VINTAGE PORT - TOPPRODUCENTER

Topproducenter portvin
Man kan altid diskutere, hvem der laver den bedste Vintage Port. Smag og behag er som oftest forskellig. Vi har dog forsøgt at give de besøgende vore bud i nutiden på, hvem der ubetinget år efter år, årti efter årti laver udsøgte portvine på særdeles højt niveau. Nedenfor kan du se en gennemgang af de enkelte udskibere og data for samme :


Cockburn Smithes & Ca. S.a.
Rua das Corados 13
Apartado 20
4431-951 Villa nova de Gaia
Firmaet grundlagt 1815, førende mærke i Storbritanien med en markedsandel på over 35 %. Er nu en del af firmaet “Harvey’s” og indgår i “Allied Domecq spirits and wines, et af verdens størte drikkevarefirmaer. Den bærende quinta i vintagevinene er “Quinta das Canais” som benytter patamares-systemet efter et stort gentilplantningsprogram for blot 10-12 år siden. 10 % af vinen produceres ved trædning, den resterende del ved mekaninsk overpumpning, også kaldet “remontagem”.


A.A. Ferreira S.a.
Rua da Carvalhosa 19/103
4400-082 Villa nova de Gaia
Dette er virkelig en af de betydelige udskibere. Eksportfirmaet grundlagt i midten af 1700-tallet af Jose Ferreira. Barnebarnet Dona Antonia Adeleide Ferreira blev den store i portvinsindustrien og har skabt det gode ry som firmaet besidder idag. Derudover var hun også kvinden der sørgede for bedre infrastruktur i området. Hun var højt respekteret blandt den lokale befolkning da hun altid havde dem i hendes tanker. Ikke mindst fordi hun grundlagde sygehuse i de afsides områder. Hovedquintaer er Quinta do Porto samt Quinta Seixo som benytter “ao alto” metoden i markerne på mere end halvdelen af arealet. Ferreira ejes nu af “Sogrape”.

Fonseca Guimaraens
Rua Barao de Forrester 404
Apartado 13
4401 Villa nova de Gaia
Absolut topvin. Firmaet blev grundlagt i 1882 og i 1948 solgt til Taylors. Primære quinta er “Panascal” få km vest for Pinhao. Denne quinta er absolut et besøg værd. Der er mulighed for at komme rundt på hele quintaen herunder vinmarkerne hvor man via en walkman som man låner får fortalt om hele produktionsprocessen.
En stor kuriositet omkring Fonsecas vintagevine er at de i perioden 1896-1995 er frembragt af kun 2 personer (dog undt. 1 år)


W.G.J. Graham & Co.
Rua Rei Ramiro 514
Apartado 19
4401 Villa nova de Gaia
Firmaet med nole af de bedste og mest fyldige vine. Blev grundlagt i starten af 1800-tallet. I 1970 solgtes firmaet til Symington gruppen.
Hovedquinta er “Malvedos” som i 1982-1984 blev kraftigt forbedret og moderniseret. Stort set hele produktionen vokser på patamares.De fleste af Malvedos’ druer trædes, de sidste laves ved autovinifikation.


Niepoort S.a.
Rua do infante D. Henrique 16-2
Apartado 6003
4051-801 Porto
Lille hollandsk hus grundlagt 1842. Næsten alle druer indkøbes fra småavlere, men udelukkende fra klasse A marker.
Ca. 15 % af firmaets behov for druer kommer fra egne quintaer. Her er quinta Napoles den primære. Napoles blev købt så sent som i 1988 og siden er der sket en større gentilplantning og modernisering. Niepoort forsøger at dyrke druerne økologisk og holder ukrudt væk ved afklipning gennem sæsonnen. Dette giver bedre druer men mindre udbytte.


Adriano Ramos Pinto S.a.
Av. Ramos Pinto 380
Apartado 1320
4401-997 Villa nova de Gaia
Grundlagt 1880. Ejes nu af champagneproducenten Roederer. Firmaets hovedquinta er Quinta do Bom Retiro, som teknologisk er langt fremme. Ramos Pinto sværger primært til ao alto metoden. Laver fremragende Tawny vine og tidligt modne vintage.


Silva & Cosens Lda. (Dows)
Trav. Barao de Forrester 85
Apartado 14
4401-997 Villa nova de Gaia
Berømt mærke, DOWS, på ikke så berømt firmanavns vine. Stiftet i 1798. Hovedquinta er Quinta do Bomfim som samtidig fungerede som vinifikationscenter for Dows frem til 1996 hvor der blev bygget nyt få km. fra Bomfim. Dows indgår også i den store skotske Symington group. Dows laver meget fine vine, lidt tørre i stilen og kan derfor virke lidt uimødekommende.


Taylor, Fladgate & Yetman
Rua do Choupelo 250
Apartado 1311
4400 Villa nova de Gaia
Firmaet benytter navnet “Taylor’s”.
Noget af det bedste og dyreste portvin der findes. Grundlagt 1692.
Quinta de Vargellas har været i firmaets eje siden1893 og danner basis for vintagevinene. Denne quinta laver enkeltquintavinene i år hvor der ikke deklareres fuld vintage. Al vintagevin laves naturligvis i lagares. I 1948 købte Taylors Fonseca og siden har Fonsecas vinmestre lavet Taylors vintagevine.


Warre & Ca.
Trav. Barao de Forrester 85
Apartado 26
4401-997 Villa nova de Gaia
Siden 1960 ejet af den mægtige Symington group. Primære quinta er Cavadinha nær Pinhao. Firmaet oprindeligt grundlagt i 1670. I ikke fuldt deklarerede år er de Cavadinho som leverer enkeltquintavinen.


Quinta do Noval
Avenida diego Leite 256
4401-111 Villa nova de Gaia
Absolut mest kendte og respekterede enkeltquinta af alle. Laver vine af ekstrem høj kvalitet. Mest berømt er “vintage nacional” som laves af druer som er podet på efterkommere af stokke som ikke blev angrebet af vinlusen i midten af 1800-tallet. Disse vine findes kun i særdeles begrænset omfang.


Sociedade Agricola da Quinta do Vesuvio
Trav. Barao do Forrester
Apartado 26
4401-997 Villa nova de Gaia
Absolut en af verdens fineste og helt store vinmarker. Siden 1823 ejet af Ferreira, blev dog i 1989 solgt videre til Symington-gruppen. Da den nye lovgivning fra 1986 tillod at producere enkeltquintavine besluttede Symington at denne nyerhvervede fantastiske ejendom kun skulle producere enkeltquintavintagevine. Dette sker i gode år og hvis ikke kvaliteten på druerne er tilpas gunstig sælges de blot fra til anden produktion og der kommer ingen vine fra Vesuvio det pågældende år.