Gode råd om vin
Her finder du en samling praktiske råd, når du skal købe, drikke eller opbevare vin...
Grundprincipper
Husk - ingen har patent på at afgøre, hvad god vin er! Smag, indtryk og sanser varierer fra person til person. Nogle er til fransk vin, nogle er til italiensk, mens andre er til græsk hvidvin. Respekter andres smag. Ignorer hvad andre mener. Du kan faktisk betragte dig selv som heldig, hvis din vinsmag er til vin i 30-40 kroners klassen. Andre må ofre betydeligt højere summer end det, for at få en tilfredsstillende oplevelse! Støt dig til "eksperter" og "faglitteratur", når du skal handle og smage, men lad ikke dette give dig en forudindtaget mening om vinen. Selv eksperter tager hyppigt fejl, eller har en dårlig dag.Når du har smagt en række vine, vil du konstatere, at nogle vinkritikere har næsten samme smagsløg som dig. Dem kan du så fremover støtte dig til. Så er "junglen" mere fremkommelig...
Hvad dufter og smager vinen af?
Du vil stifte bekendskab med en lang række udtryk for smagsnuancer, når der smages vin.... For de fleste smager en rødvin af rødvin, og så er den ikke meget længere!!, men når man begynder at studere vin nærmere, finder man ud af, at der er forskel i smag, duft, farve og struktur.Disse elementer og forskelligheder skyldes forskellighed i druetyper, jordbund, koncentration, klima og fremstillingsmetode.
Vi tager et par eksempler :
"Italienske vine har en "brændt" smag og duft!!" Det betyder ikke, at der har været ild i vinmarken inden høsten men derimod, at der er tale om et typisk italiensk særpræg, som man kan kende, når man dufter og smager på vinen.
"Man fornemmer vanilien fra fadet!!" Ja, så står man der igen...der menes bare, at man kan fornemme udtrækket fra træ-vintønden, som vinen har været opbevaret i inden tapning. Opbevaringen afstedkommer, at træet afgiver duft og smag til vinen og er med til at give den kompleksitet.
"Vinen dufter og smager af cedertræ, krydderi og af solbær!!" Igen står man på herrens mark, men det har sin forklaring. Ovennævnte udtryk på vinen er taget fra den berømte Sassicaia-vin. Cedertræk og krydderi kommer fra egn, jordbund og lagring, mens smag og duft af solbær kommer fra druen cabernet sauvignon og er meget typisk for denne drue. Fortvivl ikke, hvis du smager andre nuancer. Det er meget normalt, at hver især har sin egen opfattelse af vinen. Du synes måske, at vinen dufter af "violer", mens den "kyndige" mener, at det er "hindbær". Hvis det er "violer" for dig, så er det "violer", du fremtidigt kender vinen på!!
Jeg kan fortælle om en gang, hvor vi var nogle stykker til VinItalia, hvor et par af mine venner var kommet i heftig diskussion med en "udstiller". Da jeg kom til stede fik jeg ordren af vennerne : "hva' dufter denne vin af?" og et glas stukket i hånden. Jeg havde selvfølgelig hele hovedet nede i glasset og kunne bidrage med førstegangsindtrykket "karamel". Triumferende - ja næsten hoverende vendte vennerne sig nu mod "udstilleren", for jeg havde øjensynligt sagt det samme som dem. Følelsen af nu at være 3 mod 1 var et stort øjeblik, men lærdommen er nok, at det er meget forskelligt, hvad man opfatter og sanser. Jeg husker ikke "udstillerens" bud, men han havde garanteret større forudsætninger for at bedømme vinen korrekt i og med, at han solgte den til dagligt!
Om pinot noir-druen hører man ofte "kål" som en beskrivelse. Jeg har en god vin-ven, som er gammel langbrugsmedarbejder. Han kender druen som "våd hest" og "mødding". Det er bare endnu et eksempel på, at sanser kan variere.
Trods forskellige meninger om dufte o.s.v. findes der i handelen et sæt af små flasker, som hver især dufter af een bestemt duft. Dem kan man lære at kende og finde dem i vinene man smager fremover, og så kommer man lidt mere på bølgelængde med "vinkendere". Det skal retfærdighedsvis nemlig nævnes, at der næsten er en facitliste på disse ting, og det erfarer man hen af vejen. Dette sæt gør een til en meget bedre bedømmer....
Og så det lille fif.... Vinens duft og smag skal gerne følges ad med samme beskrivelser af begge emner. Det skyldes, at dine smagsløg faktisk sidder 1 sted, og du oplever bedst gennem duft. Hvis du ikke tror på os, så prøv at holde dig for næsen, mens du smager på en vin. Så vil du finde ud af, at du faktisk ikke kan smage nuancerne. Dermed kan du konkludere, at duften er den langt stærkeste opfattelse for duft og smag.
Sådan virker dine smagsløg
Når du skal bedømme en vinoplevelse, er dine smagsløg din bedste ven, og derfor skal du vide, hvordan man bedømmer indtryk og hvor de kommer fra. På tungespidsen opfatter du sødme i vinen. Lige umiddelbart bagved opfattes det salte. Bagerst i munden opfattes bitterhed. I siden af munden opfattes syren fra vinen og sidst men ikke mindst opfattes tanninen i tandkødet og kinderne, men dette er jo ikke smagsløgene!! Det er bare for at gøre billedet komplet.Dog er det helt afgørende at vinen ,inden indtrykkene tolkes, kommer rundt i hele munden. Det sikres ved at tage en passende portion vin ind munden, sørge for at den køres rundt/tygges i hele munden under samtidig indtagen af luft som sørger for iltning og dermed frigivelse af vinens smagsindtryk. At indtage luft med vin i munden er lidt en øvelse. Kig på andres teknik og prøv selv. Det kræver lidt øvelse, men det kommer hurtigt!
God fornøjelse.....
Husk at duften og smagsindtrykkende helst skal stemme overens, da det er samme organ i kroppen, som du sanser disse oplevelser med!
Garvesyre/tanniner i vin.
Først kan vi starte med at slå fast, at garvesyre og tanniner er 2 forskellige ord for samme ting.Det er dog nemmest at anvende ordet tanniner, da man så ikke kommer til at forveksle vinens syre med garvesyre, hvilket er 2 forskellige ting. Du har altså almindelig frugtsyre (fra druens kød) og tanniner (fra druens skal, kerner og stængler).
Frugtsyrens almindelige karakteristika holdes altså ude af nærværende afsnit, mens vi kigger på tanninerne/garvesyren. Omkring en lille kvart million danskere kan ikke tåle garvesyre/tanniner. 3/4 dele af de ramte er iøvrigt kvinder. Symptomer som hovedpine, migræne, kvalme og utilpashed er registreret efter indtagelse af vin hos en række danskere.
Som det står ovenfor, så kommer tannin/garvesyre fra skal, kerner og stængler, hvorfor man ikke finder betydningsfulde mængder af tannin/garvesyre i hvidvin. Det skyldes, at man ved fremstillingen af hvidvin ikke anvender skaller, kerner og stængler. Skallerne anvendes ikke, da disse normalt bruges til farveudtræk (rødvin). Stænglerne undgås helst i både hvidvins- og rødvinsproduktion.
Netop af denne årsag kan man kun lave rødvin på blå druer, mens man kan lave hvidvin på både grønne og blå druer, da selve druekødet er farveløst. Skallen giver altså farven i vinen.
Hvis du ikke kan tåle tanniner/garvesyre, så kan du anbefales at drikke hvidvin. Mængden af garvesyre/tanniner er nemmelig ubetydelig!
Garvesyre/Tanniner kan også komme fra træstavene i de fade, som man oftest anvender til at lagre rødvin i. Derfor skal du lige undgå de hvidvine, hvor der er fadlagring i fremstillingsprocessen - for en sikkerheds skyld.
Der findes ganske enkelt ikke rødvin uden garvesyre/tanniner, da rødvinen ville blive flad og uegnet til at drikke. Garvesyre/tanniner er tilmed også med til at sikre rødvinens holdbarhed/lagringsevne.
Garvesyre er i grunden et sjovt ord, eller er det? Nej, det er faktisk meget rammende, for garvesyre kan netop bruges til at garve skind (noget større mængder end i vin :-))
I rødvin findes der ½ til 3 gram garvesyre.
Garvesyre/tanniner er den komponent i vinen, du faktisk kan smage eller kende som synderen, der bider i gummerne og tørrer slimhinderne ud.
Som bruger vil nogle gerne have rødvine, hvor indholdet af garvesyre/tanniner er minimal. Indholdets størrelse afgøres af druetype, fremstillingsmåde, årgang og alder på vinen.
Vil du ned i mængden af garvesyre/tanniner, så skal du vælge ikke-fadlagret rødvin - gerne med alder. Sidstnævnte skyldes, at tanninindholdet falder, som vinen ældes.
I fremstillingen af kvalitetsrødvine har producenten oftest gjort et meget stort stykke arbejde for, at alle stængler er frasorteret. Det er vigtigt, da disse er en stor synder for garvesyre/tannin indholdet.
Hvis du ønsker dig en rødvin, hvor indholdet af garvesyre/tanniner er lavt, så er druen Merlot velegnet. Også Gamay druen, der bruges til Beaujolais er glimrende med sit lave indhold. Modvægten er f.eks. Cabernet Sauvignon, der er meget rig garvesyre/tanniner. Nebbiolo har også meget garvesyre/tanniner.
Vinsmagning
Lad det være sagt med det samme. Der KAN være meget snobberi over en vinsmagning, men nu om dage er det jo nærmest blevet en folkesport at lære vinkendskab, så man kan tale med, når omgangskredsen diskuterer vine. Her kommer en række gode råd til, hvordan du sikrer dig, at du kan deltage uden at "falde igennem" - både blandt venner og ved egentlige smagninger .Alle vine er forskellige! Selv 2 vine fra samme producent og samme type fra 2 forskellige år kan variere meget. Vin er en komplex størrelse, og det er egentlig det, der er spændende ved interessen for vin.
Når du skal smage en vin, er det første vigtige punkt mængden. Du skal altid kun skænke en mundfuld eller halvanden. Skænker du mere, vil du fremstå som én, der er med for at få en skid på i stedet for at værdsætte vinen. Husk at holde vinglasset på stilken eller tag et solidt greb i bunden og støt med pegefingeren. Det sikrer den bedste balance, så sidemanden ikke får plettet tøj. Nu er du klar til opgaven. Du skal nu vurdere følgende nuancer i vinen :
Farve
Struktur i vinen
Duft
Smag
Finale (eftersmag)
Farve :
Hæld glasset i en sådan vinkel, at du kan overskue størst mulig overflade og betragt vinen. Nu skal du afgøre 3 ting : vinens farve, vinens klarhed og vinens kantfarve. Vinens farve er jo rød eller hvid men med forskellige nuancer. Den kan være "tæt" rød hvilket betyder, at du ikke kan kigge gennem den eller lysere rød (siger ikke noget om kvaliteten) hvilket betyder, at du kan betragte rummets interiør gennem vinen. Herefter betragter du klarheden i vinen. Kvalitet i vinen kendes på, at jo mere klar en vin er, jo bedre kvalitet er vinen. Slutteligt kigger du på den yderste bræmme af vinen. Er kantfarven/bræmmen brun eller orange, tyder det på en gammel vin, som kan være moden eller overmoden. Er bræmmen blålig, tyder det på en vin der er frisk og kræver yderligere lagring. Ofte er vinen bare rød, og det er helt i orden. Du noterer disse indtryk i dit hoved og går videre ..
Struktur :
En meget kort runde, som næsten falder sammen med duft. Strukturen i vinen ses, når du "slynger" vinen rundt i glasset. Denne bevægelse kræver lidt øvelse, men husk KUN at køre fra højre mod venstre eller omvendt. ALDRIG begge veje skiftevis. Så oversprøjter du sidemanden!! Betragt nu glassets sider. Du vil se, at vinen sætter "gardiner" på glassets inderside. Jo flere og tættere gardiner, jo mere alkohol i vinen. Endnu et vigtigt "spor" til senere samlet bedømmelse, men dette har INTET med kvaliteten af vinen at gøre. Det er kun et indikerende indtryk. Betragt også om vinen er "let" eller "fed" i strukturen.
Duft :
I samme bevægelse som nævnt overfor lader du næse og glas mødes på halvvejen og dufter til vinen, "slyngningen" har frigivet en række aromastoffer fra vinen. Det er en af vinens store bedømmelsespunkter. Kan du lidt duften? Koncentrer dig med skærpede sanser (gerne lukkede øjne) og bedøm indtrykkene. Vin kan dufte af mange ting. Bær, krydderi, lakrids, blomster, muld, læder, vanilie etc. Det er meget individuelt, hvad man kan lide, men prøv at fange indtrykkene og noter dem ned på papir eller i hovedet. Alle ovenstående duftindtryk er gode, men der er også de duftindtryk som indikerer at vinen er mindre god eller direkte ringe f.eks. mug, sure tæer, kælder etc. Gentag processen med "slyngning" og duft igen. Vin udvikler sig ofte i glasset på kort tid. Fang nu også de mere flygtige nuancer i duftene (kompleksiteten) og så skal du videre
Smag :
Du tager nu en god mundfuld. Form din mund som en gåserøv og sug luft ind til vinen. Hvis du gør det rigtigt, lyder det ganske forfærdeligt. Normalt bliver du smidt ud fra et selskab, hvis du laver dette, men ved en vinsmagning indikerer det stor faglig indsigt!! Sug ind 2-3 gange og lad vinen komme rundt i hele munden efterfølgende. Luftindtaget frigiver vinens smagsstoffer, så du får indtrykkene fra smagspaletten. Du skal koncentrere dig om smagen og samtidigt om, hvor vinen sætter sine "aftryk". Smagsindtrykkene kan være mange som solbær, brombær, lakrids, violer, læder, muld, peber, tjære, tobak, cigar o.s.v. Noter indtrykkene men samtidigt skal du have styr på sammensætningen mellem frugt, syre og tannin. Frugtsyren mærker du i tungen og tandkødet og i smagen via surhedsgraden. Frugtsyren er nok den vigtigste bestanddel i vinen, men den skal være afstemt i helheden. Tannin siger noget om vinens holdbarhed. Tannin sætter sig i kinderne og på tandkødet. Tannin gør tænderne "ru". Jo længere tilbage i kinderne tanninen fornemmes, jo større lagringspotentiale i vinen. Hænger tanninen i tungens forkant og forrest i munden, er vinen "færdig". Frugten er den "dejlige" bestanddel af vinen. Bemærk om vinen er fed, let, frugtet i smagen - måske endda sød i frugten eller præget af fadlagringsnuancer og andre nuancer og vurder, om indtrykkene tiltaler dig. Måske har du hørt om "amerikanervine". Det er typisk her, du fanger dem. Frugten kan være næsten marmaladeagtig i disse vine. Nogle kalder dem kvalmende, fordi vinen mangler syre og komplexitet, mens andre elsker disse vine. Vurder selv, der er ikke en facitliste.
Finale : Nu skal du "summe" med dig selv. Koncentrer dig om vinens udvikling og varighed i din mund. Er vinen "lang" betyder det, at selv efter at du har sunket eller spyttet ud, så smager vinen stadig og frigiver nye smagsnuancer og indtryk i en tidsperiode. Denne periodes længde er et kvalitetsudtryk. Jo længere, jo bedre! Nu kan du udtale dig om vinen .Nu er det vigtigt at sammenholde alle indtryk samtidigt og komme med en samlet bedømmelse med sans for at fremhæve de vigtigste indtryk fra vinen.
Du er nu klædt på til at gå til vinsmagning, men du skal huske, at alle smager med forskellig indgangsvinkel. Accepter andres vurdering og smagsløg, selv om de ligger væsentlig fra dine. Det er det bedste ved vin - det er så hamrende komplekst at overskue men enormt interessant at deltage i. Når du har smagt mange vine fra forskellige steder i verden med mange forskellige druetyper, finder du en rød tråd i det hele, men det tager tid og der er altid afvigelser!! Er det ikke herligt????
Iltning/Dekantering/Servering
Vin i sig selv er godt, men det er ligeså vigtigt, hvordan man behandler det færdige resultat! Der er visse "spilleregler", som du skal overholde for at få det bedste resultat af din smageoplevelse..... Du ser meget ofte, at sælger giver dig oplysning om, at du med fordel kan trække vinen op 1 time eller 2 før, den skal drikkes. Det er også korrekt, men det er IKKE nok at trække vinen op og lade flasken stå på bordet og "ilte" Det hele handler om overflade, hvor iltningen sker. Flaskehalsen giver ikke tilstrækkelig mulighed for iltningen, hvorfor de fleste vine med fordel kan omhælles (iltes). Brug een af følgende muligheder, når sælger eller flaske indikerer, at vinen skal "iltes" inden man nyder den :Hæld vinen fra flaske i karaffel.
Hæld vinen op i skål og hæld langsomt tilbage i flasken.
Hæld vinen i bradepande og tilbage i flasken
Ovennævnte er nogle eksempler på, hvordan vin "ilter" bedre med forskellig behandling.
generelt kan man sige, at jo større "overflade" du giver under omhældning, jo mere "ilter" vinen.
Eksemplerne er beregnet primært på "unge" vine med kraft, der oftest ville have bedre af endnu et par år på flaske inden åbning, eller gode vine i en ung alder, der først folder sig ud, når de møder luft. Du kan også opnå at halvdårlige vine mister den "spidse" syrefornemmelse, som ofte kendetegner dem. For alle vinene gælder, at når der kommer luft til, udfolder vinen sig og frigiver duft, nuancer og smagsoplevelser, som du ikke finder i en "lukket vin". Det er derfor VIGTIGT, at du hver gang overvejer fremgangsmåden ved åbning inden servering.
Ældre vine hvor flaskelagring har gjort vinen moden og drikkeklar har til gengæld ikke brug for iltning. Det kan ofte være direkte skadeligt. Hvis man f.eks. giver en ældre Bordeaux-vin (30 år gammel) luft, vil denne iltning næsten øjeblikkeligt afstedkomme en kemisk reaktion i vinen, som omdanner den dejlige smagsoplevelse til en fornemmelse af at drikke vineddike. Fagligt udtrykt er der tale om flygtig syre (volatilsyre)som overvejende består af eddikesyre, der dannes når vinens alkohol kommer i kontakt med ilt. Gamle vine skal drikkes umiddelbart efter, at flasken er trukket op!
Der er ingen regler uden undtagelser, men "føl" dig frem og få erfaring.
Dekantering er for mange et andet ord for iltning. Dette er ikke korrekt. Decantering bruges f.eks. ved gammel vin eller portvin, når man skal fjerne bundfald eller depot, som det også hedder. I handelen findes en række praktiske redskaber til denne diciplin.
Serveringstemperatur er også afgørende! Generelt kan man sige, at jo koldere du serverer en vin, jo mindre smag i vinen og duften forsvinder delvist. Serverer du vinen for varmt, vil smagen af alkohol overskygge vinens kompleksitet og nuance og begrænse din oplevelse. Store vine har ikke fuldt potentiale, såfremt de serveres ved forkert temperatur. Vine beskrevet på mine sider (Bordeaux og italienske rødvine) har den bedste serveringstemperatur ved 15-18 grader celsius.
Serveringstemperatur
De fleste kender problematikken omkring korrekt serveringstemperatur af rød- og hvidvine.Rødvine serveres ofte for varmt, og hvidvine serveres ofte for koldt. Hele problematikken for-stærkes, når man så også indregner Champagne, portvin, dessertvine m.fl.
Hvem har ikke prøvet en god rødvin på restaurant, der var alt for varm og smagte af alkohol? Hvem har ikke prøvet en smags- og duftløs hvidvin, der blev serveret for kold?
Nedenstående gennemgang giver dig solid viden om korrekt temperatur i glasset!
Rødvin:
Helt generelt så skal du servere rødvine ved en temperatur på mellem 16-18 grader, da dette giver duft- og smagsnuancer de bedste betingelser. Det er gældende for alle kvalitetsrødvine fra hele verden, at det er her vi ligger, for at vinen optræder optimalt.
Kravet til rette temperatur stiger ved ældre vine.
Der er undtagelser fra reglen og her kan du finde f.eks. lidt lettere Pinot Noir, en let Valpoli-cella, Beaujolais eller andre lette rødvine, der med stor fordel kan serveres et nøk køligere 14-16 grader.
Hvidvin:
Rigtigt mange har en formodning om, at hvidvin serveres ved 5 grader. Intet kunne være me-re forkert!
Billige eller ringe hvidvine er en fordel at servere så koldt som muligt, da det fjerner smagen af alkohol og mange andre dårlige indtryk i vinen, men når det kommer til kvalitetshvidvine, så skal temperaturen højere op.
En god kvalitetshvidvin har sin bedste spændvidde i området 10-12 grader, hvor dufts- og smagsnuancer er optimale. Ved denne temperatur fremhæves alt det gode i vinen, og vinen føles naturlig i munden.
Store, hvide vine fra f.eks. Bourgogne, Loire eller Bordeaux kan snildt klare 14 grader. Her kommer der virkelig sjæl i de store hvide vine.
Champagne og andre mousserende vine:
Ligesom mange andre vintyper, så har også Champagne et optimalt temperaturniveau. Her ligger den anbefalede temperatur på 10-12 grader altså meget lig hvidvin.
Når du når denne temperatur, så er strukturen og dufts- og smagsnuancer optimalt.
Igen gælder at kvaliteten er afgørende. Mindre Champagner eller mousserende vine serve-res en snert køligere, mens de store Champagner eller mousserende vine snarere skal ligge på 12 grader end 10.
Alderen har også en effekt. Ældre vine kræver i den høje ende af 10-12 grader spæn-det.
Portvine:
Her er det meget vigtigt, at du husker at kende forskel på de mørke og lyse portvinsty-per!
Late Bottled Vintage (LBV) og Vintage Port tilhører ruby-typen og serveres ved 16-18 gra-der.
Colheita, 10, 20, 30 og 40 year old Tawny og alle andre lyse portvine af tawny-typen serve-res et nøk koldere mellem 14 og 16 grader.
I samme forbindelse kan indskydes, at når flaskerne er åbnet, så holder ruby-typen normalt 24 timer, inden smagen forringes, mens tawny-typerne kan holde op til 1 måned i åbnet stand, hvis du opbevarer dem på køl.
Hvilken karaffel?
Dette afsnit kommer ret naturligt oven på gennemgangen af iltning/dekantering/servering :-)Vi deler afsnittet i 2 afsnit, da der er måden at præsentere vinen på overfor gæsterne, og der er måden, hvor man bruger karaflen til at ilte vinen!
Brug til servering alene:
I gamle dage brugte man ofte karaffel, når man serverede vinen for gæsterne. Den matchede bedre porcelænet end den alm. vinflaske. Hvis man hørte til den lidt mere snobbede del af publikum, så skrev man lige en seddel med vinens navn og hængte den i en snor omkring halsen på karaflen, så alle kunne se, hvad karaflen indeholdt.
Hvis dine gæster kender dine vaner, så behøver du ikke at hænge sådan en etikette på, da de jo skal smage, hvad du serverer, uden egentligt at vide, hvad der er i karaflen. Hvis de kan lide vinen, er det dejligt. Hvis de ikke kan lide vinen, så er det ærgerligt - men de bliver i alt fald ikke påvirket af etiketten.
Til dette serveringsformål er udformningen af karaflen ikke væsentlig, da du allerede tidligere har iltet vinen, og derfor ikke skal bruge karaflens udformning til noget overhovedet. I dette tilfælde skal du blot vælge en smuk udgave, der gør sig godt på bordet...
Brug til iltning af vinen:
Her er det helt afgørende, at du får mest mulig iltning. Iltning kan alene ske gennem vinens overflade, og derfor er det vigtigt, at vinen via karaflen får stor overflade, og det kræver en god, stor bund!
Bunden er dog ikke det eneste, der er vigtigt. Der skal jo også være mulighed for, at der kommer ilt ind i karaflen, så iltningen kan ske. Derfor er det ikke godt at vælge en type, hvor "halsen" er lille/smal. Så opnår du ikke det ønskede resultat. Åbningen på karaflen skal være pænt stor, så der rent faktisk kan ske noget iltning.
Her kommer vi egentlig til essensen! En karaffel gør sig bedst som serveringsobjekt, da designet hvis den skal være ideel til iltning ikke er perfekt endsige flot. Du kan faktisk med snilde bruge en ren Margrethe-skål til processen eller en rengjort bradepande fra en miniovn. Her er der overflade, her er der plads til processen. Det kan virke lidt downsize-agtigt, men det er effektivt og har stor effekt. Så kan du efterfølgende hælde vinen på karaffel og lade den pynte på bordet.
Hvilket vinglas?
Jeg kan efterhånden ikke beskrive, hvad man kan blive udsat for, når man skal smage vin enten hos venner, bekendte, familie eller ved vinsmagninger...... Jeg har intet problem med at acceptere, at ikke alle går lige højt op i vin, men til vinsmagninger må man forlange et ordentligt glas - og hvad er så det? Du kan vælge mellem mange forskellige typer. Der er professionelle glas for hver enkelt vintype, f.eks fra Riedel. De koster snildt kr. 300,- pr. glas og det er lidt at skyde gråspurve med kanoner for de fleste..... Der er også standard restaurant-glas med et rumindhold på 20 cl. uden mulighed for at lade vinen "vandre" i glasset, og det er i underkanten.....Jeg har 2 favoritter til Bordeaux-vine og all-round italienske vine. Jeg har valgt dem ud fra form, materiale, egenskaber og pris.
Første bud er "ideelle" fra Royal Copenhagen. Glasset er tulipanformet, tungt og vellavet med mulighed for at "slynge" vinen og sanse duften fra vinen. Glassene koster omkring kr. 170,- pr.stk., men kan indimellem fås på tilbud ved førende isenkræmmere og stormagasiner.
Det andet bud er glas fra Spiegelau. Der er en række forskellige modeller, men jeg anbefaler "bowle-formen" - gerne de modeller der rummer ca. 40 cl. Der er tale om et let glas i fornem forarbejdning til en meget fornuftig pris. Man kan ofte købe 6 stk. til omkring kr. 200,- ved førende isenkræmmere. Du kan kontakte Spiegelau på tlf. 35435518 for nærmeste forhandler eller se på internettet www.spiegelau.dk.
Mad og Vin
Næsten alle kan lide god mad og mange holder af god vin, men der er meget langt til en god oplevelse af kombinationen. Det er ganske enkelt noget af det sværeste at kombinere og få til at passe sammen. Dog findes der en række gode råd, som kan gøre tingene lidt lettere....Først skal du huske, at der skal være overensstemmelse mellem vin og mad. Hvis maden er "let" med eksempelvis friske krydderier fra vindueskarmen eller haven, skal vinen besidde samme egenskaber.
Du skal også huske, at det er en rigtig god ting at "parre" mad og vin. Hvis du eksempelvis har en italiensk ret, så benyt italiensk vin.
Endvidere skal du være opmærksom på, at når smagsoplevelsen stiger i intensitet, så skal vinen gøre det samme! Er retten indeholdende meget fedt, skal der typisk en god, kraftig vin til at "trænge igennem", så der er sammenhæng mellem rettens smag og vinens struktur.
Tænk altid på, at vinen skal understøtte maden, fremkalde det bedste i retten og få smag og duft til at udfolde sig. Lad os tage et par eksempler på, hvordan du bør gøre :
Du skal servere T-bone steak.... Hvad rummer måltidet? Kraftig kødstruktur med masser af smag og fedt og en god, brun stegning. Hertil serveres ofte "tungt" tilbehør og kraftig sauce. Hvilken vin? Det kalder simpelthen på kraft og saft for at kunne trænge igennem måltidet og gå i harmoni. Her kan du med fordel vælge Barolo, Hermitage eller vine på Syrah-druen. De kan alle modsvare måltidets kraftige struktur via deres tannin-indhold. Vinene skal ikke være udpræget gamle, da friskheden og biddet i vinen er vigtig.
Du skal servere torsk. Her er det vigtig at fornemme, at der er tale om en relativ neutral smag i fisken, der kalder på hvidvin f.eks. ung sauvignon blanc eller chardonnay der elegant understøtter retten. Da fisken er relativt neutral, må du gerne ofre lidt ekstra på vinen, da du ofte via den højere pris får en mere harmonisk vin uden skarpe kanter, hvilket vil tjene fisken godt. Nogen vil mene, at du også kan vælge en let rødvin, men det er så afgjort synd!!
Her er et eksempel på, hvad du ikke bør gøre :
Du skal servere aborre. Du vælger en amarone. Du kan være sikker på, at aborrens smag kombineret med det sarte tilbehør totalt "dør" i amaronens søde, alkohol-tunge væsen. Hvis du laver det nummer, så må du håbe, at det er en god amarone, for fisken opdager du aldrig!!
Der laves faktisk bøger over emnet mad og vin. Det skyldes, at det er meget komplekst at sammensætte mad og vin, og smag og behag varierer fra person til person. På restauranter er vintjenere specielt skolet i denne disiplin, så er du i tvivl om valg, så spørg vintjeneren. Roder du med maden derhjemme, så tænk på de gode råd. Så er vejen til succes kortere og nemmere....
Dum dig ikke!
Vin har det med at lægge en dæmper på mange, når man skal diskutere smag, farve, bouquet m.v. - man er bange for at dumme sig! Nu fjerner vi nogle af de mest oplagte fejl, som du kan begå, når du skal lege "Kloge Åge" overfor venner eller andre vininteresserede...... Her er nogle eksempler på "fagudtryk", og hvad der menes :Vinen har prop :
Det har INTET at gøre med, at der er kommet små stykker af prop i vinen ved åbningen!!! Prop er en betegnelse for en smag af "mug" i vinen som oftest skyldes en dårlig propkvalitet. Smagen kan være mere eller mindre gennemtrængende. Byt altid flasken, da det er uacceptabelt! Jeg kan iøvrigt oplyse, at du aldrig er i tvivl, hvis du møder en vin med ovennævnte karakteristika. Det er rædselsfuldt. Det mener lidt om at slikke en muggen kældervæg i et fugtigt hus!! (kan jeg forestille mig)
Tannin/Syre/Garvesyre :
Ja - der er skam forskel, og den er bestemt ikke ubetydelig! I Danmark elsker vi at blande begreberne sammen, men det er ikke heldigt, for syre er ikke bare syre. Man skal altid forstå, at der er "god" syre og "dårlig "syre, og disse er altafgørende for vinens kvalitet.
TANNIN
Tannin er bitterstoffer der findes i rødvin. Tannin stammer primært fra druekerner, men de kan også stamme fra skaller og stilke, når disse bruges i vinifikationen. Nogle kalder det garvesyre, men brug ordet tannin, så alle ved, at du ikke forveksler det med druens naturlige indhold af syre! Tannin er uundværlig i vin, da den er med til at bringe holdbarhed, styrke og kraft til vinen. Man kan godt i princippet fremstille sig vin uden tannin, da alle elementerne for at have tannin i vin kan fjernes, men det kan ikke ske uden at fjerne vinens sjæl. Nogle mennesker kan ikke tåle tannin (hovedpine, opkast, udslæt og kvalme m.v.) de kan med fordel købe vine uden tannin af betydning. Vin med overdrevet tanninindhold virker udtørrende i munden.
SYRE
Syre er vinens centralnervesystem. Der findes ikke-flygtig syre og flygtig syre. Ikke-flygtig syre er primært vinsyre, æblesyre og citronsyre. Alle findes naturligt i druen. Endvidere er der i denne gruppe mælkesyre og ravsyre, som dannes under gæringen. Alle disse syrer SKAL være der og ER der! Flygtig syre er primært eddikesyre, der dannes af bakterier, når vinens alkohol kommer i kontakt med ilt. En mindre mængde er godt, for det giver aroma til vinen. Et højere indhold omdanner vinen til vineddike og gør den udrikkelig. (se opbevaring m.v.) Man kan således ikke fremstille vin uden syre, da det er en absolut naturlig ingrediens og vinens inderste sjæl. Det er her, man skaber store vine alene på balancen mellem de forskellige syrer. Ubalance i vinens syrer kan få vinen til at virke "sur".
Flaskestand
Vejledningen er alene beregnet på vin, der fra starten er lavet med mangeårig lagring og udvikling for øje. Det giver ingen mening, såfremt vinen naturligt har en holdbarhed på få år eller mindre.A-stand – vinen står op i halsen på flasken, kaldet ”neck”
B-stand – vinen står på kant mellem hals og begyndelsen af udvidelsen af flasken, kaldet ”top shoulder”
C-Stand – vinen står i det område, hvor flasken udvider sig fra hals mod fuld bredde, kaldet ”mid shoulder”
D-Stand – vinen står i det område, hvor vinflasken har fuld bredde, kaldet ”low shoulder”.
Du vil kunne finde betegnelsen A/B eller C/D. Det betyder alene, at flaskestanden er mellem henholdsvis A og B eller C og D.
Hvis standen på noget tidspunkt skal være under A, så kan det alene ske ved, at der er trængt vin ud gennem korkprop eller langs siderne af korkproppen, da flasken alt andet lige er hermetisk lukket.
Lavere stand end A skal helst alene forekomme på vin, der er mere end 20 år gamle. Er vinen yngre med lavere stand, så indikerer det defekt prop eller forkert opbevaring, hvor især varme får vinen til at udvide sig og sætte korkproppen under pres.
Stand B kan accepteres, såfremt vinen har alder, men flasken ellers ser fin ud på alle øvrige punkter. Det betegnes som naturligt, at proppen vil tillade en smule vin at passere forbi prop-forseglingen over tid, men det er naturligvis bedst, hvis flaskestanden forbliver A.
Når vinstanden i flasken synker, så er risikoen for oxydering højere da mere vinoverflade er i kontakt med ilt i flasken. Vinen udvikler sig dermed hurtigere.
Personligt finder vi på Vinhulen.dk ingen anledning til at købe hverken nye eller ældre vine med stand C eller D, da det er uacceptabelt læk, der erfaringsmæssigt har skadet vinen som følge af dårlig kork eller ukorrekt opbevaring.
Undertegnede har aldrig smagt en vin med D-stand, der var i fejlfri, og jeg har prøvet en del
Undertegnede har selv flasker fra 80’erne, der stadig har A-stand p.g.a. optimal opbevaring og konstante forhold. Har jeg haft flasker, der gradvist gik fra A over i B til C/D stand, så har jeg drukket dem omgående, og desværre har den lave flaskestand altid indvirket på vinen i retning af, at vinen er oxyderet eller bare været utilfredsstillende.
Derfor er det gode råd uden omsvøb, at A-stand er det optimale – også i ældre flasker. B-stand kan accepteres uden de store problemer i ældre flasker men undgå alt under ren B-stand – om ikke andet så for en sikkerheds skyld. Så er du nærmere en perfekt oplevelse.
.
Hvordan bedømmer man vinen inden køb?
Vi kender det alle. Vi står i vinforretningen eller supermarkedet og kigger på vin. Hvis vi forudsætter, at du ved, hvad du går efter, er der relativt mange ting der skal tjekkes, inden du kan være sikker på, at flasken med højest mulig sandsynlighed er i orden :Stand :
Check at vinen står helt i top i flasken (A-stand). Med det menes, at du skal kigge efter, om vinen er i umiddelbar nærhed af korkproppens underkant. Er den ikke det, kan det indikere, at vinen har været udsat for varme i forretningen eller under transporten. I de værste tilfælde er det fordi vinen "lækker" under forseglingen p.g.a. udtørret prop, hvilket er et resultat af opbevaring i stående position. Husk at alder altid medfører, at standen i flasken reduceres, så det skal du selvfølgelig tage højde for.
Proppen :
Sidder proppen korrekt (flugter med flaskens åbning). Er den enten "sunket" eller "skudt ud" er det tegn på temperatur forskelle under transport eller opbevaring, som har skadet vinen.
Etiket :
Etiketten bør være i prima stand. Er den ikke det, kan det indikere, at flasken har været mishandlet og dermed udsat vinen for anti-ideelle påvirkninger.
Forretning/leverandør :
Undersøg om du kan komme tilbage med en evt. dårlig vin, hvis dårligdommen skyldes producenten eller forretningens behandling af vinen. De fleste seriøse vinhandlere bytter uden ansigtsrynker "lækkende" vin eller vin med prop-smag (bakterie som giver vinen eddikesmag). Det er simpelthen god etik, da alle involverede parter er klar over, at den slags sker!!
KØB SOM UDGANGSPUNKT VINEN, NÅR DEN FRIGIVES TIL SALG!!. JO FLERE HÆNDER VINEN HAR GÅET IGENNEM, JO STØRRE ER RISIKOEN FOR EN DÅRLIG OPLEVELSE....
Gode bøger om vin
Italienske vine - Druesorter og appellationer af Conni-Kay JørgensenEn bog om de mange druesorter i italiensk vin og en forklaring af drueindholdet i de forskellige italienske vine på det danske marked skrevet i et letlæseligt sprog i meget overskuelig orden. 144 sider illustreret kr. 249,00 fra forlaget Nyt Nordisk Forlag.
Amarone og vinene fra Valpolicella af Thomas Ilkjær.
Denne bog udkom i 2010 på Politikkens Forlag. Prisen er ca. kr. 350,00.
Kendere af italiensk vin kender forfatteren Thomas Ilkjær som stor kender af italiensk vin og havende en enorm viden om samme emne. Bogen er velstruktureret, detaljeret og altfavnende indenfor emnet Amarone. Der er ikke en finger at sætte her :-). Bogen er et must for kendere og nydere af Amarone della Valpolicella.
Amarone - Sværvægteren fra Valpolicella af Mikael Lyng
Amarone - Sværvægteren fra Valpolicella er en bog om Amarone della Valpolicella forfattet af entusiasten Mikael Lyng. Bogen er en letlæselig og letforståelig gennemgang af alle aspekter af Amarone vinen. En god og gennemarbejdet bog, som er den første på markedet for vintypen. Bogen findes i dag i opdateret udgave i et lidt mere professionelt design og bedre indhold.
Den første udgave havde Mikael Lyng selv udgivet p.g.a. manglende forlag, mens den opdaterede version er udgivet på forlaget Horisont.
Søren Franks Vinskole
Søren Franks bog med 21 lektioner i håndtering af vin lige fra købsfasen til den tomme flaske skal bortskaffes. Der er masser af gode råd indenfor alle facetter af vinbehandling. Bogen er på 191 sider og koster kr. 269,00 fra Achehoug Forlag. Udkommet 2. kvartal 2004, og er en fremragende bog til vinelskere uden det store kendskab til f.eks. opbevaring af vin, behandling af vinsjatter, kemi i vin, smage og dufte til vin m.v.
Italiensk Vin
Alt om italiens vine, druetyper, de bedste producenter, vinkort, doc/docg/igt gennemgang, den italienske vinlov, regionsgennemgang og oversigt, klima m.v. er gennemgået i denne fremragende 2003-opdaterede vinbog skrevet af Thomas Ilkjær, Paolo Lolli, Finn Årosin Madsen, Arne Ronold samt Ole Udsen. Et digert værk på 378 sider til kr. 299,00 fra Politikkens Forlag udkommet 12.11.2003. Et must for yndere af italiensk vin!
Gambero Rosso - Italian Wines 2016
Den suverænt mest omfattende og brugbare bog om italienske vine. Vurdering af mere end 20.000 vine fra godt 2.000 producenter, som ændres hvert år med aktuelle fakta. Bogen er på engelsk, tysk eller italiensk. Dette er den ultimative bog for elskere af italiensk vin. Vejledende pris kr. 298,00.
Vini di Veronelli 2016
Italiensk vinguide som sammen med Gambero Rosso er ubetinget de mest respekterede på markedet. Veronelli, som den hedder i daglig tale, er lige så omfattende som Gambero Rosso, men trykkes kun på italiensk. Det er dog ingen hindring for at få en række uundværlige oplysninger ud af den. Et must for vinelskeren. Bogen kan købes på nettet på www.veronelli.com
Robert Parker - Wine Buyer's Guide 6th edition.
Den mest kendte/berømte vinkritikers bog om verdens vindistrikter. Bogen indeholder en gennemgang af de mest betydende vine inkl. ratings til og med 2002. Bogen indeholder også råd og vejledning på en række essentielle områder. Franske vine har en forholdsvis stor dækning. Ikke specielt attraktiv for yndere af italienske vine. Bogen er på engelsk. Vejlende pris 42 USD i hardcover udgaven og 21 USD i paperback udgaven hos Amazon.com. Bogen udkom i Danmark i uge 42/2002 gennem Politikkens Forlag. Prisen i Danmark er kr. 200,- for paperback-udgaven.
Robert Parker - Bordeaux 3.edition
Massiv gennemgang af Bordeaux-vine fra sidste århundrede til idag med ratings, baggrundsstof m.v. Uden alt tvivl det mest omfattende og gennemarbejdede materiale om Bordeaux-vine endnu udsendt. Man skal selvfølgelig tænke på, at alle meningerne tilhører Robert Parker udelukkende, men han er også den højest respekterede person i branchen p.t. Bogen er på engelsk. Vejledende pris ca. kr. 498,00.
Hugh Johnson - Vin 2016
Lille handy opslagsværk om vine fra hele verden, hvor de bedste er kort beskrevet, årgange bedømt, mad/vin sættes sammen, druedyper gennemgåes m.v. Bogen kan medbringes, når man handler vin p.g.a. praktisk format. Opdateres for ringe, og der er mange mangler i bogen. Bogen er på dansk. Vejledende pris kr. 129,00
Godfrey Spence - Portvinens Verden
En perle om portvinens verden. Alt om fremstilling, druer, dekantering, opbevaring, smagenotater, gennemgang af alle vigtige producenter, portvinstyper og karakteristika. Bogen er på dansk og koster vejledende kr. 248,00.
Vin & Vrøvl af Carlo Merolli & Roald Als
En bog om italiensk vin og madopskrifter skrevet i skøn forening af Carlo Merolli og Roald Als. Det påstås, at Carlo Merolli har lavet opskrifterne og Roald Als har skrevet om vinen, men mon ikke de 2 herrer har talt rimeligt sammen om tingene, når alt kommer til alt. Oplev Merolli's store viden om italiensk vin i bogen. Forlaget Høst & Søn henviser til nærmeste forhandler på 33382888. Bogens pris er ca. kr. 275,-
SIDEN OPDATERES LØBENDE OG ER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT IKKE UDTØMMENDE!!
Ingen vinkælder - Hvad så?
Vi er ikke ret mange, der er så heldige, at vi har en rigtig vinkælder, så derfor må vi finde på alternativer! Den bedste alternative løsning er et specielt vinkøleskab som året rundt holder en konstant temperatur. Denne løsning koster fra omkring kr. 5.000 og næsten ubegrænset op af alt efter model og materiale. Inden du køber et vinkøleskab skal du huske på, at el-regningen alene ofte beløber sig til kr. 500,00 om året for typisk opbevaring af 100-120 flasker, så der skal være tale om god vin, før det kan betale sig. Husk at temperaturen i vinkøleskabet ikke må svinge mere end 0,5 grader celsius, da dette ændrer molekylestrukturen i vinen med deraf følgende skadelig virkning på vinen.Der er dog mange alternativer. Bunden af et skab i huset/lejlighedens køligste rum er også udmærket. Du kan også bygge reoler til vinen, men husk på, at visse træsorter afgiver et specielt kemisk lugtstof som spolerer vinen. Limtræ er en katastrofe og fyrretræ er næsten værre, mens andre træsorter er uskadelige. Ofte vil du kunne få vejledning hos forhandleren. Mange har også mulighed for at placere vin under en trappe eller lign., og det er også udmærket. Ligesom der er gode steder, er der også dårlige.
Opbevar aldrig vin i køkkenet. temperaturen er ofte meget svingende, der er luftgener, der er stegeos og mange andre vin-ødelæggende elementer. Loftet er heller ikke ideelt, da temperaturen også her er meget svingende.
Brug den sunde fornuft og tænk på vinens fjender : Lugt, lys, rystelser, fugt og temperaturudsving.
Lagring af vin/Holdbarhed
Holdbarheden på de enkelte vine svinger utroligt meget. Der findes i vinens verden ingen regler uden undtagelser, men der er nogle almene retningslinier, som du kan have stor fornøjelse af..... For at gøre nedenstående mere overskueligt gennemgåes udelukkende "store" vine, da disse generelt er mest interessante for lagring og vinsamlere/vininteresserede i almindelighed!Du skal altid huske på, at moderne tid har bragt vinelskere, at producenterne generelt fremstiller vine, der allerede som unge smager fremragende, og derfor kommer til at mangle lidt på den lange bane rent holdbarhedsmæssigt.
Det skyldes 2 ting - producenterne er blevet dygtigere, og verden gider ikke længere vente 10-20 på at se en vin modne.
Derfor, husk altid - at gemme til natten, er at gemme til katten :-)
ITALIENSKE VINE :
BRUNELLO, BAROLO :
Kræver tid. De fleste skal have min. 10 års flaskelagring og enkelte bliver bedre indtil 30 år efter produktionsåret - nogle endda længere. De fleste ordentlige producenters vine er drikkemodne efter 10-15 års lagring. Noget af det bedste vin fra disse distrikter fra 80'erne er en lækkerbidsken i dag (2016).
BARBARESCO/BARBERA :
Tidligere "halvtynde" vine generelt, der kunne drikkes efter få år. I 90'erne er der kommet en række fremragende producenter, som har gjort meget for nyudvikling og de store navne kan gemmes næsten lige så længe som Brunello og Barolo. I denne katagori skal hver enkelt flaske vurderes nøje. Nogle er særdeles holdbare og kræver tid, mens andre er taknemmelige og kan drikkes unge.
CHIANTI CLASSICO RISERVA :
Særdeles holdbare "bæster", som skal have tid. De bedste producenters vin skal ligge 10-15 år og ofte gerne mere. Gamle årgange er legendariske i duft og smag, og jeg fristes til at sige, at man simpelthen ikke kan slå dem ihjel!! Jeg har smagt en årgang 1934 i år 1998 som duftede af linoliumsolie ved åbningen, men var fremragende efter 30 minutters luft. I år 2000 havde jeg fornøjelsen af 1968 og 1971 som var rigtig gode.
APULIEN/SICILIEN :
Ofte "lettere" vine der kan drikkes tidligt (indenfor 2 år), men også i dette område er udviklingen rivende, og der produceres nu også kraftige vine, der snildt holder 4-6 år. Meget få producenter laver vin af så høj kvalitet, at de kan ligge over 10 år.
SUPERTOSCANERE :
Den vanskeligste katagori overhovedet i Italien for her vil alle være med. Supertoscanere laves ofte således, at de er perfekte efter 8-10 års lagring, men der er mange, der kan drikkes tidligere og endnu flere der kan tåle længere tids lagring. Check hver enkelt producent og druetyper, da disse varierer meget, og dermed giver vinen forskellig holdbarhed. Typisk er druevariationerne Cabernet Sauvignon og Sangiovese mest holdbare.
AMARONE :
Fremstillingsmetoden med at tørre druerne inden presningen giver mere sødme og højere alkoholprocent, hvilket giver en særdeles holdbar vin. De bedste producenters vine skal ligge i minimum 15 år og gerne 25. Nogle kan ligge stort set uendeligt har jeg erfaring for. I de seneste år er der kommet en række "tynde" udgaver på markedet, som kan drikkes unge (3-5 år) uden problemer. Der er meget stor forskel i smag og kvalitet i denne vintype. De bedste amaroner har stor klasse og en overvældende oplevelse. De har alle en meget høj alkoholprocent. Vær opmærksom på, at der her er tale om en meget speciel vintype. Nogle elsker den, andre hader den...
BORDEAUX VINE:
Modsat de italienske vine, dækker Bordeaux-distriktet - omend stort - ikke samme geografiske mangfoldighed og areal som Italien. Derfor er der visse generelle regler, du med fordel kan følge for opbevaring/lagring af Bordeaux-vine.
Generelt har årgangene ekstremt meget at sige i Bordeaux. Endvidere er forholdet mellem tannin og frugt altafgørende for lagringspotentiale. Store årgange som 1982, 1989, 1990, 1995, 2000, 2005, 2009 og 2010 er "pakket" med frugt og meget koncentrerede, mens årgangene 1986 og 1996 først og fremmest er kendt for deres meget "stramme" tanniner og voldsomme kraft. Årgangene 1984, 1987, 1992, 1997, 2002 er "tynde" og uharmoniske til dels. Alle disse faktorer er gældende for Haut-Medoc, Margaux, Pauillac, St.Julien, Graves og St.Estephe. Disse distrikter baserer deres vine hovedsagligt på druen cabernet sauvignon (holdbarhedsdruen), iblandet mindre dele merlot og carbernet franc.
Pomerol og Saint-Emilion baserer hovedsageligt deres vine på merlot-druen iblandet cabernet sauvignon og cabernet franc. Der er for det meste sammenfald mellem "gode" årgange i cabernet-typerne og merlot-typerne, men 1998 er een af de allerbedste årgange i Pomerol og Saint-Emilion, mens cabernet-typerne i bedste fald er "tynde" og "kønsløse". Sådan er Bordeaux alligevel blevet mangfoldig.
Generelt er de store årgange MEGET holdbare. Selv mindre Haut-Medoc vine klarer nemt 8-10 års lagring ved gode forhold. Større vine i Grand Cru Classe-ligaen klarer i store årgange snildt 10-15 års lagring - nogle endda også 20-25 års lagring ved optimale forhold, og når vi taler de største Grand Cru Classe-vine er der næsten ingen grænser. Nogle vil udvikle sig op til 50-60 år frem i tiden fra produktionsår og blive på toppen i 20-30 år derefter....Lad mig komme med et par eksempler på fremragende vine på nuværende tidspunkt af de rigtigt store :
Chateau Palmer 1961
Chateau La Tour 1929, 1945, 1949, 1959 og 1961
Chateau Cos'd'Estournel 1929
Chateau Haut-Brion 1926, 1928, 1945, 1955 og 1961.
Der er talrige andre eksempler......MEN, det kræver optimale opbevaringsforhold.
Små årgange er generelt let tilgængelige på Haut-Medoc niveau efter 2-3 år og bliver ikke meget bedre. Større vine på Grand Cru Classe-niveau efter 5-6 år, mens de store Grand Cru Classe-vine er klar til at drikke efter 8-10 år.
Man kan derfor sige, at der er god fornuft og sund økonomi i at gå efter "små" vine i "store" årgange og "store" vine i "små" årgange.
I Pomerol og Saint-Emilion er vinene modne noget hurtigere (generelt). Det skyldes større indhold af merlot. Jeg vil ikke sætte år på, da det er meget varierende, men det skal understreges, at de allerstørste i disse distrikter er ligeså holdbare som de øvrige distrikter. Et par eksempler :
Chateau Petrus
Chateau Cheval Blanc
Chateau Ausone
Chateau Le Pin
Jeg håber, du fik bare en lille smule bedre forståelse af de vigtige faktorer....
RHONE:
Hvis du holder dig til Chateauneuf-du-Pape, Cote-Rotie og Hermitage vinene, så får du vine, der har en solid holdbarhed.
Mange mener, at de bedste bliver 30-40 år gamle. Personligt vil jeg være tilbageholdende med at gemme mere end 15 år fra produktionsåret - undtaget de helt store producenter af meget dyre vine.
Chateauneuf-du-Pape udvikler sig længe, men det er undertegnedes erfaring, at vinene når deres peak ca. 10-20 år efter produktionsåret, hvor frugten fortsat er i højsædet, og mineralerne er et supplement fremfor den dominerende smagsnuance.
Hermitage og Cote-Rotie har lidt længere livsforløb, men de er aldeles modne og fremragende 10-15 efter produktionsåret.
PORTVIN:
Hvis du er persontypen, der virkelig vil gemme vin længe, så er portvin det nye sort for dig!
Vintage Port er klart den mest holdbare type af portvin. Tappet efter 2 år på flaske men bestemt for 20-100 år på flaske. Vintage Port er sædvanligvis modne efter 20-25 år (de bedste producenter), mens mindre producenters Vintage Port vine er modne efter 10-15 år.
Colheita-typen er også glimrende, når de er gamle, men her er det vanvittigt vigtigt at huske på, at vinen faktisk er bedst, når den lige er tappet på flaske.
Colheita når nemlig sin modenhed og alder på fadet hos producenten, så når du køber f.eks. en Colheita 1961, så skal du vende flasken og tjekke, hvornår den er flasket. De bedste Colheita'er er ældre årgange - men tappet i nutiden.
CHAMPAGNE:
Champagne betragtes af de fleste som mousserende vin, som man drikker ung. Det er kun delvist rigtigt.
Når vi er oppe i Vintage Champagne (Champagne med årgangsangivelse), så er Champagnen faktisk beregnet på at lagre i nogle år.
Vintage Champagne kommer sent på markedet - ofte 10-15 år efter produktionsåret hos de bedste producenter, og de er beregnet til at ligge endnu længere. 25 år er ingen alder for de bedste Champagner! Over tid tiltager farven til helt gul, boblerne mildner og Champagnens smag og duft bliver mere kompleks/nuanceret.
Smagen bliver i nogle tilfælde fed og cremet og intensiv på en helt anden måde, end du kender Champagne normalt. Derfor er reglen, at alm. Champagne drikkes i løbet af få år fra køb, mens de bedste vintage Champagner skal ligge meget længe for at blive ædle.
Lagring af vin/Holdbarhed - Giver det mening/fornuft at lagre?
Ovenfor har du netop læst om holdbarheden på de mest populære vintyper fra Italien, Bordeaux, Rhone, Champagne og portvin.Så er det måske tid til at spørge sig selv, om det er meningen, at vinen skal lagre så længe, at du kommer helt ud på kanten af den maksimale lagringstid?
Nej, nydelsen ved vin er først og fremmest duft, smag og fællesoplevelser. Det er oftest vinsamlere på begynderstadiet, der går meget højt op i, hvor længe en vin kan gemmes.
Som tiden går, fokuserer man i højere grad på, at man tilrettelægger sine indkøb derhen, at man har vine i samlingen, der dækker alle behov - nogle skal drikkes unge, mens andre skal drikkes i løbet af livets faser.
Få har fornøjelse af en vinsamling, hvor man skal vente i 20 år for at få glæde af den!
Man skal heller ikke købe vin med investering for øje. Meget få mennesker magter at tjene penge på vin over tid, når man tager højde for inflation m.v.
Vin er højest en fastholdelse af værdi over tid.
De bedste råd er, at man køber vin både til umiddelbar nydelse og vin til at gemme, så man sikrer, at man har lidt til enhver lejlighed.
Temperatur ved langtidslagring
Rødvin lagres bedst ved konstant temperatur. Det er til alle tider den vigtigste faktor. Selve temperaturen er mindre væsentlig, men det er vigtigt at vinen ikke udsættes for temperaturer under 5 grader celsius og over 25 grader celsius. For lav temperatur forhindrer vinens udvikling, mens for høj temperatur fremmer vinens udvikling unaturligt og ødelægger den fine balance i vinen. Den ideelle opbevaringstemperatur er ca. 12 grader celsius/55 grader fahrenheit. Langt de fleste rødvine udvikles perfekt under disse forhold, men vær opmærksom på, at nogle vine slet ikke egner sig til at gemme, og så spiller temperaturen ikke nogen rolle.Temperaturen spiller iøvrigt en stor rolle, når man skal vurdere en flaske, som har tilhørt en anden eller ligget i et supermarked eller i en forretning nogle år. Såfremt vinen har været opbevaret for koldt, vil du ofte finde, at korken nærmest er "suget ind" i flasken. Hvis den har været opbevaret for varmt, vil du ofte finde, at korken er på vej ud af flasken. Undgå at købe disse flasker, da der er stor risiko for, at vinen er dårlig....
Helt ny forskning i 2014 viser, at vin ældes hurtigere, hvis du opbevarer ved stuetemperatur end i en kold kælder? - ja, sikkert - men nu er det efterprøvet og bevist!
Forskere fra et norditaliensk institut har taget 400 flasker vin på druen Sangiovese og del mængden op i 2.
Halvdelen af flasker blev placeret ved 15-16 grader i konstant temperatur, mens den anden halvdel af flaskerne blev placeret i et almindeligt hjem ved 20-26 grader og svingninger i temperaturen. Eksperimentet viser, at den vin der er placeret i almindelige, hjemmelige omgivelser modner op til 4 gange hurtigere.
Forsøget viste, at når vinen i hjemmet åbnes efter 6 måneder, så er den lige så modnet, som en vin der har ligget i vinproducentens kælder i 2 år, og mængden af antioxydanter i vinen er også væsentligt mindre i vinen opbevaret ved stuetemperatur.
Der var også mindre rød pigment i den hjemmeopbevarede vin, og duften var ikke helt så dejlig som i vinen fra kælderen.
Hvis vi kigger lidt praktisk på sagen, så betyder det faktisk, at hvis du tager en god Sangiovese vin fra årgang 2010, og den er planlagt til at have en optimal modenhed i 2026, så vil den være moden i 2014, hvis den har ligget i din stue, mens du kan vente til 2025, hvis den ligger i din kolde kælder!!!
Ovennævnte bliver dog langt værre, hvis sammenligningsgrundlaget ikke er 15-16 grader mod 20-26 grader. Ofte vil dit vinkøleskab være langt køligere, og din stue til tider langt varmere, og så bliver forskellene endnu mere markante.
Når ovennævnte så er sagt, så er der lige en enkelt ting tilbage. Vin tager mest skade af høje temperaturer i startfasen, fordi en fejl her ikke senere kan reverseres. Fejlen bliver kun mere og mere markant, som årene går. Derfor er det altid en udpræget god ide at spørge din vinhandler, hvordan vinen har været opbevaret, når du køber den, eller vende dig til at købe vinen, lige når den er hjemkommet.
Opbevaring
Når du skal opbevare vin er de vigtigste faktorer følgende :MØRKE :
Sollys eller bare dagslys skader vinen i det lange løb. Specielt Bordeaux-vine har relativt lyse flasker, som ikke kan modstå lys, mens italienske vinflasker meget ofte er mørkere og dermed mere modstandsdygtige overfor lyspåvirkning, men leg aldrig med det. Mange gode flasker er gennem tiderne blevet ødelagt på det grundlag!
RO :
Alle vine der er beregnet for lagring skal have ro. Det betyder, at de skal ligge solidt et sted, hvor der ikke er "trafik" og der må heller ikke forekomme rystelser. Det ideelle sted er en kælder i et separat rum. Husk i den forbindelse at oliefyr, køleskabe og andet ofte giver rystelser, når de arbejder eller går i gang. Husk også at det er en gammel skrøne at flasker skal "vendes" med et vist interval.
FUGT :
Det er meget vigtigt, at lagringsværdige vine opbevares et sted, hvor der er en passende fugtighed. Det forhindrer, at vinens prop tørrer ud med deraf følgende lækager eller lufttilførsel, som ødelægger vinen. Omvendt er for høj fugtighed årsag til, at etiketten ødelægges eller falder helt af, så det gælder om at finde balancen. En fugtighedsprocent på 50 er et "must" og 70-75% er ideelt. Det skal understreges, at der aldrig er lavet videnskabelige undersøgelser på området, men undgå at lege med ilden.
LUGTE :
Een af vinens store fjender er lugte. Opbevar aldrig en vin i nærheden af ting, der afgiver lugte. Konstante påvirkninger af lugte påvirker vinens smag og skal altid undgås. Der tales her om lugte over længere tid. Du kan stadig stege frikadeller i samme bygning som vinen opbevares, uden at dette påvirker vinen.
Det er meget vigtigt at understrege, at en korkprop slutter 100% tæt (ellers oxyderer vinen). Det betyder også, at det skal være kraftige lugte over lang tid der potentielt kan ødelægge vinen. Almindeligt forekommende lugte/ubehagelige lugte kan ikke skade vinen.
POSITION :
Vin skal til alle tider opbevares liggende og have kontakt med proppen så den ikke tørrer ind. Dermed undgås at vinen løber ud eller der kommer luft i flasken som gør vinen udrikkelig.
YDERSTE VIGTIGHED:
Ovennævnte gode råd bør du følge, hvis du vil have det optimale ud af dine vine, men verden er alligevel lidt mere kompleks i den virkelige verden, og det vil vi prøve at give dig et par eksempler på, så du kan beskytte dine vine optimalt i lagringsperioden.
På Vinhulen.dk har vi skrevet om vin, testet vin og interesseret os for vin i så mange år, at det næsten er vildt. MEN, der er et råd, der erfaringsmæssigt altid kommer før alle andre:
Hvis du køber vin for at gemme den, så gælder der 2 vigtige råd vinen skal være fremstillet med det formål, at den skal lagres, inden den nydes, og du skal købe vinen lige når den frigives.
Hvis vi kigger lidt på det første råd, så handler det om, at hovedparten af de vine, du kan købe i vinforretninger og supermarkeder slet ikke er beregnet til at lagre. De frigives, når de er drikkemodne. Her vinder du ingenting ved at gemme vinen. Ofte vil vinen fremstå dårligere ved lagring end inden lagring. Der er ingen facitliste, men vine op til kr. ca. 100 er ikke beregnet til at lagre. Det gør intet, at de ligger et års tid, men derudover giver det ingen mening. Du skal altså op i en vis prisliga, inden vinen er så intens, at komponenterne i vinen skal modne og harmoniseres, inden vinen er klar til konsumering.
Det primære råd er dog, at du ALTID skal købe vinene, når de frigives i handlen og lagre dem selv. Hvis du køber en 10 år gammel vin, så har du ingen garanti for, at vinen har ligget rigtigt, holdt den rigtige temperatur m.v.
Når man drikker så mange vine, som vi gør på Vinhulen.dk, så ved man, at hvis en vin fejlbehandles i indledende fase, så bliver vinen bare mere og mere skæv, som tiden går. Det hænder, at vi er nødt til at skaffe vine eksternt til vore temasmagninger, og her er verden ofte skuffende. Vinen bærer f.eks. præg af, at den har ligget for varmt, hvilket giver en brun farve, en duft og smag af skovbund og dyb ælde. Vinen er altså ikke i orden.
Vi har talrige eksempler på, at vi selv har opbevaret en vin gennem f.eks. 10-15 år (købt direkte af producenten eller ved frigivelse), og så tilkøber vi ofte flere senere. Egen opbevaret vin er perfekt, moden og fantastisk i en alder af 15 år, mens den tilkøbte fremstår ødelagt, for gammel eller andet. Dette skyldes alene mishandling af vinen i opbevaringsfasen.
Du får også en bonus ved selv at have vinene liggende. Du kan hygge dig med at kigge på flasken og mindes oplevelsen omkring købet, og når du så skal drikke den, så åbner du ikke bare vinen men også en flaske minder .
Hvordan opbygger du en vinkælder?
Når du har fundet det rette sted for opbevaring af din vin, kan du begynde at spekulere på, hvilke vine du skal købe og hvor mange...... Du skal bruge vin til følgende situationer :hverdagsbrug
hyggestunder
fest
specielle lejligheder
Som udgangspunkt skal du først kigge på, hvor meget vin du drikker, men de fleste mennesker drikker et par flasker til maden i hverdagen og en bedre vin til maden i weekenden. 3-5 gange om året er der en særlig lejlighed (fødselsdag, bryllupsdag, fejring af diverse m.v.) og så et par fester.....
Det giver på årsbasis sådan cirka følgende behov :
100 fl. hverdagsvin
50 fl. weekendvin
5 fl. særlig vin
20-40 fl. festvin
Jeg vil foreslå, at du ofrer omkring kr. 30,- til kr. 40,- på hverdagsvinen, kr. 80,- til kr. 120,- på weekendvinen, kr. 200,- og derover til særlig lejligheds-vin. prisen på festvinen afhænger i høj grad af omgangskredsens evne til at nyde det serverede, så det vil jeg lade være op til dig selv.....
Du skal nu bestemme, hvilken type vin, som passer dig bedst! Nogle er til franske, andre til italienske mens andre foretrækker vine fra de "nye" lande. Det er en smagssag, men du skal sørge for at have lidt af hvert. Du vil nemlig hurtigt opdage, at du har lyst til forskellige vine på forskellige tidspunkter, så jeg foreslår, at du køber i kasser af 6 eller 12 stk. Benyt stille og roligt de forskellige forhandleres tilbud, når de er der. Spar penge ved at købe på billigst muligt tidspunkt af hverdagsvinen. Køb nogle lette vine, nogle kraftige vine og nogle raffinerede vine, så alle behov i hverdagen er dækket.
Weekendvinen købes på samme måde, men her skal du i højere grad gå efter kvaliteten og købe måske 3-4 vine af gangen. Vine som du kender og vine som du kan lide.....
Vinen til særlige lejligheder skal udvælges omhyggeligt! Du kan med fordel købe enkeltflasker eller par af denne type, og køb dem endeligt i god tid. Mange gode vine fortjener et par år eller 5 på flaske, inden de nydes. Disse flasker skal du "kæle" for, så du ikke alene har en god oplevelse, når de drikkes men så sandelig også i tiden op til "den store dag".
Du vi opdage, at du snart har en række gode vine, som løbende udskiftes og holdes ved lige ved nyindkøb. Udvikler du så den berømte samlermentalitet, vil du måske hyppigere købe dyre, kvalitetsvine og opfinde særlige lejligheder i tide og utide, men det giver kun øget glæde!!
God fornøjelse.....
Point-system
Du vil ofte støde på vine, der er vurderet af "eksperter" Du kan f.eks. tage vinen Chateau Latour 1994 og se, at en ekspert har givet den 96 point, mens en anden har givet den 94 point. Hvad står disse point for? Systemet er baseret på et pointsystem der i princippet starter ved 50 point og ender ved 100 point. (logikken er allerede væk). Herefter bedømmes følgende elementer :Farve 0-5 point
Duft/bouquet 0-15 point
Smagsoplevelse 0-20 point
lagringspotentiale 0-10 point
De enkelte vine smagt af Winespectator og Robert Parker vurderes alle ud fra dette princip.
Det er så tordnende amerikansk, at det skriger til himlen, men da disse 2 "instanser" er altoverskyggende i vinbedømmelser i disse år, følger resten af vinverdenen automatisk med og alle har næsten accepteret denne forenkling af begrebet vinbedømmelse. Det gør den dog hverken mere eller mindre rigtig!!
Kan du f.eks. smage og dufte om en vin skal have 86 eller 87 point, næppe. Jeg kan heller ikke afgøre det! Det vil altid være subjektivt. Nogen tillægger en speciel smag vægt, mens andre netop hader denne smag. pointene vil afspejle konflikten.
Du kan vælge at benytte dette system, hvis det passer til dig, eller du kan vælge verbalt at beskrive vinen med egne ord og lade andre bedømme, hvad du mener. Alle metoder er lige rigtige.
Mine smagsnotater giver point. Ikke fordi jeg er enig i denne metode, men simpelthen for nemt og hurtigt at indikere, hvor vi er kvalitetsmæssigt, når besøgende kigger på et stort skema. Det er ganske enkelt mere overskueligt!
Det vigtigste for en vinelsker er dog at læse, hvad vinanmelderen skriver, i stedet for mere eller mindre bevistløst at kigge på pointene alene. Hvad nytter det, at en vin har fået 98 point, hvis den smager af noget, som du ikke bryder dig om?
Siden ca. 2010 er der desværre sket de, at nogle af verdens mest roste vinanmeldere synes at have startet en intern konkurrence om, hvem der kan give de højeste point. Det er en kedelig udvikling, da vi alle vænner os til, at en vin med 90 point efterhånden "tilfredsstillende", hvor den tidligere ville blive vurderet til "virkelig god".
Vintilbud i supermarkeder
Hvis du aldrig har stiftet bekendtskab med udtrykkene "tilbudskarrusel" eller "Vine man skulle være dum for at købe til normalpris", så hæng på her!Det er supermarkedernes uomtvistelige ret at prissætte deres vine som de behager, og det er deres ligeså gudsbenådede ret at kunne fortælle forbrugeren, at der er tilbud på vinen, hvis bare supermarkederne overholder det forhold, at der skal være en normal normalpris.
Forbrugeren har derimod den ligeså gudsbenådede ret, at man skal udvise snilde og tænke sig om og ikke hoppe på limpinden, hvis noget er galt!
Det er efterhånden sådan, at man kan observere, at karrusellen kører 3 uger med normalpris og i uge 4 er der så rabat.
Lad os tage et par eksempler:
Bilka/Føtex - Rosso Salento, Santa Barbara eller Masseria Calieri 6 stk. for 129,00/139,00 - spar kr. 130,70 - ja udmærket, men vil du købe dem til normalpris, når de skiftevis er på tilbud i Bilka eller Føtex hver anden uge??
Irma - Diverse vine reklameret hver 4. uge til 12 stk. for kr. 300,00 - spar kr. 300,00. Hvem vil så give kr. 600,00 normalt?? Er det overhovedet fair eller rigtigt? Hvis vi antager, at Irma ikke taber penge på deres varer, så må avancen på de pågældende vine altså være minimum 100% - Nice!?
Så er der en vin, som uge efter uge er på turné i de danske supermarkeder. Her kender vi den som "Hvor kan du finde Mouton Cadet til en 50'er i denne uge?" Den ene uge er det Bilka, så er det SuperBest, så er det SuperBrugsen, Aktiv Super... o.s.v.
Så er der tilbud, der aldrig har været tilbud. Nye vine i supermarkeder, som uomtvisteligt aldrig har været på markedet før - måske er de planlagt til engang at komme i sortimentet fast. Pludselig fremkommer de på tilbud. Det er ikke rigtigt fair!
Det her er kun toppen af isbjerget. Der er jævntligt vin på supermarkedernes hylder, der sælges "fordelagtig". Tænk dig om - gør du en god handel, når vinene er på tilbud, eller er du bare knap så smart, hvis du køber til normalpris?
Dette afsnit er ikke ment som en decideret kritik af supermarkedernes tilbudspolitik. Det er ment som en venlig henstilling til os forbrugere om at være vågne og ikke falde i vandet. Vi lever i en verden, hvor man sjældent får noget foræret, og som regel får den kvalitet, som man betaler for... Og så lige til sidst. Når der er et GODT og ÆRLIGT tilbud i de danske supermarkeder, så er vi vågne!
Italienske fagudtryk og forkortelser
DOC :Denominazione di Origine Controllata - Klassiske kvalitetsvine fra traditionelle vinfremstillingsområder, hvor produktionen er reguleret af lov. Her garanteres vinens oprindelsesområde.
DOCG
Denominazione di Origine Controllata e Garantita - Samme som ovenstående men under mere statskontrol. Vinene er testet på både smag, duft og farve, har fået foretaget kemisk analyse, bærer vintypens særpræg og har nummererede segl på hver enkelt flaske.
IGT
Indicazione Geografica Tipica - Fællesbetegnelse for ekspermentalvine som f.eks. mange supertoscanere. Tidligere fandt man vinene under betegnelsen Vino Da Tavola (bordvin). P.t. bruges både IGT og DOC til disse ekspermentalvine alt efter producentens ønske og lovkrav. Husk at der ofte ikke er nogen kvalitetsgaranti for IGT. De varierer meget i kvalitet.
VDT
VDT er en forkortelse for Vino Da Tavola eller på dansk kort og godt "bordvin", men pas på!!! Mange har fejlagtigt troet, at denne kategori skulle undgås, men det er ikke altid tilfældet. Tidligere fandt man bl.a. supertoscanere under denne kategori. De hedder nu enten DOC eller IGT, men mange rigtigt gode italienske vine bærer stadig den lidt anonyme VDT-betegnelse, fordi de ikke overholder standard for område og druetyper.
Malolaktisk gæring :
Særdeles kryptisk ordvalg, men der er såmænd bare tale om en faglig betegnelse for vinens 2.gæring. Processen bruges til en bakteriel omdannelse af vinens æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er en meget "skarp" syre som ofte kolliderer med vinens tanniner, og det forhindrer man ved at lade bakterierne omdanne denne til mælkesyre, som er en langt "mildere" syre. Malolaktisk gæring bruges så godt som altid ved fremstilling af rødvin, mens hvidvine ofte undgår denne ekstra gæring p.g.a. ønsket om netop den "skarpe" smag (Alsace). Andre bruger gæringen i hvidvine for at fremkalde en større aroma fra vinen på bekostning af druesmagen.
Den 1.ste gæring er nemmere at forstå. Her skal man have omdannet sukkerindholdet i vinen til alkohol gennem en naturlig gæringsproces. Det er nemmest i varme områder, mens man i koldere områder tilsætter ekstra sukker for at højne alkoholprocenten. Det mest klassiske eksempel på sidstnævnte er Bordeaux. Hvis man ikke gennemførte denne gæringsproces, ville vinen bare være druesaft som du kender det fra eksempelvis Rynkeby og dermed ikke vin!
Vertikal-smagning :
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra den samme producent i forskellige årgange.
Horisontal-smagning :
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra een årgang fra forskellige producenter.
Franske fagudtryk og forkortelser
Du vil møde en række fagudtryk, når du bevæger dig rundt på vinsiderne, som måske ikke umiddelbart er forståelige. Derfor får du her en nærmere forklaring :1855-klassifikation :
I 1855 havde man den store verdensudstilling, og der var behov for at skilte med franske vine af ypperlig kvalitet overfor besøgende, så man kunne slå områdets navn fast. Man kan sige, at klassifikationen ikke var udtryk for kvaliteten - og så alligevel.... Man fandt nemlig en løsning der gik på, at opnåede priser blandt vinhandlere i årene forinden skulle danne grundlag for klassifikationen af 1855. I klassifikationen kom til at indgå 60 "cru-vine", som skulle være de bedste (dyreste). Vinene blev inddelt som 1, 2, 3, 4 og 5.cru. Finest var 1.cru.
1855-klassifikationen har været ændret 1 gang i alle årene, nemlig i 1973, hvor Mouton-Rothschild ved fransk dekret blev løftet fra 2. til 1.cru status (fuldt fortjent).
I dag er 1855-klassifikationen en vejledning i kvalitetsniveau og ikke et udtryk for at "sådan er det!". Mange vine fortjener deres status og kunne ophøjes til bedre placering, men lige så mange burde ikke være i 1855-klassifikationen overhovedet. Bordeaux forventes dog ikke at ændre dette system, så "logikken" bevares nok også fremover.
Cru Bourgeois:
I 1932 blev ovennævnte betegnelse indført i Frankrig som et kvalitetstegn på vine med særlig høj kvalitet ligesom eks.vis 1855-klassifikationen. Vinene med betegnelsen Cru Bourgeois i 1932 fortjente uden al tvivl æren, men tiden har vist, at der var behov for en ny klassifikation. Den kom i 2003, men det er først i 2004, at man endelig er blevet enige om de korrekte placeringer. Du finder en oversigt over vinene i Bordeaux afsnittet under "klassifikationer"
Bordeaux/Bordeaux Supérieur :
Man kunne fristes til at udmåle forskellen til at være et spørgsmål om kvalitet. Forskellen ligger dog udelukkende i, at Bordeaux Supérieur har en 0,5% højere alkoholstyrke end alm. Bordeaux.
Malolaktisk gæring :
Særdeles kryptisk ordvalg, men der er såmænd bare tale om en faglig betegnelse for vinens 2.gæring. Processen bruges til en bakteriel omdannelse af vinens æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er en meget "skarp" syre som ofte kolliderer med vinens tanniner, og det forhindrer man ved at lade bakterierne omdanne denne til mælkesyre, som er en langt "mildere" syre. Malolaktisk gæring bruges så godt som altid ved fremstilling af rødvin, mens hvidvine ofte undgår denne ekstra gæring p.g.a. ønsket om netop den "skarpe" smag (Alsace). Andre bruger gæringen i hvidvine for at fremkalde en større aroma fra vinen på bekostning af druesmagen.
Den 1.ste gæring er nemmere at forstå. Her skal man have omdannet sukkerindholdet i vinen til alkohol gennem en naturlig gæringsproces. Det er nemmest i varme områder, mens man i koldere områder tilsætter ekstra sukker for at højne alkoholprocenten. Det mest klassiske eksempel på sidstnævnte er Bordeaux. Hvis man ikke gennemførte denne gæringsproces, ville vinen bare være druesaft som du kender det fra eksempelvis Rynkeby og dermed ikke vin!
Vertikal-smagning :
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra den samme producent i forskellige årgange.
Horisontal-smagning :
Udtrykket bruges i forbindelse med vinsmagninger, hvor man smager vine fra een årgang fra forskellige producenter.