TEMASMAGNING
TOSCANA 1999-2005
TOSCANA 1999-2005
Som det efterhånden er læserne bekendt, så mødes Vinhulen.dk 2 gange om året for at dyste i forud definerede temasmagninger af vin.
Denne gang var scenen sat til en omgang Toscana med vine i årgangene 1999-2005 - ikke nemt at finde vine, der er modne og klar til at vinde. Ikke nemt at finde vine, der har nået det komplekse stadie, men udfordringen tages altid op!
På Vinhulen.dk er vi sportsfolk. Vi dyster ikke for at vinde. Vi dyster for at ydmyge, så scenen er altid sat til et prestigefyldt opgør med alene 1 vinder og denne gang 6 tabere :-)
Deltagerne denne gang var Frank Gooding, Dennis Ernstsen, Anders Jepsen, Thomas Elkjær, Frank Hermansen, Kenneth Fridthjof og undertegnede.
Når Vinhulen.dk dyster i en temasmagning, så foregår det dobbelt blindt!
Det betyder, at alle ankommer med flaskerne behørigt tildækket med sølvpapir, hvorefter flaskerne placeres et tempereret sted, hvorefter én person blander flaskerne rundt mellem hinanden, og efterfølgende er det igen én anden, der henter flaskerne til smagningen løbende...
På den måde sikrer vi os, at ingen på nogen mulig måde kan vide, hvilken flaske der er hans egen, og det er jo vigtigt, for så kan man tale den op eller ned, mens smagningen pågår! Alt går korrekt for sig.
Når så alle vinene er smagt, og pointene er talt sammen og divideret med antal deltagere, har vi rækkefølgen af dysten, og det er dette tidspunkt, vi selvsagt kårer en vinder med håneret overfor de øvrige deltagere :-)
De deltagende vine til smagningen var:
Redigaffi 2005 - Tua Rita
Ca'Marcanda 2000 - Ca'Marcanda (Gaja)
Brunello di Montalcino 2004 - Cerbaiona
Lamaione 2001 - Castelgiocondo (Marchesi de Frescobaldi)
Vigna d'Alceo 1999 - Castello Rampolla
Saffredi 2000 - Fattoria Le Pupille
Brunello di Montalcino Sugarille 2001 - Pieve Santa Restituta (Gaja)
Brunello di Montalcino 2001 - Salvioni
Som det er de fleste læsere bekendt, så er alle Brunello di Montalcino på 100% Sangiovese. Det kræver den italienske vinlov, så det er nemt at finde ud af.
Redigaffi er en såkaldt Supertoscaner på 100% Merlot.
Magari er lavet på 50% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 25% Cabernet Franc
Lamaione er lavet på 100% Merlot.
Saffredi er lavet på Merlot and Cabernet Sauvignon.
Vi havde altså op til flerre druer at holde styr på under smagningen, og det er klart, at vinene er vidt forskellige i deres udtryk. Brunello di Montalcino har skarpe regler med 100% Sangiovese og lagring i store fade, mens Supertoscanerne kan variere stærkt i druesammensætning og måden, hvorpå de lagres. De kan både ligge på barrique og/eller store fade. Ingen regler - kan man sige lidt løst, selv om dette område selvsagt også er reguleret i nogen forstand.
Nu kan du som læser spørge, hvordan det kan være, at der er 8 vine og 7 deltagere? Det er der selvsagt en ganske god forklaring på!
Det skyldes, at vinderen fra den forrige smagning har ret til at medtage en ekstra vin i smagningen. En ekstra chance for at forsvare sin position, og det skulle da også senere vise sig, at sidste smagnings vinder var blevet nummer næstsidst, hvis han ikke kunne have trukket en ekstra vin med til dysten. Nu vandt han i stedet for, igen....
Vi var flere den aften, der talte om at afskaffe denne absolut tåbelige regel :-)
Nu går vi igen lidt tilbage i teksten, da der er mange ting, der afgør, hvem der kan vinde sådan en temasmagning. Følgende forhold er helt afgørende:
- er vinen tilstrækkeligt moden?
- har vinen alder til at vise kompleksitet og kraft samtidigt?
- er vinen iltet perfekt eller bare nok?
- satser man på en stor årgang med tyngde og kraft, så mister man måske point for kompleksitet og modenhed.
- satser man på en mindre stor årgang med modenhed og kompleksitet, så risikerer man, at vinen virker tynd og udpint.
- hvordan har vinen været opbevaret (sindsygt vigtigt).
- rammer man vinen, som falder i de andres smag?
Allerede her vil det være åbenlyst for de fleste, at det på det nærmeste er en lille videnskab at finde den rigtige vin, men lad os prøve at se på nogle key points omkring toscanske vine i årgangene mellem 1999 og 2005...
Se store årgange er 1999, 2001 og 2004. Nogle vil hævde, at 2000 er god, men så skal man have amerikanske smagsløg. Det er en varm, tidlig moden og ikke alt for kompleks årgang. Vinene er ofte lidt marmelade-agtige og enkelte brændte.
1999 er en fremragende årgang over næsten hele Italien, men specielt i Toscana er årgangen sublim for Brunello di Montalcino. 2001 har det samme klassiske kvalitetsniveau, og det samme er gældende med 2004, som også er virkelig vellykket. Sidstnævnte årgang vil bare ikke være tilstrækkelig moden her i 2013, når vinene er på det niveau, som de var denne aften. Det skulle deltageren med Cerbaiona's Brunello di Montalcino fra 2004 senere konstatere :-)
Nu kunne man så være snu og vælge en vin fra den meget udskældte årgang 2002. Mange er decideret dårlige, men der findes producenter, der har sorteret så heftigt i druerne, at de har lavet en fremragende kvalitet. Her kan man nævne Redigaffi 2002 som et enkelt eksempel. 2003 har også sine undtagelser, men det er en lidt udfordret årgang, som er svær at styre udviklingen på.
Nogle vine er fremragende, mens andre halter, og vinene er generelt svære at ramme på toppen, da den perfekte modenhed har kort interval, så man har en tendens til at trække vine op, der enten er meget hårde eller nogle hvor frugten er sparsom og gemt i tanniner.
Jeg vurderer, at vi alle satte det sikre over det usikre og holdt os til de bedste årgange, og det skulle vise sig at være en god satsning. Ingen slår 2001, her i 2013, når det virkelig gælder - i Toscana. 1999 havde nok været bedre, hvis vi havde dystet i Piemonte-vine, men det gjorde vi jo ikke :-)
Indledningsvis har vi altid en referencevin for lige at afstemme smagsløg og få den korrekte følelse i munden. Undertegnede havde fremfundet en Chianti Classico Riserva fra 2000. Gkimrende og moden - næsten for moden. Igen 2000's karma. Det er kun de store vine, der har kunnet overleve 13 år i dvale.
Årgang 2000 er slet ikke dårlig. Vinene begynder bare nu at vise de sekundære smagsnuancer - skovbund m.v. og mange har mistet deres umiddelbare frugtede præg. Specielt hvis opbevaringen har været utilstrækkelig.
Men, vi fik en god fornemmelse af, hvor vi var placeret på kortet og var klar til at gå i gang.
Her foregår smagningen på den måde, at vi smager vinene i løbet af ca. 2 timer. God tid til hver enkelt vin, så den lige kan stå i glasset og komme sig, mens man tager indtrykkene i næse og mund til sig. Der noteres omhyggeligt rundt om bordet, og der gives en rating på alle vinene efter 100 point skalaen.
Herefter tager undertegnede point fra alle deltagerne, og regner det højeste gennemsnit ud, hvilket giver vindervinen. Vi kan straks sige, at vindervinen lå på godt 95,5 point. Der var variation mellem 94 point og 97 point. Vinen på andenpladsen kunne præstere lige under 95 point, mens sidstepladsen kunne klare lige over 93 point. Pladserne var derfor tætte!
Nedenfor ser du resultatet af smagningen. Du kan klikke på den enkelte vin for at få en nærmere vurdering af vinen:
1. Lamaione 2001 - Castelgiocondo (Marchesi de Frescobaldi)
2. Brunello di Montalcino 2001 - Salvioni
3. Vigna d'Alceo 1999 - Castello Rampolla
4. Saffredi 2000 - Fattoria Le Pupille
5. Ca'Marcanda 2000 - Ca'Marcanda (Gaja)
6. Brunello di Montalcino 2004 - Cerbaiona
7. Brunello di Montalcino Sugarille 2001 - Pieve Santa Restituta (Gaja)
Desværre måtte Redigaffi 2005 fra producenten Tua Rita udgå med oxydering. Yderst beklageligt men det hænder...
Man måtte på dagen konstatere, at Merlot denne aften slog Sangiovese. Nogle vil nok sige, at der er overraskende, at Supertoscaneren kan vinde over én af de bedste Brunello di Montalcino, men da vi gensmagte, må man sige, at der kunne ikke være tvivl.
Salvioni's Brunello di Montalcino er intens, lækker, fed og fyldig med stor raffinement, mens Lamaione er moden, fast, overordentlig kraftig og ganske enkelt imponerende. Den havde simpelthen det hele denne aften.
Det bedste at sige om nummer 1 og 2 var, at panelet var helt enige om denne afgørelse, mens der var mere differentierende meninger om de efterfølgende vine. Sådan er det altid, når klassiske franske druer mødes med en typisk italiensk - Sangiovese.
Faktum var, at det var en spændende og oplevelsesrig smagning uden vine, der ikke kunne magte maksimale 3 glas.
Alle vine er klart et køb værd. Ingen falder igennem, ingen er på nogen måde andet end fremragende.
SÃ¥dan endte en fantastisk dyst.....
Vinhulen.dk
2013