IL MARRONETO

WINEMAKERS LUNCH PÃ… NABO
ARRANGERET AF DISTINTO VINIMPORT
24. NOVEMBER 2016

Il Marroneto
Vertikalsmagning af Il Maroneto Brunello di Montalcino og Brunello di Montalcino Riserva Madonna dell Grazie på Nabo 24. November 2016.

Vi var i dagens indledning indbudt af Distinto Vinimport til smagning af Brunello fra Il Marroneto på Nabo, Cadeau’s absolut potente knopskud, der som navnet siger ligger lige ved siden af på Christianshavn i København.

Vi fik på dagen serveret en lækker frokost bestående af den skønneste tatar med østercreme, confiteret andelår med tyttebær og den lækreste dessert af syltede kirsebær, kirsebæris, marengsbrud og råcreme.

Sidstnævnte var et lækkert måltid at slutte så gode vine af med.

Kan personligt anbefale at prøve Nabo's morgenmad.
Super hyggelige omgivelser og absolut i topklasse i junglen af diverse bruncher i København.

Som tidligere, når Il Marroneto præsenteres i Danmark var Alessandro Mori selv mødt op og guidede os igennem vinene til denne intime smagning af Il Marroneto's dejlige Brunello di Montalcino.

Il Marroneto

Også denne gang var der passioneret gennemgang af hans passionerede vej til vinproducent.

Fra han startede som en ung dreng, efter familien havde købt ejendommen i 1974, og startede vinproduktionen sådan lidt for sjov.

Der var historier fra hjertet om den dengang unge skørtejæger, hvor han berettede om sine "mørke år" og om at blive advokat i Rom og ikke mindst den opblomstrende mand der laver vin med hele sit væsen.

40 års rejse med dyrkning af Sangiovese i en berømt egn af Italien - Montalcino.

Hans beskrivelser af Sangiovese - nærmest som en elskerinde: "Den skal ikke kontrolleres, men kan lide at være fri. Den kan lide at flyve højt under fermenteringen. Den udtrykker tydeligt jorden og manden bag, men bliver bedst, hvis den får lov at flyve frit".

Jo, de to har vist et langt og udbytterigt forhold.

Som skrevet ovenfor tog Alessandro af vinvejen, mens faderen Giuseppe og broderen Andrea fortsatte deres karrierer som advokater.

Vinmarkerne hos Il Marroneto ligger på den nordlige side af byen i 350-400 meters højde og der lægges et stort arbejde i at passe markerne.

Il Marroneto

Der produceres alene rødvin. Rosso di Montalcino er hos Il Marroneto i princippet en Brunello di Montalcino vin tappet efter 8 mdr's fadlaging og herefter ligger den 6 mdr. på flaske, hvor Brunello di Montalcino normalt ligger 39 mdr. på fad og 10 mdr. på flaske.

Derudover produceres Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie, der ligger 41 mdr. på fad og 10 mdr. på flaske.

Vinhulen.dk har tidligere deltaget i en winemakers dinner med Il Marroneto. Du finder artiklen her: Il Marroneto - Winemakers Dinner 2014

Vi fik på dagen lov til at smage følgende vine:

Rosso di Montalcino Ignaccio 2014, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2011, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2010, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2009, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2008, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2005, Il Marroneto
Brunello di Montalcino 2004, Il Marroneto
Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2011, Il Marroneto
Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2009, Il Marroneto
Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2008, Il Marroneto
Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2007, Il Marroneto
Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2003, Il Marroneto


Smageresultaterne er primært for dem, der allerede har fået fingrene i de fantastiske vine fra Il Marroneto. Il Marroneto

I skrivende stund er der hos Distinto Vinimport 1/2 flaske Brunello di Montalcino 2010, Brunello di Montalcino Madonna delle Grazie 2009 og 2011 og Rosso di Montalcino Ignaccio 2014 på lager, så med mindre du skal ud og lede på nettet, I baren på Il Senso (Distinto Vinimport's vinbar) eller gerne vil have en idé om det høje bundniveau i forhold til indkøb af fremtidige årgange, så er det allerede for sent. Bare lige så I er advaret.

Vi starter med at sige, at det var en super oplevelse at få lov til at smage så mange forskellige årgange af både Annata og Riserva Brunello fra Marroneto på en gang.

Det viste et par ting. Niveauet er rigtigt højt på vinene, og selv i dårlige årgange præsterer de rigtigt godt.

Ifølge Alesandro skyldes det deres tilgang til produktionen. De går ikke efter at lave en god Brunello di Montalcino men efter at lave en god vin, og hvad "religion" angår, findes der for Alesandro kun en Brunello di Montalcino.
Så ikke noget modernist / traditionalist. Hvad der var modernistisk i går, er traditionalistisk i dag.

Der er, ifølge Alesandro selv, nogle helt traditionelle metoder i produktionen der sikrer ham, at druerne får deres frie vinger. Il Marroneto prøver at bruge så lidt svovl som muligt, Man presser kerner og drueskaller en ekstra gang og tilsætter presset til vinen for at give ekstra syre (ca. 40-60 liter til en årgang),

Der er ingen temperaturkontrol i kælderen og vinen toppumpes en 3-4 timer ad gangen. Ingen filtrering (især det med filtrering er imponerende, når man ser hans fuldstændig klare rubinrøde vine).

Il Marroneto
SÃ¥ hvad kan vi give af umiddelbare indtryk?

Il Marroneto's Rosso di Montalcino i 2014 er utrolig elegant og har et nærmest forfinet touch. Det er lidt af en præstation i en årgang, der var udfordrende at producere.

Der blev produceret 15.000 flasker, og der blev høstet i 10 dage. Til sammenligning blev der i 2016 høstet i 4 dage. Kun 40% af druerne blev anvendt.

Så resultatet er flot. Det kan ikke sammenlignes med ret mange af de andre årgange, da udtrykket er endt med at blive meget mere let og elegant end tidligere årgange. Men der godt nok et godt glas vin.

Skal du ud og lede efter en fantastisk Brunello fra Marroneto at drikke lige nu og her, så er 2008 virkelig lækker.

Både Brunello di Montalcino og Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie har en helt fantastisk balance lige nu. Undertegnede har haft fornøjelsen af at smage begge tidligere, og der er virkelig sket noget. Så ud og led - eller hvis du har dem liggende, så begynd at smage på dem. Det er absolut en oplevelse.

Har du ikke nogen liggende, så er det måske værd at investere i fremtidige årgange.

Il Marroneto

I forhold til pris får du en Brunello di Montalcino, der aldrig flopper, og som indtil videre har vist sig at udvikle sig rigtigt fornuftigt.

Kan du simpelthen ikke undvære at smage nogle af ovenstående vine, har de på Il Senso Vinbar fortsat Brunello di Montalcino Madonna delle Grazie 2011 og tilbage til 2005 og Brunello di Montalcino i 2011, 2010, 2008 og 2004.

Efter undertegnedes vurdering er Brunello di Montalcino Riserva Madonna delle Grazie 2008 til kr. 1.000 - hvis du alligevel skal ud og nyde noget god mad - tæt på at være kanonvin til spotpris.

Vi siger tak til Distinto Vinimport og Nabo for en hyggelig eftermiddag i selskab med en yderst passioneret vinmager.

Du finder vinene hos Distinto Vinimport her: Distinto Vinimport

For yderligere information om producenten henvises til websitet Il Marroneto

God fornøjelse...

Frank Gooding
Vinhulen.dk
Copyright 2017