PORTVINSFESTIVAL 2018

Børsen i København

Mandag, den 5. november 2018

Portvinsfestival2018

En gang om året arrangerer portvinens nestor, Henrik Oldenburg, en stor portvinsfestival på Børsen i København.

Det har i mange år været fast tradition, og Oldenburg mestrer både portvinsfestival og bogskrivning med fast hånd.

Senest er Oldenburg kommet med bogen "Portvin i glasset", der kom i 2017.
Du kan se vor anlmeldelse af bogen her: Portvin i glasset

Oldenburg genudkom med sin store, reviderede bog "Portvin" i 2016. Det er en langt mere omfattende bog med al tænkelig information om portvin. Bogen regnes også internationalt som hørende til de førende bøger om portvin.
Du kan se vor anlmeldelse af bogen her: Portvin

Festival er åben for portvinselskere via 2 sessioner, og så er der en professionel afdeling for restauranter, vinhandlere og sommeliers kort forinden.

Portvinsfestivalen afholdes i den store sal på Børsen i København, og også i år kunne de besøgende smage på henved 2-300 forskellige portvine fra ca. 30 udbydere.

Det bliver lidt mere fredeligt, når man deltager i pressesmagningen. Her sidder man ned ved et kæmpe bord og fordyber sig...
Portvinsfestival2011
I år havde deltagerne i pressesmagningen fornøjelsen af portvinshuset Andresen, der var repræsenteret ved Carlos Flores og Álvaro van Zeller, mændende bag Andresens portvine.

Carlos er 4. generation, der har haft noget med smagefeltet nedenfor at gøre. Han lavede sin første vin i årgang 1991, så den skulle vi selvfølgelig smage denne eftermiddag.

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der ikke er en 30 års Tawny med i smagefeltet.

Det er der en naturlig forklaring på. Andresen laver ikke 30 Year Old Tawny, da der prismæssigt ikke er noget incitament i at lave denne "mellemtype".

Der er Carlos på billedet ovenfor.

10 Year Old Tawny White, Andresen
Colheita 2005, Andresen
Colheita 2000, Andresen
20 Year Old Tawny White, Andresen
20 Year Old Tawny, Andresen
Colheita 1995, Andresen
Colheita 1991, Andresen
Colheita 1982, Andresen
Colheita 1980, Andresen
40 Year Old Tawny White, Andresen
40 Year Old Tawny, Andresen
Portvinsfestival2018 Colheita 1975, Andresen
Colheita 1970, Andresen
Colheita 1968, Andresen
Colheita 1963, Andresen
Colheita 1937, Andresen
Colheita 1910, Andresen

Selve smagningen havde en lille finurlighed...

Alle vine var tappet mellem 14 og 30 dage før smagningen - undtaget Colheita 1937, der var flasket i 1980.

Dermed havde vi lejligheden til at vurdere, om det betyder noget, at en vin lagrer på fadet hos producenten, eller vinen lagrer i flasken.

Jeg skal love for, at forskellen er enorm. Det var nærmest som om, at Colheita 1937 slet ikke var fra samme producent. Markant ændret duft- og smagsbillede.

Der var intet i vejen med Colheita 1937. Den var bare slet ikke på niveau med de vine, der var tappet umiddelbart inden smagningen. Colheita skal lagre på fad og ikke på flaske.

Det er korrekt, når det postuleres, at Tawny aftappes drikkeklar og ikke vinder ved flaskelagring. Så er det slået fast...

Portvinsfestival2018

Pressesmagningen var også første lejlighed til at smage "mange" vine.

Normalt smages 6-7 vine, men denne gang var antallet steget til 17, og det var en dejlig fornyelse at komme hele vejen rundt om én producent.

Det var meget begrænset, hvad undertegnede kunne nå at smage på selve portvinsmessen. Portvinsfestival2018
I vanlig stil er der mange mennesker, der fylder godt op ved bordene, så det er ikke lige så ideelt at fordybe sig og smage dråberne og give resultatet videre til jer.

Derfor må du i år nøjes med vurderingerne fra pressesmagningen og billeder fra samme, men det er også dejlige billeder :-)

En dejlig eftermiddag i portvinens verden.

Tak til Henrik Oldenburg og importøren Vinimondo.dk for endnu et strålende portvinsarrangement og tak for invitationen.

Kommer gerne igen næste år!


Næste portvinsfestival på Børsen kommer i november 2019.

På gensyn....

Vinhulen.dk
Copyright 2018