SCOPONE

WINEMAKERS DINNER PÃ… VINBAREN, VESTERBRO TORV, KBH.
ARRANGERET AF THE WINE COMPANY
24. NOVEMBER 2016

Scopone
Vinhulen.dk var af The Wine Company inviteret til winemakers dinner med Scopone på Vinbaren på Vesterbro Torv.

Først lige lidt om stedet.

Hvis du ikke har været der, så er det en vinbar i den dejligt afslappede ende. Der er en afslappet atmosfære, og deres enkle menu består af enten små platter med ost, charcuterier eller fisk, En Nordisk Tapas servering eller en klassisk simreret.

Det er avanceret husmandskost lavet med kærlighed.

Hvad vinen angår, er det et bredt udvalg fra hele verdenen, og deres glaspriser er så absolut i den ende, hvor man får meget for pengene.

Der er ikke noget vinkort på hjemmesiden, og det er lidt forskelligt, hvad de har på glas. Så du ved det kun hvis du kigger forbi.

Så står der til gengæld kyndige folk bag baren, der kan vejlede, og det gør de dejligt ukompliceret.

Til denne winemakers dinner var Scopone repræsenteret af Theresia Genazzina, der ejer og driver vingården sammen med sin mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah.




Billedet ovenfor blev aftenens eneste, da belysningen var for intim til at få ordentlige billeder...

Theresia hun guidede os entusiastisk igennem sine vine.

Som man kan se, er der tale om et rigtigt familieforetagende.

Der er ikke meget vinhistorie over familien Genazzani. Andrea er pensioneret læge fra Firenze, og Theresia er kommet til Italien fra Holland.

De købte gården i 1992 som et get-away på landet og havde ikke der tænkt på, at de skulle lave vin.

Selve gården var indtil da landbrug med oliven og skov. Skoven bestod blandt andet af buske (Scopi), hvis grene blev brugt til at fremstille koste (scope) - heraf navnet ”Scopone”.

Vingården, der er på 40 hektarer, ligger lig syd for Montalcino ved Castelnuovo dell’Abate - 475 meter over havets overflade.

Året efter de havde købt vingården, eksperimenterede den lokale Settimio Dinetti, som stod for at tage sig af ejendommen, med at lave en ung vin på nogle gamle vinstokke, der stod på ejendommen.

Det blev til 50 liter vin og til et, hvad vi må formode var et forholdsvist stort, middagsselskab, hvor alle 50 liter vin blev drukket.

Så var kimen til at dyrke vin på ejendommen lagt. Theresia skubbede nok også lidt på, da hun mente at hun ville blive skør, hvis Andrea skulle gå derhjemme hele dagen.

Så frem til 1997, og med hjælp fra familieven og ønolog Giacomo Tachis, lagde de gården om til vinproduktion, og huset Scopone var en realitet med 1997 som første årgang.

I dag står Dr. Valerio Barbieri og hans datter Elisabetta for den tekniske del, og ønologen Graziana Grassini assisteres af kældermester Roberto Dinetti, der står for vinificationen.

Produktionen er moderne og der lagres på en blanding af fransk, amerikansk og slovensk eg.

Scopone producerer Rosso di Montalcino ( 9.000 flasker årligt ), Brunello di Montalcino ( 14.000 flasker årligt ), IGT Toscana Il Bagatto ( 6.650 flasker årligt ) og Sant’Antimo Il Gregoriano ( 13.000 flasker årligt).

Denne aften skulle vi smage deres Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino.

The Wine Company lagde ud med lige at fugte vores ganer med lidt Scaglietti Rosé Spumante Brut fra Donelli på 40% Lambrusco, 45% pinot nero og 15% Chardonnay, og så gik vi i gang med selve smagningen.

Vi fik i løbet af aftenen lov til at smage følgende vine:

Scaglietti Rosé Spumante Brut, Donelli
Rosso di Montalcino 2014, Scopone
Brunello di Montalcino 2011, Scopone
Brunello di Montalcino 2010, Scopone
Brunello di Montalcino LÂ’Olivare 2011, Scopone
Brunello di Montalcino LÂ’Olivare 2010, Scopone

Efter at have smagt den almindelige Brunello di Montalcino 2010 i alm. størrelse vinflaske ville jeg også rigtig gerne have smagt O’livare i alm. størrelse vinflaske.

Vinen vi smagte fra magnum var en smule lukket og virkede derfor lidt alkoholtung på nuværende tidspunkt. Er sikker på at en standard flaske vil virke noget mere moden og drikkeklar lige nu.

Skal lige nævne at der i smageresultaterne ikke er kigget på vinens udseende. Det var belysningen simpelthen alt for hyggelig til :-). Her trækker vi på rutinen, da Sangiovese-druen altid maksimalt kan være rubinrød i glasset.

Scopone viser sig som en solid producent af Brunello di Montalcino.

Der benyttes moderne metoder, og vinene har et god snert af barrique.

Det bliver spændende at se hvordan deres fremtidige årgange vil udvikle sig.

Vi siger tusind tak for en dejlig og hyggelig aften til Vinbaren på Vesterbro Torv, Theresia fra Scopone og The Wine Company.

Du finder vinene hos The Wine Company her: The Wine Company

For yderligere information om producenten henvises til websitet Scopone

God fornøjelse...

Frank Gooding
Vinhulen.dk
Copyright 2017