Som det lidt ustrukturerede og anderledes tænkende menneske Dirk er, så var der selvfølgelig ikke noget smageskema til smagningen, idet Dirk sandsynligvis ganske kort tid før afgangen til Danmark havde fundet lige netop de flasker frem, som han ville have med til Danmark.
Niepoort er et utraditionelt familefirma. De er praktisk talt gode til alt, de gør. Niepoort vinificerer selv 95 % af deres produktion. For LBV typerne er det også utraditionelt, idet Niepoorts LBV’er faktisk er lavet til at modnes i flasken som vintagetyperne. Dette kender vi i øvrigt også fra Warres.
Niepoort adskiller sig derudover fra de fleste andre producenter ved, at de vine der udvælges til at blive til tawnyvine med tiden, allerede fra den spæde start i lagringsprocessen bliver lagret på små fade. (550-650 l.) Denne lidt ekstravagante metode på ungvine gør, at de fleste tawnyvine fra Niepoort efter ca 10 år ofte vurderes til at være langt ældre, mens det er helt omvendt når vinene bliver mere end 50 år, så skal disse vine ikke klare et skift mellem stort og lille fad med deraf følgende mulighed for chokeffekt, hvilket holder Niepoorts vine friskere i flere år.
Niepoort bruger ikke længere kemikalier i deres vinproduktion. På trods af en del skæve blikke til dette kan Dirk fortælle, at det overhovedet ikke har nogen negative effekter, at man er stoppet med dette.
Smagningen var ret utraditionel. Samtlige flasker var nedkølede og der blev skiftevis smagt ruby- og tawnyvarianter. En ad gangen. Dette for at få en endnu mere markant fornemmelse for forskellighed og finesse.
10 Year Old Tawny, Skjoldburne 249,00, 91 p.
Mørk rødbrun klar farve. Duften er elegant og feminin. Næsen er frisk og let med stilfuld og behagelig sødmekarakter. Vinen er frisk i smagen med god frugt i kombination med den lidt ældede stil der gør vinen pæn harmonisk med en lækker let finish.
Link til anmeldelse i vindatabasen
20 Year Old Tawny, Skjoldburne 449,00, 92 p.
Flot orangebrun farve. Duften er uhyggelig lækker med stærke makrontoner og virkelig flot balanceret syre. Smagen er også rigtig dejlig. Den har et friskt citruspræg med pæne kagetoner i flot komposition.
Link til anmeldelse i vindatabasen
30 Year Old Tawny skjoldburne 1049,00 95 p.
Denne gamle tawny med den orange kraftige farve er en særdeles stor vin. Den har en fantastisk frisk stil, med trætoner og eksotiske nuancer i såvel duft som smag. Den har et godt bid og fast struktur der gør den til en stor oplevelse at drikke. Det er en vin man skal ”spise”. Smagen er tør i stilen med gode balancerede toner af makron og kage med snert af appelsinskal..
Link til anmeldelse i vindatabasen
”Senior” Tawny, Skjoldburne 129,75, 90 p.
Denne tawnytype er en 5-års tawny. Den er rigtig dejlig med en blid feminin stil. Vinen har stor friskhed. Vinen er for en 5-års forholdsvis flot ældet, idet vinen har lagret på små piber i hele leveperioden. den har derfor pæne toner i fuld balance med abrikos og fad. Særdeles behagelig eftersmag. Vinen er virkelig et bekendtskab værd. Der er rigtig god valuta for pengene..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1998 Colheita, Skjoldburne, 91 p.
En meget mørk colheita som er ganske let ældet. Vinen er uhyre flot balanceret med stor friskhed og frugt. Gode tanniner der lover for et godt potentiale for fremtiden. En colheita fra 1998 er nok lige tidligt nok. Vi ser frem til kommende aftapninger af denne vin..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1991 Colheita, Skjoldburne 319,75, 92 p
Flot klar ældet orange farve. Duften er klassisk med toner af makron og abrikos. Smagen er flot intans som ofte ses på colheitaer fra 1991. Meget vinøs og fyldig med klare toner af det ældede der gør vinen spændende. God struktur og pæn lang sødmefyldt eftersmag. Lidt dyr men dejlig..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1985 Colheita, Skjoldburne 91 p.
Rødbrun farve. Vine er ældet på små piber. Derfor klare ældede dufte der går godt i spænd med den fine feminine stil i smagen med let citrus, læder og tørrede frugter. Tappet 2001..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1979 Colheita, Skjoldburne 659,00, 93 p.
Virkelig en flot komponeret colheita. Dejlig ældet orangebrun farve. Duften er supersød med spændende nuancer af tørrede frugter, abrikos, karamel. Smagne er ligeledes superbalanceret i en let olieret fed stil hvor man virkelig fornemmer den ædelsødme der gør sig gældende. .
Link til anmeldelse i vindatabasen
1934 Colheita, Skjoldburne, 98 p.
Særdeles brunorange vin. den er uhyggelig kompleks og spændende. Duften har et let kemisk præg over sig med et virvar af fantastiske duftassociationer. Fra det eksotiske krydderi til de tørrede frugter, mokka, cognac og fad. smagen er helt i balance med den klassiske fede olierede facon hvor man næsten spiser vinen. smagen er lige så kompleks med læder og finesser fra det fjerne østen i en elegant komposition. Tappet 1995..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1900 Colheita, Skjoldburne, 99 p.
Farven er brun. Det er mange år siden den vendte fra det helt lyse orange og begyndte at forandre sig til det brune. Duften er tyk af sukker, karamel og brun farin. Stilen i smagen er på trods af alderen særdeles frisk. Denne vin er et godt eksempel på at gamle colheitaer sagtens kan holde sig i vanvittig mange år i flasken efter tapning – måske uendeligt. der er tætte nuancer af træ, citrus, appelsinskal, krydderi og stadig en lidt krads stil. Alt sammen pakket ind i den fineste tykke olierede, balancerede fedme. Tappet 1972..
Link til anmeldelse i vindatabasen
”Junior” Ruby, Skjoldburne, 88 p.
Denne 4 års ruby har en flot tæt mørklilla farve. Den er lagret på helt store tønder, op til 70000 l. Duften er varm og sødmefuld med kirsebær og chokolade i front. Smagen er behagelig med pænt bid og lakridstoner i en let pebret eftersmag. En vin der sagtens kunne passe til hovedret..
Link til anmeldelse i vindatabasen
2003 LBV, Skjoldburne 129,75 (tilbud), 90 p.
Tydeligt at Niepoort ikke tapper LBV drikkeklar som de fleste andre. Denne vin er så powerfuld at det er helt uhyggeligt. Den er helt mørk og særdeles tanninholdig. Lad den ligge mindst 10 år..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1981 LBV, Skjoldburne, 92 p.
Produktion af LBV startede i ’70erne. Niepoort startede i 1975. Ifølge Dirk selv er 1981 den bedste LBV de har lavet. Jeg er tilbæjelig til at give ham ret. Vinen har et let bundfald. Stilen er frisk og eksplosiv med masser af saft og kraft. Duften er med blid ældet frugt med toner af kirsebær og roser samt eucalyptus..
Link til anmeldelse i vindatabasen
2005 Vintage Port Skjoldburne 549,00, 93 p.
Total tæt vin helt sortlilla. Vinen er stærk i tanninerne. Meget vinøs, delikat og frisk frugt i stilen med lakrids og chokolade-kirsebær som det fremherskende. Denne vin er der så sandelig også flot potentiale til år 2050..
Link til anmeldelse i vindatabasen
2003 Vintage Port Skjoldburne 729,00. 94 p.
Vinen er uhyggelig mørk, nærmest lillasort. Der er en lækker duft af supersødme, sådan lidt ala friskpresset bær. Der er et godt kraftigt snert af krydderi over stilen. Den er super stærk i smagen med usædvanlig flotte tanniner. Året 2003 var varmt i dourodalen. Det gav stor koncentration til druerne og derfor holdbare vine. Spændende at føge frem mod 2050..
Link til anmeldelse i vindatabasen
2000 Vintage Port, Skjoldburne 92 p.
Vinene er nu meget dyb mørklilla. duften er overvældende med de klassiske toner fra umoden vintage med nuancer af voldsom frugt, solbær, lakrids og chokolade. Tanninerne borger for en pæn holdbarhed frem mod 2050..
Link til anmeldelse i vindatabasen
1970 Vintage Port, Skjoldburne 94 p.
Rødbrun farve med let depot. Letsprittet stil stadig med rigtig godt bid i næsen. Stilen er særdeles frisk for alderen. Der er ”jord” i stilen og let metallisk fornemmelse med pebrede undertone i en supersødmefuld finish. En rigtig lækker vintage for denne klassiske gode årgang..
Link til anmeldelse i vindatabasen