TEMASMAGNING 2020
NOGLE AF VERDENS BEDSTE VINE
30. MAJ 2020
Nogle dage er bare bedre end andre...
Når du har læst artiklen, så vil du vide, at denne dag var én af de bedre :-) Vurdering af vinene, menuen og billeder af maden finder du nederst i artiklen
Fra tid til anden giver vi den gas på Vinhulen.dk og smager nogle af verdens største vine i modne årgange, og det skulle vi denne dag, hvor vor egen Dennis havde indbudt til 21 vine og 10 retter mad - fuld skrue fra start til slut!!
Når man skriver om vin og tester vin, så er vi helt overbeviste om, at hvis man skal bedømme vine fair og ordentligt, så skal man smage bund, midte og top for at vide, hvor vinene ligger på kvalitetsskalaen. Ellers ved man jo ikke, hvor på skalaen vinen ligger...
Denne aften var der ingen bund og ingen midte, men der var til gengæld masser af top - SÅ meget top at man til tider mistede koncentrationen og blev helt svimmel.
Når man præsenteres for vine, som man kun kunne drømme om og aldrig troede, man skulle smage, når nu enkelte koster 40-50.000 pr. flaske, så kan man sagtens blive fyldt med ærefrygt.
Læg så til at nogle af vinene er uhyggeligt svære at få fat i og helt særlige, og så er der sat vand over til en oplevelse af de store...
Smagninger som disse giver os en ganske særlig oplevelse af vins lagringspotentiale, udvikling og duft- og smagsnuancer, som vi giver videre til dig - som f.eks. den store artikel om lagringspotentiale på vin.
Lagringspotentiale - vin.
Det bliver dog også til en helt del vintests, som du altid kan finde online på Vinhulen.dk, og databasen rummer både bund, midte og top af alverdens vine...
Vindatabase
Denne lune forårsaften startede vi på terrassen med direkte udsigt til Øresund og den sagte skvulpende lyd af vandet, der slår mod kysten - til tonerne af Champagne 1990 fra Krug.
SÃ¥ er man i gang...
Nu hedder ordsproget "uden mad og drikke duer helten ikke", og maden var et helt særligt kapitel, som man alene kunne bringe en artikel om.
Dennis er selv en glimrende kok - til tider helt oppe på et niveau, hvor vi er tæt på tilfredsstillende, men denne dag var der hjælp ude fra :-)
Til Champagne 1990 fra Krug fik vi serveret fine små spiseskeer med grillet Agurk, kaviar, creme fraiche og rå kammusling med lime.
Krug er indiskutabelt en af de helt store huse i Champagne, og deres Vintage Champagne sidder altid i skabet. Årgang 1990 er moden og denne flaske måske lige mere end det, men det gør ikke om ved, at det er en fremragende Champagne, hvor tingene går op i en højere enhed, og man mindes om, at man generelt drikker Champagne for ungt.
Derefter skulle vi smage Champagne RD 2002 fra Bollinger, hvilket er en helt anden boldgade. Den er bestemt hverken fuldmoden eller bare lidt træt - den er fast, intens og boblende på den helt rigtige måde og bestemt en flaske, der er værd at investere i, hvis man har pengene, for billig er den ikke, om end den koster 1/3 af Krug 1990.
Til Bollinger fik vi endnu et par ske-serveringer med indhold fra havet og årstidens grønt - alt hakket snorlige tilsat let creme og velafstemt til Champagnen.
Så blev der fløjtet til bords...
Det skal lige indskydes, at alle vine, inkl. de indledende Champagner blev serveret blindt, så deltagerne kunne gætte på producent m.v. og dumme sig over hele aftenen - altid festligt.
SÃ¥ var vi kommet til de hvide vine, hvor vi samtidigt fik 2 meget forskellige vine i glasset.
I det ene glas var der "Y" 2016 fra Chateau d'Yquem - det hvide svar på producentens fremragende Sauternes.
I det andet glas var der Chateauneuf-du-Pape Blanc 2007 fra Chateau Rayas. Til dette serveredes jomfruhummer beurreblanc, gulebeder tilberedt i safran + masse af dild.
Det var generelt ikke de store udfordringer med at konstatere, at vi havde med Bordeaux og Rhone at gøre, men der var langt til at bestemme producenterne. Dog var det lettere at gætte Bordeaux'en - der er jo ikke så mange producenter, der har et navn på hvidvinsfronten.
Begge vine er fremragende og på alle måder en speciel oplevelse. Der var mere eller mindre bred enighed om, at Rayas gjorde det bedre end "Y" i starten, men som tiden gik, og vinene udviklede sig i glasset, var der flere, der bedre var modtagelige for charmen fra "Y", der med lidt tålmodighed bare bliver fremragende...
Sådan en dag bliver man lidt forvent med, hvilken kvalitet der er i glasset, men når vinene så afsløres, så bliver man ganske lykkelighed over, at der kan sættes x på bucket-listen over, hvad man har smagt gennem sit lange liv som vinelsker.
Her er det så, at filmen knækker totalt, for nu blev det for alvor vildt.
Nu skriver undertegnede "vildt". Det rette ord er nok "vanvittigt"!
Den 3. hvidvin i glasset var tydeligt Bourgogne med sin klassiske duft, og ingen var i tvivl om, at der var tale om Bourgogne. Det svære var at bestemme, hvilken producent der var tale om.
Vi kan vist med sikkerhed sige, at ingen havde forventet Montrachet 2014 fra Domaine de la Romanée Conti !!
Rangerende som verdens 2. dyreste hvidvin kun overgået af Domaine Leflaive Montrachet Grand Cru til omkring kr. 70.000 pr. og en delt prismæssigt 2. plads sammen med Leroy Domaine d'Auvenay Criots-Bâtard-Montrachet Grand Cru til kr. 50.000 flasken, så var vinen i glasset helt særlig.
Undertegnede fandt mig selv manglende luft, da etiketten blev afsløret. Papiret havde en præcis beskrivelse af vinen, som du kan finde længere ned i artiklen, og der var noteret 97 point. Skulle man ligge på 100 point, hvis man skal være venner med de rige?
Næ, for det handler ikke kun om kvalitet, når prisen afstemmes. Det handler om udbud. Begrænsningen er først og fremmest årsagen til prisen.... Der laves så få vine af denne raritet, at hele verden kæmper om de få flasker, og nu var den altså landet på vores bord. Et privilegium at smage. Bucket-listen var fremme igen, og denne gang stregede undertegnede ud med den store fjerpen.
Det er SÅ få forundt at få mulighed for at smage denne vin...
Nu skulle der præsenteres flere vildskud af rariteter, og tiden var kommet til at vende tilbage til Champagne, da retten på bordet var en variant af Jambon Persillé - bare med kulmule...
Det er relativt let at fastslå, at ingen - som i absolut ingen - gættede den Champagne der nu var i glasset. Måske mest fordi, at ingen nogensinde havde hørt om den, før vi smagte den :-)
Jeg skal lade det være usagt, om du har hørt om "Heritage" fra Pierre Peters? Nej vel - det er såmænd også bare en blandingschampagne uden årgang, så hvad kan man dog sige om sådan et traditionelt glas?
Vi kan jo starte med at sige, at det er en blanding af årgang 1921, 1947, 1959, 1964, 1966, 1969, 1972, 1974, 1979, 1982, 1985, 1988, 1990, 1996, 2002, 2006, 2008 og 2010, og så er mere unødig tale vel overflødig!
Man kan tale om, at Krug og Bollinger her blev sat i skammekrogen, så det var tydeligt for enhver. Genial Champagne og en helt fantastisk smag med overraskende friskhed i forhold til blandingen og en friskhed og syre der kunne slibe diamanter men modsvarende fedme og harmoni.
Nu sidder du så måske med mundvand langt ned på maven, og det er der al mulig grund til, men så er det, at vi lige indfører, at du skal op med kr. 6.000 - 7.000 for at smage denne Champagne, hvis du altså kan finde den.
Passende i dagens anledning, var vi alle enige om med et smil på læben...
Champagnen leveres i en flot, sort trææske med fortællingen om denne helt specielle blanding. Det var stort!
I Vinhulen.dk er vi ikke og bliver aldrig vinsnobber. Vinene bedømmes helt politisk ukorrekt for indholdet - ikke etiketten, og intet sted kommer det så tydeligt frem, som når vi drikker rød Bourgogne.
Der er en enkelt eller 2 i gruppen, der godt kan lide rød Bourgogne, mens resten mere eller mindre finder vinene velsmagende men i særklasse overpriset i forhold til kvaliteten, og det kan vi godt lide at drille hinanden med.
Nu skulle vi så stifte bekendtskab med Mazi-Chambertin Grand Cru 2015 fra Domaine Armand Rousseau, der bestemt hører til eliten for vintypen, og undertegnede er faktisk meget glad for Givrey-Chambertin Clos St. Jacques, men Mazi-Chambertin smager faktisk også glimrende, selv om vi jokede med, at vinen i glasset havde lidt af de samme nuancer som Cote-du-Rhone, hvilket værten ikke var udpræget tilfreds med, men ned på jorden skulle han jo hentes :-)
Nuvel - ret skal være ret - det er en opvisning i harmoni og drikkeglæde, selv om det er lidt tyndt for os, der godt kan lide noget Iberisk bundtræk i rødvin.
Spændende at prøve, hvis du har et par tusinde kroner i overskud...
Næste vin i glasset var en gentagelse - igen Domaine de la Romanée Conti. Man bliver lidt træt af gentagelser, men ok, for værtens skyld :-)
Denne gang var det Échézeaux 2015, og her kommer der lidt mere bundtræk i vinen, men nu er prisen også "kun" kr. 15.000 - 20.000 på en god dag, hvis du er heldig at få fingrene i en af de få flasker, der udbydes af denne vin.
Igen et privilegium at få lov at smage og afkrydse på bucket-listen, og undertegnede var fyldt med lovprisninger om denne vin - også inden etiketten blev synlig. Det er flot, det er helstøbt, det er harmonisk som sjældent smagt, og det er fyldt med frugt og charme med solid bund.
Det er svært at få armene ned, når man smager sådan en vin, men man kan naturligvis spørge igen - er den pengene værd? De fleste vil nok sige nej, men det handler også her om sjældenhed. Hvis mange gerne vil have noget, der ikke er meget af, så stiger prisen. Således også her.
Vi sad alle tilbage med stor tilfredsstillelse og ydmyghed over at få lov at smage, og Thomas fejrede, at han gættede vinen på sit 314. eller 315. bud efter at have været området igennem på kryds og tværs...
Nu var vi så kommet til et heat bestående af Pingus 1998 og Cote-Rotie La Turque 1990 fra Guigal.
Det er på alle måder 2 fremragende vine, der naturligvis er meget forskellige, da den ene er spansk fra Ribera del Duero, og den anden er fra Rhone i Frankrig.
Undertegnede skal ikke være sen til at erklære, at her fandt vi aftenens bedste vin - Cote-Rotie La Turque 1990 fra Guigal. Man kunne simpelthen ikke komme til en anden vurdering end 100 point, for vinen var perfekt og lod intet tilbage at ønske.
Som det måske er bekendt, så har vi i Vinhulen.dk's 20 årige historie kun uddelt 100 point 9 gange. Dette bliver nu 10. gang. Sjovt nok er det Guigal, der står for 5 af vurderingerne, og La Turque tager de 3. Det må konkluderes, at denne vin er helt enestående - og det endda smagt blindt.
Så kan man godt komme til at glemme Peter Sisseck's Pingus, når man taler om Guigal, men det er slet ikke retfærdigt. Denne årgang 1998 sparker seriøst r.., selv om den nu må siges at være der, hvor den skal drikkes. Den er fuldt udviklet og begynder nu at folde lette sekundære noter ud. Vi har på Vinhulen.dk smagt Pingus og Flor de Pingus et utal af gange, og det er altid en fornøjelse, og Pingus præsterer hver gang.
på Vinhulen.dk har vi set, at nogle fra tid til anden skriver, at vinen er "overpriset", "ikke særlig god" og "beregnet til etikette-smagere". Nej, bare glem det. Det er på alle måder en fremragende vin, der bare spiller op mod de største hver eneste gang og ofte vinder.
Det er lidt som med Dominus fra USA. Den er næsten mere Bordeaux end Bordeaux og kendt som en vaskeægte "Bordeaux-dræber", selv om vi ikke kan lide dette ord, da det typisk bruges om billige vine uden reel kvalitet.
SÃ¥ kom vi til aftenens mest kontroversielle vin - Ornellaia 1990.
Det er lidt ærgerligt, når 2 mand kalder "prop", og resten ikke kan dufte eller smage det. Det er altid svært at overbevise andre om, at en vin har "prop", når de ikke kan dufte eller smage det, men forsøget blev da gjort uden succes.
Nu var det undertegnede, der denne aften havde den nødvendigt sarte næse og smagsløg, så I underskylder sikkert, at der ikke kommer en specifik vurdering af denne vin, da vinen som sådan ikke fortjener en nedvurdering, når den nu var defekt.
Der skulle have stået harmonisk vin med solbær o.s.v, og det vil ikke give mening at skrive, at den duftede af våd kælder og sur karklud :-) Bedre held næste gang til denne klassiker fra Toscana, der normalt er i superligaen for området.
Så kom turen til gengæld til Cerbaiona's Brunello di Montalcino 1990.
Undertegnede har efterhånden smagt vinen nogle gange, og der kan godt være en lille flaske variation, hvilket er helt naturligt efter 30 år. Den stod marginalt bedre for 3-4 år siden, men det er ganske enkelt imponerende, hvad den gamle luftkaptajn stod for i sin tid, efter han stillede flyet i Milano, trak teltpløkkerne op og dragede til Toscana for at producere vin.
Årgang 1990 er bare en milepæl på vejen fra de tidlige 1980'ere og fremad...
Brunello di Montalcino er mange ting i både moderne og traditionelle udgaver, men Cerbaiona's vine er i særklasse og altid i top 5 fra området - og ofte i top 3.
Det er en vin, der altid leverer - både i fantastiske årgange, gode årgange, mindre gode årgange og dårlige årgange. Spændende at se hvordan det nye ejerskab vil forvalte den italienske kulturarv fremadrettet. Foreløbigt tegner det meget lovende.... På dette tidspunkt havde selskabet nydt diverse herlige retter fra køkkenet - nøje afstemt til vinene.
Vine og mad er venner med hinanden. Maden supplerer vinene og trækker det bedste frem af glasset. Det er ingen hemmelighed, at vin smager forskelligt, alt efter om du nyder dem med eller uden mad.
Denne aften var der kælet for sammensætningen, så tingene matchede hinanden. Hvidvin og Champagne til fisk. Rødvin til kød og andre kraftige retter. Faktisk kom vi helt ned på sekundære sammensætningsstadier, hvor de enkelte smage blev fremhævet af maden. Det var stort.
Hvis du har læst nogle af artiklerne om vore tidligere temasmagninger, så ved du, at vi bruger en hel del tid på at drille, håne og ydmyge hinanden. Denne aften var der dog kun 1 udbyder af vinene, og der var ingen anledning til at drille, for alt sad i skabet!
Vil du læse nogle af Vinhulen.dk's andre temasmagningsartikler, så kan du finde dem her: Tidligere temasmagninger og andre artikler
Så var vi kommet til 2 vine, der skulle skuffe på hver deres måde, da man senere så, hvad der gemte sig bag de neutrale karafler.
I det ene glas fik vi Barolo 1990 (magnum) fra Bartolo Mascarello, og i det andet glas den legendariske Barolo Riserva Monfortino 1990 fra Giacomo Conterno.
Bartolo Mascarello's Barolo fra 1990 var helt ualmindeligt uoplagt og træt i forhold til den standard, som denne fantastiske, traditionelle producent normalt frembringer. Det skyldes ikke producenter, vil undertegnede vurdere - snarere en mindre heldig opbevaring ellr håndtering i løbet af vinens 30 årige liv.
Barolo er normalt på toppen 15-20 år efter produktionsåret, men der er nogle, der kan holde længere, og både Bartolo Mascarello og Giacomo Conterno laver sådanne vine...
Nu må man ikke misforstå - det var stadig fantastisk vin fra Bartolo, men udprægede nuancer af skovbund, svampe m.v. i stedet for frugt sorterer ikke under mine favoritter, medmindre der er noget nordpiemontesisk bundtræk til at danne modvægt. Elegance kan i visse tilfælde også kompensere.
Vi var ikke rigtigt her denne aften med Bartolo Mascarello's Barolo.
Undertegnede havde lovet, at når Barolo Riserva Monfortino 1990 fra Giacomo Conterno, så skulle der nok blive markeret, for den vin kender man og ved, at der udover eksemplarisk balance og harmoni er bundtræk og tyngde i paletten, som det ikke findes andre steder i vinene fra Barolo.
Jeg forblev tavs under hele smagningen af denne vin...
Vi var bare ikke i nærheden af, hvor denne vin skal være. Jo, den havde silkeblød smag og fuldstændig harmoni med primær smag af sekundære nuancer som fugtig skovbund og svampe, men helt afgørende var manglen på kraft, frugt, vælde, eksplosion og virilitet i denne "unge" vin, som den burde være endnu.
Igen må vi tilskrive tidligere ejeres lemfældige omgang med Italiens kronjuveler! Det eneste undertegnede kunne fryde sig over denne aften var, at man selv har en flaske, der har ligget i konstant temperatur siden sin fødsel, og den skal jeg da love for, at resten af selskabet skal opleve, så vi kan blive fri for "måske er den bare ikke bedre" eller "jeg synes, den er dejlig". Den slags kommentarer findes ganske enkelt ikke om Monfortino og er helt upassende :-)
Synes du måske, at undertegnede lyder skuffet? Næ nej, jeg var ærgerlig, bekymret, disillutioneret og tavs og frygtede for min egen juvel i korrekte omgivelser. Det er trods alt en vin til kr. 13.000 - 15.000, som vi taler om. Jeg tænker, at man ryster lidt på hånden, når den åbnes om et par år.
Nu er der både frygt for ælde og "prop". Nå, livet skal leves, og trods alt var vinen på niveau til 94 point, og det vil mange af konkurrenterne give deres højre arm for, så helt galt så det trods alt ikke ud...
Nu var tiden kommet til, at vi skulle på udflugt uden for vore vanlige vinområder.
Værten havde arrangeret 2 amerikanske vine, og den første var ikoniske Opus One 1990.
Undertegnede har smagt denne vin ved flere lejligheder, og må tilstå, at den aldrig sådan for alvor har peaket i mit glas, selv om det er tydeligt for enhver, at der er tale om en solid vin med absolut fantastisk stamtavle.
Opus One 1990 havde i den pågældende flaske klare modne noter i både duft og smag med stor blødhed og finesse.
Når vi skriver, at vinen har en fantastisk stamtavle, så er det fordi, at historien går helt tilbage til 1970, hvor Baron Philippe de Rothschild og Robert Mondavi mødte hinanden for første gang.
Sammen lavede de Opus One i årgang 1979, og på det tidspunkt var den slags samarbejder sjældne i vinverdenen. Årgang 1979 kom på markedet i 1982 - iøvrigt samtidigt med årgang 1980.
Opus One er lavet på Bordeaux druer med en overvægt på ca. 80% til Cabernet Sauvignon. Denne aften var der solbær i smagen, men der var så sandelig også lakrids.
1990-årgangen følger dog ikke Bordeaux's fremragende vine fra dette år. I Napa Valley, hvor vinen kommer fra, var årgang 1990 ikke lige så fyrstelig.
Generelt er de ældre årgange ikke specielt højt ratet. I de nyere årgange ligger vinen pænt i internationale vurderinger. Undertegnede var enig i "ikke specielt højt ratet" denne aften.
Så skulle den anden amerikanske vin, Dominus, fra Estate Christian Moueix i årgang 1991 til gengæld imponere, igen igen igen...
Dominus, der også kommer fra Napa Valley, har nogenlunde samme druesammensætning med ca. 90% Cabernet Sauvignon, men denne vin viser bare gang på gang, at den næsten er mere Bordeaux end Bordeaux.
Vi havde på Vinhulen.dk en temasmagning af Bordeaux vs US tilbage i 2017, hvor Dominus "tæskede" Bordeaux'erne markant.
Du kan se artiklen her: Bordeaux vs US
Christian Moueix startede vingården i 1982, og man kan sige, at det ikke lå fremmed for ham, da hans familie bor i Pomerol. Christian Moueix faldt pladask for Napa Valley under et studieophold i Californien i 1968. Resten er historie....
Dominus er som skrevet mere Bordeaux end Bordeaux, men i virkeligheden er den måske mere Bordeaux i den stil, som vi elsker at holde af - masser af solbær, kvas, krat, grønne nuancer på den fede måde og saftig, selv om den er 29 år gammel!
Det er i den grad imponerende, hvad Christian Moueix kan frembringe. Al snak om "søde" amerikanske vine på Cabernet Sauvignon kan godt pakke sammen her. Der er tale om helt uvurderlig bidrag til verdens vinarv, når du drikker denne vin.
Alle burde faktisk have en flaske i dåbsgave eller til sin konfirmation :-) Godt set af værten, at vi lige skulle omkring denne legendariske vin for at sætte tingene på plads.
Det var bestemt ikke forbi med nogle af verdens bedste vine. Der var flere på tapetet denne fantastisk aften...
Underetegnede kunne både nyde vine og mad, men det var også opgaven at sætte noget tekst på vinene, så vi kunne dele oplevelserne med jer.
Næste heat var Bordeaux i form af Chateau Lafite Rothschild 1990 og Chateau Beausejour 1990 - 2 bud fra henholdsvis Pauillac og Saint Emilion fra det legendariske år 1990.
Lad det være sagt med det samme. Chateau Beausejour var i langt bedre kampform end Lafite Rothschild denne dag. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i, da miraklet på Chateau Beausejour i 1990 var ganske enestående, og slottet har da heller aldrig været i nærheden af at lave noget tilsvarende siden :-)
Dette er en vin, der gang på gang har fået 100 point, og man må sige, at når man kan notere, at "vinen skal have tid til at udvikle sig", så ved man, at det er helt usædvanligt for en 30 år gammel vin. Det er det bedste ved at smage blindt - man overraskes.
Stadig eksplosiv i sin frugt, fast, tændt, fløjlsblød og en jernnæve af tyngde overbeviser de fleste, men samtidig de grønne noter på den fede måde. En helt fantastisk vin til omkring kr. 6.000 i skrivende stund.
Undertegnede var slet, slet ikke på 100 point, men 99 point kunne det da blive til...
Chateau Lafite Rothschild var derimod meget moden med støvede indtryk og på vej ind i fasen med skovbund, svampe og helt blød og rund smag.
Det var bestemt en fantastisk vin, der denne aften bare havde det uheld, at den ramte ind i Chateau Beausejour og tabte kampen. Så kan Chateau Lafite Rothschild så glæde sig over, at den vinder i samtlige andre årgange, hvor vi har stiftet bekendtskab med vinene.
Når man drikker 2 så forskellige vine op mod hinanden, så kan man naturligvis sætte pris på forskellene, og det er ikke helt uden betydning, at den ene er fra Pauillac med overvægt af Cabernet Sauvignon, og den anden er fra Saint Emilion med en overvægt af Merlot.
Nu var vi så kommet til osten, og her brød værten etiketten for første gang...
De sidste 2 rødvine blev serveret direkte fra flasken, da de var ment som "et eller andet skal vi have til osten", men det kan ikke gå sammen med fyrtårnene, som I allerede har smagt.
Her skiftede vi spor, som det fremgår af billederne. Indiskutabelt er det en fest at smage Allegrini's legendariske 100% Corvina-vin La Poja og Amarone della Valpolicella fra Bertani - begge i 1990.
De er begge fantastiske vine, men de kan slet ikke spille med, når hovedbandet spiller op til dans - specielt ikke Bertani.
La Poja har vi drukket i et utal af årgange, men denne aften fik vi vished om, at vinen som 30-årig stadig viser helt frisk frugt af både jordbær og skovbær. I sammenligning med de øvrige vine lidt spids i kanterne, men uden denne sammenligning en klasseindsats af vinen. Godt man har nogle stykker tilbage i diverse årgange.
Knapt så begejstret var forsamlingen over Amarone della Valpolicella fra Bertani. Den har forførende røde bær, men den er også stringent i syren og meget krydret. Den stod ikke distancen denne aften.
Som rosinen i pølseenden skulle vi have en vaskeægte klassiker indenfor dessertvin - Chateau d'yquem 1975 - den så absolutte top indenfor Sauternes og i én af de bedste årgange for vinen.
Det er en opvisning i abrikos, honning og perfekt blødhed og fedme med det helt korrekte bid i syren, det sværeste element at tackle i Sauternes. Syren skal være der for at balance.
Vinen viste modenhed og var drikkeklar på meget flot niveau, selv om værten ikke selv var helt tilfreds, men det var undertegnede :-)
Det var artiklen om smagning af nogle af verdens bedste vine.
Nedenfor får du en oversigt over alle vinene. Du kan klikke på en specifik vin og se vor vurdering og point i vindatabasen.
Champagne 1990, Krug
Champagne RD 2002, Bollinger
Chateauneuf-du-Pape Blanc 2007, Chateau Rayas
Y 2016, Chateau d'Yquem
Montrachet 2014, Domaine de la Romanée Conti
Champagne Heritage, Pierre Peters
Mazi-Chambertin Grand Cru 2015, Domaine Armand Rousseau
Échézeaux 2015, Domaine de la Romanée Conti
Cote-Rotie La Turque 1990, Guigal
Pingus 1998, Dominio de Pingus
Ornellaia 1990, Ornellaia e Masseto (UDGÃ…ET)
Brunello di Montalcino 1990, Cerbaiona
Barolo 1990, Bartolo Mascarello
Barolo Riserva Monfortino 1990, Giacomo Conterno
Opus One 1990, Robert Mondavi
Dominus 1991, Christian Moueix
Chateau Beausejour 1990
Chateau Lafite-Rothschild 1990
La Poja 1990, Allegrini
Amarone della Valpolicella 1990, Bertani
Chateau d'Yquem 1975
Vi mødes næste gang i juni 2020 til en ny omgang verdensklassevine...
PÃ¥ gensyn....
Vinhulen.dk
Copyright 2020
Nedenfor kan du se menuen:
Grillet Agurk – kaviar – creme fraiche Rå kammusling med lime.
Jomfruhummer beurreblanc og gulebeder tilberedt i safran + masse af dild.
Hummer – hummerbisk – en nye let ristet kartoffel – dild.
En variant af Jambon Persillé ( blot udskift skinken med kulmule - oceaner af persille på toppen en lille klat caviar og en mild sennepsskum.
Stegt pighvar + glaserede perleløg og stegte svampe ( sauce på kalvefond ).
Tårn af and og foiegras med trøffel ( øverst på tårnet ligges en kartoffelkrokette med trøffeltern ).
Braiseret kalvekæbe + kalvebrissel +forårsløg + morkelsauce.
Cote de Bouef + majs + smørpisket kalvefond + en stor stegt pommes frites som er stegt op/ kogt i smør.
2 x ost ikke skimmel. (billeder mangler).
Hvis det er muligt at få modne ferskner eller abrikoser som pocheres, dertil et par henkogte rabarber og en rabarbersirup samt vanilieis og ristede mandler. (Billeder mangler).
