Rhone - Druetyper
Grenache Noir drue som er meget udbredt i Rhone.
Nedenfor er gennemgået de mest brugte druetyper og sekundære druetyper ved fremstillingen af Rhone vine. Druetyperne er opstillet i alfabetisk rækkefølge.
Bourboulenc (Grøn)
Bourboulenc er en grøn drue, som primært gror i Sydfrankrig. Arten findes i SydRhône, Provence og Languedoc.
Bourboulenc er en sent modnende drue med tætter klaser af store druer. Vellavet Bourboulenc kan have godt syreforhold, krop med gennemtrængende karakter, citrusaroma og et hint af røg, men hvis druen er plukket for tidligt, har vinen en tynd, neutral smag.
Druevarianten er relativt sjælden.
I Rhone kan du støde på druen i
Châteauneuf-du-Pape, Côtes du Ventoux, Lirac, Tavel, Vacqueyras, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône-Villages
Bourboulenc har groet i Sydfrankrig i flere hundrede år, og man mener, at den har græsk afstamning.
Camarèse Noir (Blå)
Anvendes i Côtes du Rhône rødvine og rosévine. Robust drue med god og regelmæssig produktivitet.
Camarèse Noir har brug for meget varme. Tåler både tørke og vind, så den trives derfor bedst på de varme og tørre skråninger.
Carignan Noir (blå)
Carignan er en blå drue til rødvin som har sin oprindelse i Cariñena, Aragon der senere blev flyttet også til Sardinien i Italien og andre steder i Italien, Frankrig, Algeriet og det meste af den nye verden.
Druen bruges meget sjælden som enkeltdrue i vine, men den blandes ofte med Grenache, Cinsault og Mourvèdre i Rhone.
Cinsault Noir (blå)
Cinsaut eller Cinsault er en blå drue. Den blandes ofte med andre druer som f.eks. Grenache og Carignane for at give blødhed og duft til vinen.
Cinsault er god til at klare tørke men er ikke så modstandsdygtig overfor sygdom. Druen sætter pris på et tørt klima. Drueklaserne er cylinderformede med mørke druer med rimeligt tykt skind.
Clairette Blanche (Grøn)
Clairette blanche er en grøn drue som mest gror i Provence, Rhone og Lanquedoc i Frankrig.
Clairette Blanche blev ofte brugt til at lave vermouth, da den qua sin evne til at give alkohol til vine og lavt syreindhold er perfekt til formålet.
Druen kan have tendens til at oxydere, og det kan klares ved at tilsætte lidt ekstra Piquepoul Blanc, da denne drue har højt syreindhold.
Du finder druen i det sydlige Rhone, og det er en af de 13 druer, der er tilladt i Chateauneuf du Pape vinene. Det er den mest udbredte grønne drue i Chateauneuf du Pape lige foran Grenache Blanc.
Du kan også finde druen på Sardinien.
Counoise Noire (Blå)
Counoise er en mørkskindet drue som mest findes i Rhonedalen i Frankrig. Counoise giver pebber-noter til vinen sammen med en god syre, men den mangler dybde i farven og tannin.. Frankrig har små 1.600 hektarer med druen i år 2000.
Counoise er en af druerne i Chateauneuf du Pape. Der er kun 0,5% overfladeareal i Rhone med druen, men nogle producenter bruger op til 5% i deres blandinger. En af producenterne er Château de Beaucastel, som også er kendt for at bruge alle 13 druesorter tilladt i Chateauneuf du Pape.
Grenache Blanc (Grøn)
Grenache blanc er en hvid art af den røde Grenache drue. Druen findes primært i Rhone vinblandinger og i det nordøstlige Spanien. Druerne har høj alkohol (højt sukkerindhold) og lav syre med citrus- og urtenoter. Hvis markerne passes ordentligt med lavt udbytte, kan druen give længde og smag i vinene.
Man mener, at druen er en mutation af den røde Grenache fra Spanien, som har spredt sig over pyrenæerne til Frankrig. Her har den fundet sit andet hjem i Rhone.
Grenache blanc er bedst til lave gæringstemperaturer, og den er meget fleksibel ved vinfremstilling.
Grenache Noir (Blå)
Grenache Noir er en af de mest plantede rødvinsdruer i verden.
Grenache er den dominerende druetype i de fleste Sydlige Rhone vine, specielt i Chateauneuf du Pape, hvor den typisk bruges for mere end 80% af den samlede drueblanding i vinen. Druen bruges også i rosé blandinger i Rhone - specielt i Tavel distriktet.
I Frankrig er Grenache Noir mest forbundet i folks opfattelse som værende dominerende i det sydlige Rhone. Historisk kan druen spores tilbage til bourgogne-vinkøbmændene fra det 17-18 århundrede. De ville lave en blanding hvor vinen fik mere krop og høj alkohol.
Druen findes mest i Châteauneuf du Pape, Gigondas og Vacqueyras områderne.
Marsanne (Grøn)
Marsanne er en grøn drue, som man mest finder i det nordlige Rhone, hvor den ofte blandes med Roussanne, men den gror også i Schweiz, hvor den er kendt som Ermitage Blanc eller Ermitage.
Man mener, at druen oprindeligt stammer fra det nordlige Rhone, hvor den er meget plantet i dag. Den er helt principielt en del af de hvide vine fra Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint-Joseph AOCs.
Sammen med Roussanne kan op til 15% af Marsanne druen iblandes de røde vine Hermitage under AOC appellationen. I Saint-Péray AOC bruges druen både til perlende og stille vine. Til gengæld må den ikke bruges i Chateauneuf du Pape i det sydlige Rhone, selv om den oftest er en blandingsdrue. Nogle vine i Cotes du Rhone har Marsanne iblandet.
Mourvèdre (Blå)
Mourvédre er en sort vindrue der bruges til vinfremstillng. Druen er typisk en blandingsdrue. Det vil sige, at man sjældent ser den som værende den eneste drue, der bruges til fremstillingen af én vin (hvis overhovedet dette forekommer). I Frankrig bruges Mourvédre oftest i og omkring Rhône. Den bliver blandt andet brugt til fremstilling af Châteauneuf du Pape, hvor Grenache og Syrah har hovedvægten af druesammensætningen.
Den kræver meget varme og lys særligt i den sidste del af modningsperioden og trives derfor bedst i de sydlige distrikter. Den har kun behov for lidt men regelmæssigt vand. Den er ømtålelig overfor vind.
Garvesyren sikrer en fremragende holdbarhed for rødvinene. Intensiteten og kvaliteten ved dens aroma forbedres med alderen. Denne drue har anti-oxyderende egenskaber og anvendes derfor i visse rosévine, hvor den bidrager med holdbarhed og forbedrer aromaerne.
Muscardin Noir (Blå)
Denne drue anvendes i Châteauneuf-du-Pape og giver ved sammenstikninger en blomsteraroma og en behagelig friskhed. Findes primært i det sydlige Rhone, hvor den er én af de 13 tilladte druer i Chateauneuf du Pape vinene. Det er en meget sjælden art, og kun 0,4% af vinmarkerne i Rhone er beplantet med denne drue.
Rødvinene har en tendens til at have højt syreindhold, lav alkohol og let tanninstruktur med en blomsteragtig aroma. Farven er også lysere end de fleste andre Rhone varianter.
Picpoul Blanc (Grøn)
Druen har en duft af blomster og frugt med en elegant og delikat struktur med lidt tannin. Druen høstes i Gard regionen og fra tid til anden i Chateauneuf du Pape.
Picpoul Noir (blå)
Druen har en duft af blomster og frugt med en elegant og delikat struktur med lidt tannin. Druen høstes i Gard regionen og fra tid til anden i Chateauneuf du Pape.
Roussanne (Grøn)
Roussanne er en grøn drue oprindelig udsprunget fra Rhonedalen i Frankrig. Den blandes ofte med Marsanne. Det er den eneste grønne drue udover Marsanne som er tilladt i Crozes-Hermitage AOC, Hermitage AOC og Saint-Joseph AOC. Bruges også i mousserende vine i disse distrikter.
I det sydlige Rhone er det en af de 6 grønne druer, der må bruges i Chateauneuf du Pape sammen med Grenache blanc, Piquepoul blanc, Clairette, Bourboulenc og Picardan. Chateauneuf du Pape appellationen tillader også, at den må blandes i rødvin.
Syrah (Blå)
Syrah eller Shiraz er en blå drue, der ofte bruges til at skabe fyldige vine med god syre og masser af mørk frugt i smagen. Navnet Syrah bruges i det sydlige Frankrig, mens Shiraz er navnet der benyttes i Australien. Navnet stammer fra Shiraz - byen af digte, vin og roser i Iran. Druen bruges både som blandingsdrue og alene.
Syrah er bedst til mildt klima uden de store forandringer. Syrah er den eneste røde drue i Cru-vinene i det nordlige Cotes du Rhône. På grund af druens store aromatiske indhold og dens stærke farve anvendes Syrah-druen mere og mere i de sydlige Côtes du Rhône. Dufter af hindbær, solbær, viol og peber.
Vaccarèse (Blå)
Vaccarèse er en blå drue som primært gror i Rhonedalen i Frankrig. Det er en af druerne, der er tilladt i Chateauneuf du Pape vinen, hvor man bruger navnet Vaccarèse. Andre steder bruges navnet Brun Argenté.