Forfatteren har boet en årrække i Italien og har taget sommeliereksamen. Således skriver CKJ også om italiensk litteratur, filosofi og vin og har været medforfatter på bogen "På Restaurant I Italien"
Bogen er skrevet for begyndere, som forstenede står i supermarkedet og ikke har det mindste kendskab til vin og chance for at vælge korrekt. Bogen er også skrevet for viderekomne.
Bogen groft sagt opdelt i 2 afsnit, druesorter og appellationer, præcis som bogen lover. Det skal tages helt bogstaveligt. Bortset fra en kort indledning og en beskrivelse af hvordan man tolker en vinetiket samt en ordliste, går bogen direkte til afsnittet om appellationernes drueindhold - et afsnit på ca. 50 sider.
Under appellationer får man i kort form opremset indholdet af forskellige druetyper i de forskellige primære italienske vintyper. Stilen er kort og kontant med nøgtern faktabaseret gennemgang. Glimrende som opslagsværk under armen, når man handler vin. Det eneste problem med den type data er, at den italienske vinlov er under konstant udvikling, og dermed er data i bogform meget hurtigt "forældede", men bogen har helt sikkert fundet et friskt opdateret grundlag, og er helt up-to-date på emnet.
Så overgår bogen til afsnittet om druetyper, hvor bogen igen nøgternt gennemgår de forskellige italienske druetyper, som man finder i DOC og DOCG vinene. I et meget afslappet sprog beskrives druerne og deres karakteristika, anvendelsesområder og farve. Det er et glimrende og oplysende afsnit, som ikke forældes. Druerne har været der i hundreder af år - ja nogle endda tusinder af år - så mon ikke også de overlever det 21. århundrede?
Vi finder på Vinhulen.dk bogen interessant for begynderen ud i italiensk vin, da bogen er særdeles velegnet til hurtigt opslag og hurtig viden om italiensk vins kerne. For at sikre at bogen rammer dette publikum, har vi testet den på 2 "ukyndige" personer ud i italiensk vin.
Begge vurderer, at de er blevet væsentligt klogere på italiensk vin og fremhæver letlæseligheden i bogen og den næsten stingente gennemgang, som giver overblik. Begge testpersoner fik anden litteratur om italiensk vin ved siden af, og der var ingen tvivl om, at den anmeldte bog var "tydeligere" i sit budskab og nemmere at forstå for "ukyndige". Dog er bogen som opslagsværk ekstern egen adresse ikke ideel. Dertil er bogen for stor til at have under armen.
Vi har på Vinhulen.dk også kigget på, om bogen er god for viderekomne ud i italienske vine. Ja - det er den, men indholdet af bogen kan strengt taget findes i andre bøger om italiensk vin, som ydermere rummer en række afsnit om andre ting i genren italiensk vin. Jo mere viderekommen man er, jo mere er der tendens til, at der går nørderi og tykke bøger i studenten/vinelskeren, og så er "Italienske Vine - Druesorter og Appellationer" for "tynd". Der er absolut ikke noget galt med data, fakta, opstilling og illustrationer. Det skal også understreges, at bogen har et lækker indbinding og er særdeles solid, men prisen på kr. 249,00 for 144 illustrerede sider virker i den høje ende.
Man skal dog holde sig for øje, at hvis bogen dækker lige præcis de emner, som man har lyst til at kigge nærmere på, så er prisen jo uden betydning.
Forfatter: Conni-Kay Jørgensen
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Pris: 249,00
Sider: 144 sider illustreret
Forlagets website