VINSMAGNING AF VERDENS TOPVINE
VINE GENNEM 50 ÅR / 1969 - 2019
KORREKT OPBEVARING OG OPMÆRKSOMHED GØR EN FORSKEL
JUNI 2019
Undertegnede erindrer ikke mange lejligheder i de forgangne år, hvor vi på Vinhulen.dk har haft lejlighed til at smage nogle af verdens bedste vine gemmem 50 år fra 1969-2019.
Alle ved at de store Bordeaux’er, italienske vine, Rhone vine og Bourgogne vine kan gemmes i mange, mange år, men hvilke faktorer afgør, hvor godt de lagrer, og kan man sige noget generelt?
Det er det helt store spørgsmål for mange, men bare rolig, svaret kommer her, og det er yderst opløftende, hvis du vel at mærke opfylder nogle få, velvalgte betingelser...
I maj måned 2019 var Vinhulen.dk samlet til en smagning af ca. 25 vine fra perioden 1969-2010 fra ovennævnte områder.
Når vi kombinerer smagningen med vore generelle erfaringer med vintyperne på topniveau, så kan man konkludere at,
- Italienske vine skal generelt ligge længere end gennemsnittet for at modne, men når de modner, så holder de sig længe på toppen – enkelte i årtier. Årgangen er vigtigt, når vi taler Piemonte og Toscana. Det er primært de store vine fra Piemonte, Toscana og Veneto, der holder længe – de er simpelthen ”bygget” til formålet. Vinene er relativt sårbare overfor dårlig opbevaring.
- Bordeaux vine er både drikbare unge som gamle men har en årrække hvor de er ”lukkede” og ikke er optimale at drikke i denne periode. Til gengæld holder Bordeaux vine næsten ”evigt” i gode årgange. Det tager tid at kalde kompleksitet frem fra i Bordeaux vine, men når vinene er modne, så er de fantastiske. Bordeaux vine mister ikke sin stil, selv om de ligger mindre end optimalt under opbevaringen – de mister alene kompleksitet og bliver mere ”grønne” i udtrykket.
- Rhone vine modner forholdsvis hurtigt, holder sig nogle år på toppen, men relativt set går vinene forholdsvist hurtigt i sekundære duft- og smagsnuancer. Vine fra det nordlige Rhone holder generelt længere end vine fra det sydlige Rhone. De største hvidvine fra det nordlige Rhone har stor holdbarhed.
- Bourgogne har legendarisk holdbarhed og de største har ingen udfordringer med at ligge 50 år – hverken de røde eller hvide vine. Bourgogne-vine ændrer sig over tid, men charmen, strukturen og balancen findes fra den spæde start til drikketidspunktet. Vinene er ikke specielt sårbare overfor ikke-perfekte forhold under opbevaringen.
- Champagne (vintage) holder længe, er ekstremt sårbare overfor lys og varme men præsterer i mange, mange år. Samleren skal dog være opmærksom på, at Champagne over tid mister en del af sine bobler, bliver mørkere i farven, ændrer smagsnuancer fra det friske udtryk til det lidt mere skovbunds- og nøddeagtige præg. Nogle vil sige, at de bliver lidt federe i smagen med alderen.
Det er de helt generelle indtryk. Intet er den fulde sandhed…
Hvilke betingelser skal du så opfylde for at få en optimal oplevelse, når du drikker ældre vine?
Det er faktisk ikke så svært, hvis du følger nedenstående ”regler”, der må siges at være helt generelle.
Først og fremmest helt generelt:
- Køb dine vine når de frigives, hvis du vil være stensikker på, at du har styr på hele perioden fra frigivelse til drikketidspunkt.
- Hvis du køber ældre vine, så kend tidligere opbevaring (skal være optimal). Accepter aldrig vine, der ikke har A-stand/A/B-stand. B-stand kan være acceptabel i ældre vine, men hvorfor købe vine, hvor noget af vinen er fordampet, når du altid kan købe nogle, der er perfekte? Du ved aldrig, hvorfor vinen er fordampet.
Når du har vinene i din besiddelse, så gælder følgende generelle ”regler”:
- Opbevar vinene køligt ved konstant temperatur. Det er ikke så vigtigt hvilken temperatur, men hold dem optimalt i spændet 11-14 grader via opbevaring i kælder eller vinkøleskab. Har du et andet sted, hvor der f.eks. konstant er 16-18 grader, f.eks. i krybekælder, så er det helt optimalt – vinene modner blot hurtigere.
- Opbevar vinene mørkt.
- Undgå for megen ”trafik” og rystelser på vinenes opbevaringssted.
Sværere er det faktisk ikke…
Hvordan klarede vinene sig så denne dag?
Længere nede i artiklen finder du links til selve de specifikke vinnoter, som du kan klikke på og komme frem til den nøjagtige, overordnede beskrivelse og rating.
Vi har ikke vurderet og kommenteret alle vinene i form af deciderede vintest, som du kender det.
Hvor vinene alene var spændende at smage og vurdere udviklingen er specifikke noter udeladt men gennemgået i artiklen.
Indledningsvist i smagningen var vi gennem et par hvide vine - både med alder og uden, hvilket naturligvis giver en række forskellige duft- og smagsindtryk.
Her vælger vi at fokusere på Champagnen Dom Perinon fra 1990 fra huset Moet et Chandon i Epernay.
Dom Perignon er helt sikkert ikke verdens bedste Champagne, men den hører til i den meget populære ende af skalaen, og den leverer varen hver gang, og i vintage 1990 er den i 2019 intet mindre end fremragende med gullig farve, relativt få bobler og en fed smag af smør, brioche, citronskal og grønt æble.
Elegant, velstruktureret og intens Champagne, hvor der fortsat er udviklingsmuligheder...
Nævnes skal også Chianti Classico Riserva 1969 fra Castelgrevi. Den havde helt sikkert sekundære duft- og smagsnoter af skovbund og oxyderede indslag, men den havde også fortsat sprød syre og lidt frugt tilbage. Slet ikke på niveau med f.eks. Castell'in Villa eller andre producenter med legendarisk holdbare vine men en sjov oplevelse.
Imponerende var Chateau Pavie fra 1974. Man kunne på forhånd sige meget dårligt om årgang 1974 i Bordeaux, og man kunne helt sikkert også have mange meninger om Chateau Pavie før år 2000, men det blev gjort til skamme.
Fantastisk opbevaring, stand A og et duftbillede der imponerede og en smag der ligeledes var solid. Imponerende at en årgang 1974 fra Bordeaux er så viril og klassisk Bordeaux. Det var en oplevelse og lærdom f.s.v.a. korrekt opbevaring.
Hvad skal man sige om Le Pergole Torte fra Montevertine. 1995 er ingen alder, og generelt er Sangiovese en yderst holdbar drue, men her er Sangiovese særligt holdbar.
En italiensk supertoscaner der faktisk ikke kostede alverden for få år siden, men her kan du få en tåre i øjenkrogen, når prisen er 3-doblet på 5 år - generelt.
Fremragende udtryk for Sangiovese, når druen leverer. Tæt, aggressiv i syre og bid og ren i udtrykket. Faktisk kan du slibe diamanter med den syre.
Mange er virkelig glade for denne vin, men her imponerer den ikke i forhold til så mange andre. Kommer det til amerikanske vine, så vil undertegnede til enhver tid foretrække aftenens anden amerikanske vin, Dominus fra 1991.
Opus One havde bare et lidt tamt udtryk og var præget af sin alder i udpræget grad. Måske opbevaringen men det er samme indtryk, som undertegnede tidligere har oplevet, inkl. 1990.
Dominus 1991 er mere Bordeaux end Bordeaux, hvis man er til den "grønne" stil, hvor peberfrugt, kvas og krat findes på den rigtige måde sammen med modne solbær.
Det er bestemt ikke for at nedbryde min positive holdning til Bordeaux, men hver gang denne vin deltager i en smagning sammen med Bordeaux, så giver den mange klassificerede Bordeaux-vine baghjul.
Nu kan du som læser undre dig over de 2 etiketter og tænke - det ser jo også ud til, at Opus One er fejlbehandlet og Dominus er i perfekt stand. Forskellen er alene en meget fugtig kælder, hvilket alene etiketten tager skade af - ikke vinen.
Chateau Palmer imponerer mig, hver gang jeg smager den - indbegrebet af Margaux. Indbegrebet af der, hvor alle andre vine gerne ville være, hvis det kunne.
Chateau Palmer er altid aristokratisk, let genkendelig og feminin i stilen. Modvægten til dette er balancen, strukturen og finesserne, som man ikke finder i mange andre vine - specielt ikke i en tid, hvor blockbustere foretrækkes mange steder.
Chateau Palmer har en plads i mit hjerte, og det samme har Chateau Grand-Puy-Lacoste.
Lige nu drikker Grand-Puy Lacoste 1990 fremragende og giver flere af 1. cru'erne seriøst baghjul. Det er ikke bare kraft, harmoni og et komplekst udtryk. Det er helheden, der er som taget ud af et eventyr.
Denne vin klarer sig altid fremragende i forhold til konkurrenterne - uanset årgang. Altid i førerfeltet af vine når man smager blindt, for ellers vil de fleste ikke turde sætte en 5. cru i selskab med en 1. cru :-)
Vi kommer også til at nævne lidt malurt i bægeret - nemlig vine der direkte var defekte...
Her fandt vi desværre Barbaresco Falletto 1999 fra Bruno Giacosa, men vi må nok konstatere, at det er helt usædvanligt heldigt i forhold til, at vi var igennem ca. 25 vine fra 1969 - 2019.
Her var der til gengæld ingen tvivl. Den var totalskadet.
Hvis vi kaster os frem til nutiden, selv om det er en årgang 2010, så fandt vi Chateau Pontet, som mange har talt varmt om...
Her kan man i sandhed sige, at man har at gøre med en vin, der vil være optimal om 20-30 år. Tæt, eksplosiv, fadet og ekstremt koncentreret og helt ude af sit drikkevindue, men det var sjovt at prøve.
Det var uden tvivl aftenens bedste vin - alene målt på potentiale og kvalitet. De der har købt denne vil få umådelig stor glæde af vinen, der fremstår sort, tæt, pakket med solbær og andet godt. Dine børn vil have arven sikret her.
Chateau Brainaire 1990 og Chateau Cos d'Estournel 1996 præsterede cirka som forventet.
Positivt var også Chateau Mouton Rothschild 1970 og Chateau Leoville Las Cases. Jeg er normalt ikke en stor tilhænger af Mouton, men denne vintage 1970 var lækker og ikke spor træt eller ældet. Leoville Las Cases leverer altid - også i 1997.
Chateau Longueville Baron 1984 var dog næsten lige så overraskende som Chateau Pavie 1974. Her har vi igen fat i en årgang, som var helt skæv og afskrevet for længst, men vinen leverede faktisk langt over forventning.
Udover de nævnte og afbilledede vine smagte vi også Chateauneuf-du-Pape 1969, hvid Rhone fra 1990, lidt hvid Bourgogne 1969 m.v.
Nedenfor kan du klikke på de enkelte vine, der fører direkte til vor vurdering i ord og point.
Chateau Palmer 1996
Champagne Dom Perignon 1990, Moet et Chandon
Chateau Mouton Rothschild 1970
Chateau Haut-Brion 1969
Le Pergole Torte 1995, Monvertine
Chateau Pavie 1974
Chateau Grand-Puy-Lacoste 2001
Chateau Longueville Baron 1984
Chateau Branaire Ducru 1990
Chateau Cos d'Estournel 1996
Chateau Leoville Las Cases 1997
Chateau Pontet Canet 2010
På gensyn....
Vinhulen.dk
Copyright juni 2019