en række guider om gourmetoplevelser. Mest kendt i Danmark er Vini d'Italia 2010, som er gennemgangen af de bedste italienske vine, men der er også guider som Ristoranti d'Italia 2010, som er en tilsvarende bog bare om restauranter i støvlelandet.

Disse 2 guider skal vi efterfølgende kigge lidt nærmere på her...

Vini d'Italia 2010

Den klassiske guide om italienske vine lavet af Gambero Rosso organisationen.
I 2010-udgaven har mere end 60 smagere/vinanmeldere rejset Italien tyndt gennem flere måneder for at smage årgangens nye vine.

De har besøgt 2.253 vinproducenter, testet mere end 18.000 vine og denne gang er guiden så omfangsrig, at den fylder 916 sider - tætskrevet.

391 vine har modtaget de ultimative 3 glas, som er den højeste udmærkelse, som guiden giver. Hvis du er ny i faget, kan vi berette, at kvaliteten følger følgende glastildelinger:

0 glas....vin fra under moderat god til moderat god
1 glas....vin fra moderat god til god i sin respektive katagori
2 glas....rigtig god til fremragende i sin respektive katagori
3 glas....fremragende vin i sin respektive katagori
3+ glas..chefredaktørens særligt præmierede vine (31 i 2010-udgaven)

Guidens udmærkede ratingmodel har også en lille ekstra udmærkelse. Ved siden af alle de vurderede vine kan man nemlig finde et lille ciffer mellem 1 og 8, som fortæller læseren, hvad vinene ca. koster på det italienske marked.
1 er f.eks. op til ca. kr. 25 pr. flaske, mens 8 er vine over kr. 320 pr. flaske. Det kan være misvisende, da næsten alle vine med 3 glas ligger på 8, men man kan ikke se, om de koster kr. 300 eller kr. 3.000!!

Guiden er uden sammenligning Italiens mest komplette og udbredte guide uden for Italien, hvor den også udkommer på engelsk. Det er den 23. udgave af guiden på italiensk, og siden 1998 er den også kommet på engelsk. Vi anbefaler, at du køber guiden på engelsk, da der er en del tekst, som er nemmere at forstå.

Udover guidens rating af mere end 18.000 vine, så rummer bogen også en sektion med årgangstabel, liste over producenter med mere end 10 tildelinger af maksimale 3 glas og en række andre oversigter. Bogen er desuden opdelt efter Italiens 20 vinregioner, så man også kan bladre rundt og se regionens forskellige vinratings. Der er endvidere et fremragende alfabetisk register bag i bogen. Du er altid klædt på til at købe kvalitetsvin fra Italien, når du har denne bog i hånden.
Bogen er uundværlig for fans af italienske vine!

Bogen koster kr. 278 inkl. moms men plus evt. forsendelse kr. 60,50 og den kan bestilles hos Italien Information Service - se nederst på siden!

Ristoranti d'Italia 2010

Som det er tilfældet med guiden ovenover, så er Ristoranti d'Italia 2010 også en specifik guide med et formål - nemlig vurderinger af italienske restauranter over hele Italien. I 2010 guiden har man besøgt 1980 lokaliteter i genrene restauranter, trattorie og vinbarer.

Hvad er så forskellen på et osteria, trattoria og en restaurant? Ja, en lille definition kommer her:

OSTERIA: hovedsageligt vinudskænkning med servering af hovedsageligt kold mad: ost charcuteri, hårkogte æg, evt salater.

TRATTORIA: du bliver "trakteret" med det værten har nu lavet netop den dag, dvs ingen mulighed eller megey begrænset mulighed for bestilling á la carte.

RISTORANTE: mulighed for bestilling á la carte. Mere eller mindre omfattende men f.eks. hvad kød angår forventes der fiske-, okse-og svineretter, minimum en. Desuden forudsætter man, at der findes en diplomeret, professionel kok med en køkkenbrigade. Ligeledes forventes det, at der er en professionel tjener og en vinkyndg tjener. Forventeligt er priserne højere end de andre to steder.

Guiden er lidt mere kompliceret at forstå, da restauranter får fra 1-3 gafler alt efter kvalitet, mens trattorier får 1-3 rejer. Slutteligt får vinbarer fra 1-3 flasker alt efter kvalitet. Eneste lettelse er, at ratings er de samme uanset om det er gafler, rejer eller flasker, som stederne tildeles.
Pointgivning er inddelt sådan, at 1 gaffel/reje/flaske svarer til 75 til 79 på 100-poinnt skalaen, mens 2 gafler/rejer/flasker svarer til 80-89 point. Slutteligt er 3 gafler/rejer/flasker svarende til 90-100 point, og sidstnævnte er selvfølgelig spitzenklasse!
100 point skalaen er opdelt således, at der kan gives op til 70 point for maden, op til 20 point for lokalet og op til 10 point for serveringen.

Guiden rummer også en tilkendegivelse af, om prisen svarer til kvaliteten, eller om prisen er for høj eller behagelig lav. Det er en god vurdering, så man ikke brænder tusindevis af kroner af på en middelmådig restaurant.

Det giver næsten sig selv, at det er svært at rumme et bredt udsnit af alle Italiens restauranter i en bog på kun 640 sider. Vi tog et par tilfælde opslag på Barolo og Barbaresco, og her kan man konstatere, at der kun er anmeldt 1 restaurant fra hver by. Det er ikke meget, og jeg er faktisk af den mening, at de ikke har testet de bedste, men sådan er verden...

Man må så til gengæld sige, at der gives ikke ved dørene! Således har kun 21 restauranter, 15 trattorie og 8 vinbarer fået højeste udmærkelse i bogen.
Lad mig her indskyde, at tildelingen til Osteria del Boccondivino i Bra er velfortjent. Den restaurant er fabelagtig. Den ligger tarveligt, men indholdet er fantastisk.

Bogen gør et særligt nummer ud af de relativt få restauranter, som har oopnået 3 fulde gafler eller rejer. Her har hver restaurant en hel side med billede fra restauranten, så man kan vælge med lidt flere detaljer. Jeg synes også, at det er fremragende, at bogen er regionsopdelt og for hver region har et kort, som er rimeligt detaljeret.

En yderst nyttig håndbog, når man er på farten i Italien og gerne vil have et måltid mad af en vis kvalitet med mulighed for at se prisniveauet, inden man åbner døren. Man kunne dog godt ønske, at bogen var tykkere med flere anmeldelser, men et sted skal grænsen sættes, og så må du supplere dit indkøb med en lokalanmeldelse på feriedestinationen.

Bogen koster ca. kr. 200 inkl. moms men plus evt. forsendelse kr. 50,50 og den kan bestilles hos Italien Information Service - se nederst på siden!


Den ultimative guide om olivenolie


Nu bliver det til gengæld rigtig nørdet. Vi skal nemlig tale om en bog udelukkende om extra jomfruolivenolie. Den hedder Flos Olei 2010, og allerede her kan man som læser se, at den skam kommer årligt! Eneste formildnende omstændighed er, at den ikke bare omhandler italiensk extra jomfruolivenolie men også fra resten af verden, og det er der blevet en 735 sider lang bog ud af.

I Italien er olivenolie en videnskab. Olivenolie bruges i Italien til en lang række ting som f.eks. madvarer, fremstilling af madvarer, dyppelse til brød, olie til salaten, olie til det fintskårne kød o.s.v. - anvendelserne er uendelige, og det skal der selvsagt komme en bog ud af....

Guidens største styrke er, at den er på både italiensk og engelsk. Samtlige ratings og beskrivelser står under hinanden på begge sprog, hvilket afgjort er en fordel, hvis bogen skal have sin berettigelse uden for Italien.

Guiden har i stil med vinguiderne og spiseguiderne også et 100 pointsystem, som er tilrettelagt således, at der gives 80-84 point for gode olier, 85-89 point for rigtigt gode olier, 90-94 for fremragende olier og endeligt 95-100 point for ekstra fremragende olier.
Herudover kan producenterne opnå forskellige symboler i nogle katagorier som f.eks. kvalitet/pris, er producenten på vej op eller ned kvalitetsmæssigt o.s.v.

Bogen rummer også en top 20 over verdens bedste extra jomfruolivenolier. Undertegnede vil slet ikke fortælle, hvem der er vinderen, men du kan jo købe bogen og selv tjekke listen... Jeg vil dog godt røbe, at den er italiensk!

Bogen er dejligt illustreret i farver både hvad angår kort men også labelen på de enkelte olier, der er beskrevet i bogen. Derudover kan man for hvert produktionsland/produktionsområde se en oversigt over de data, som gør sig gældende for landet/egnen. Det kan f.eks. være produktionsområde i hektarer, antallet af olivenoliemøller, produktionen i tons o.s.v.
Bogen kan virke nørdet ved første øjekast, men jeg kan garantere, at den går lige ind under huden på yours truly. Det er i den grad fashinerende at læse om olierne, se data og bare finde ud af, at extra jomfruolivenolie ikke bare er det samme. Det er en helt ny verden af kvalitet der åbner sig for øjnene af dig.
Tænk kvalitet næste gang du hælder olie ud over din salat eller Carpaccio.

Bogen koster ca. kr. 240 inkl. moms men plus evt. forsendelse kr. 60,50 og den kan bestilles hos Italien Information Service - se nederst på siden!

I Danmark importeres bøgerne af Italien Information Service SpA, Tranebærkæret 9, 8220 Brabrand, som har forhandlingen i hele Skandinavien. Som privat person bestiller du bogen hos Italien Information Service SpA, mens italienske vinimportører også er velkomne hos Italien Information Service, hvor I også bestiller bogen til videresalg til kunderne.
De forhandler også en række andre italienske guider om vin og mad, som kan have enhver italien-freaks interesse.
Se mere på Gambero Rosso Danmark eller
ISS Danmark