Vinbogen - En Verden Af Vin

af Tore Scheel

Anmeldelse

Bogen er tænkt som vinskolens lærebog om vin til deres elever, men den er også ment som en vinbog til os andre, der interesserer os for vin.
Bogen er, som du kan se, forfattet af Tore Scheel, som har fået hjælp af 13 andre, som væsentligt har bidraget til bogen.

Bogen er overordnet set grundig uden at fortabe sig unødigt i detaljen.

Bogen er en moppedreng målende 28x25 centimeter på 351 sider til en næsten uhørt lav pris på kr. 199,00.
Bogen er opdelt i en slags indledning på 26 sider, hvor læseren indføres i:



hvorefter bogen fortsætter med ca. 300 siders gennemgang af 15 betydende vinlandes vine inkl. druer, vinlove, cru-marker, klassifikationer og meget andet. Alle lande indledes med en grafisk sideoversigt for hvert enkelt land/region/distrikt. Alt sammen sobert og grundigt uden at forfalde til detaljen, som ville være helt umuligt i en bog af dette omfang.
De omhandlede lande er: Frankrig, Argentina, Australien, Chile, Cypern, Israel, Italien, New Zealand, Portugal, Spanien, Sydafrika, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Italien og Frankrig er de væsentligste emner i bogen. Italien fylder 80 sider af 300, svarende til 20%, mens Frankrig dækker hele 86 sider, svarende til 22%. Det betyder, at disse 2 lande fylder i underkanten af 50% af bogen.
Det kan synes af meget, men når man tager landenes størrelse i vinproduktion, kompleksitet, variation og antallet af vintyper, så er det helt rimeligt og veldisponeret af forfatteren.

Der er en række ting, som vi falder over i bogen, som udmærker sig specielt i forhold til helheden.

Bogen er velillustreret. Vi anslår at ca. 50% af hver enkelt side benyttes til billeder og illustrationer, hvilket gør bogen en fest for øjnene, og giver læseren en nem læserytme, da læseren ikke drukner i tørt stof.

På nogle af siderne i bogen findes der lyserøde faktabokse, som rent faktisk er vældigt informative og sjove indslag - lidt uden for teksten almindelige indhold.

Man frydes over forfatterens evne til at medbringe vinklassifikationerne i de enkelte lande. Hvis vi tager Bordeaux-afsnittet, så rummer bogen faktisk samlede Bordeaux-klassifikationer.
Man tilgiver måske forfatteren, at man kan finde 2006 udgaven af St.Emilion klassifikationen. Den gælder ikke. Det gjorde den måske, da bogen gik i trykken.

I andre lande og områder har forfatteren gjordt sig den umage, at han medtager cru-marker, hvilket også er en spændende feature.

Vi bemærker også, at denne bog er dejligt befriet for gennemgang af egentlige topproducenter. Vi fandt ikke et eneste sted, hvor forfatteren har fremhævet en producent frem for en anden. Det må give en klækkelig portion ros, da læseren hermed har fokus på selve emnet vin og vinens karakteristika, uden at læseren indhyldes i anekdoter og lovord - fremragende.
Der findes mange andre bøger, som svælger i at vejlede forbrugeren i, hvad der er politisk korrekt at drikke i vor tid.
Hvis Tore Scheel her har ønsket at give læseren lyst til selv at smage sig frem til den perfekte løsning uden selv at promovere sine favoritter, så er det måske en af bogens virkelige plusser!

Man tilgiver gerne forfatteren enkelte "missere" i teksterne. De skyldes nok, at bogen har været et stykke tid undervejs.
Her er specielt Italien farlig. Der skal nyt hver dag. Da bogen blev trykt, var der 36 DOCG vine. I dag er der 40.
Her er det anderledes snildt at skrive, som bogen gør, at der er godt 300 DOC vine i Italien. Denne tekstpassage er lidt mere holdbar.
Bogen behandler faktisk også 1 spørgsmål i Italien-afsnittet, som undertegnede aldrig selv har kunne finde svar på - antallet af italienske druetyper. Bogen angiver 2000. Så ved vi det! Så mangler vi kun svar på superspørgsmålet fra Italien - hvor mange vinproducenter findes der? Det må vente til bind 2.

Slutningen af bogen rummer et solidt stikordsregister.

Vi vil tillade os at sammenfatte en slags nedkog af ovennævnte til kort form:



Denne bog bør stå i din vinbogssamling!