VINSMAGNING 2011

VENETO VS PIEMONTE

Så var smagepanelet på Vinhulen.dk samlet igen for at temasmage exceptionelle vine, som vi normalt ikke har med i de ugentlige vintests.

Vinsmagning8 Måske husker du reglerne - Det gælder ikke om at vinde. Det handler om at ydmyge hinanden!!

Hvem kan komme med den vin, som lige netop topper og er perfekt denne dag, selv om den kun koster 1/3 af prisen på den dyreste, og hvem har givet flest penge for en vin, der skuffer fælt?
Det er altid en sand fest, og der er altid en stjerne og altid en nitte. SÃ¥dan er det altid!

Reglerne var de samme som tidligere. Sidste temasmagnings samlede vinder (Dennis Ernstsen) havde valgt denne omgangs katagorier, og Michael Christensen lagde bopæl til rundt om det gamle vinbord, som bruges når vi afholder vintemasmagninger. Det bringer næsten tårer i øjnene, når det gamle patinerede bord støves af...

Denne gang var temaerne:

Valpolicella 1995 og frem undtaget Amarone della Valpolicella og
Piemonte 1995 og frem undtaget Barolo

Vinsmagning10 Reglerne er forholdsvis enkle, når det kommer til selve smagningerne. Alle vine smages blindt. Alle leverer vinen i flasker tildækket med sølvpapir, og vinene stilles i et seperat rum, hvor en udenforstående blander flaskerne, hvorefter en udvalgt person hælder hver enkelt på karafel og serverer løbende. Ingen af de 7 deltagere har altså nogen chance for at kende flasken eller se specielle kendemærker ved sølvpapiret - altså 100% blindt.

I hvert heat deltager hver person med 1 vin, men der er den kringle, at sidste vinder af temasmagningen må medbringe en ekstra vin, som han kan medtage i den temasmagning, som han selv ønsker. Denne dag havde Dennis valgt at sætte alt ind på Piemonte smagningen. Dennis havde således 2 vine med i dette heat.

Reglerne er således, at der kåres en vinder i hvert heat. Vindervinen er den vin, som gennemsnitligt har fået flest point hos de 7 smagere. MEN, det er ikke nok! Der vil jo være en vinder i hvert heat, så den totale vindervin er den vin, der har fået gennemsnitligt flest point af alle vinene i alle smagningerne. Personen bag den ultimative vindervin hyldes herefter af restflokken, og vinderen har håneretten indtil næste temasmagning.

Vinsmagning11 Inden hver temasmagning serveres en referencevin, som skal opfylde den betingelse, at den skal ligge på lige nøjagtigt maksimale 3 glas (Gambero Rosso) - altså små 3 glas. Så er alle munde indstillet på det felt, som man efterfølgende skal smage, og disse vine skulle meget gerne være bedre :-)

Når vi nedenfor omtaler vinene efterhånden som vi smagte dem, vil du sikkert sige - hvordan kan I vide, hvad I smager, når det er blindt. Det er selvfølgelig fordi, at vi bagefter afblænder vinene og dermed kan se, hvornår vi har smagt hvad!

Første temasmagnning denne lørdag eftermiddag var Valpolicella 1995 og frem undtaget Amarone della Valpolicella. Vi startede med referencevinen Decima Aurera fra producenten Tenuta Santa Maria, som i Italien regnes som lidt af en new star i Veneto. Det er en yderst solid vin, som ganske rigtigt ligger lige på grænsen til 3 glas - som vi havde aftalt. Så vidt vides forhandles vinen ikke i Danmark. Vi har selv hjembragt den fra Italien. Vinsmagning12 Så var vi klar til selve dysten på Valpolicella. Skulle vi have en klassisk dyst mellem kongerne Dal Forno og Quintarelli, eller skulle en ukendt vin vise sig fra sin bedste side og tage pokalen? Ja, de fleste af os gik jo og talte om, at ingen vil tage "kongerne" med, da vi har smagt dem så tit, men ville det holde vand?

1. vin krævede hos yours truly ikke det store vinkendergen for at vide, hvad vi havde med at gøre. For undertegnede var der ingen tvivl om, at vi havde fat i Dal Forno's Valpolicella, som altid både dufter og smager, som den plejer. Heri ligger intet negativt overhovedet. Det er blot en konstatering af, at her har vi fat i en ultramodernist i Valpolicella, som producerer en vedholdende og ens stjernekvalitet HVERT år.
Det eneste som de fleste af os var i tvivl om var årgangen, men da de fleste årgange er udsolgt, bød vi på 2003 eller 2004, og det var sidstnævnte. Her er der tale om en vin, der dufter og smager af intense, mørke bær og vanilje i en helt fabelagtig koncentration, som overgår en hel del Amarone della Valpolicella. Det er klassevin, hvis man er til den type. Panelet gave i snit 95 point til denne vin, og dermed var en topplacering en kendsgerning. Men smagepanelet var ikke enige om pointgivningen. Alle havde høje point, men flere havde pointene for vinens kvalitet frem for personlig smagsløg.
Dal Forno kan fås flere steder i Danmark, men ses oftest hos Løgismose eller Otto Suenson og koster i underkanten af kr. 600.

Vinsmagning13 2. vin Var La Poja fra producenten Allegrini fra årgang 2003, men den måtte udgå med fejl. Der var intet krudt tilbage i den vin. Man må vurdere, at den har fået luft, eller at den har været opbevaret forkert. Den må tilbage til forhandleren med en bytteseddel og deltager senere i en smagning.

3. vin var en rigtig snyder. En Valpolicella Sup. Campo Prognare fra producenten I Campi i årgang 2004. Vinen regnes for en kultvin blandt kendere, og den besidder da også en helt unik koncentration, der kommer i nærheden af Dal Forno, men stilen er traditionel som Quintarelli. Fed og cremet og sådan lidt kølig i indtrykket. Saftig og intens. Den faldt i smagepanelets smag fra første fløjt og endte med et pointgennemsnit på 94,29 point.
Vinen kan købes hos Distinto, hvor den koster lige under kr. 600. Vinsmagning14 4. vin var lidt en form for en gentagelse. Det var nemlig Allegrini's La Poja - nu i årgang 2004. Mange regner denne vin som en slags 2. vin til Amarone della Valpolicella, men det er slet ikke tilfældet. Den har helt sin egen fremragende stil, produceret på 100% Corvina drue. Det er en vaskeægte klassiker. Den rummer både sødme, krat, marcipan og pibetobak. En uhyre kompleks vin med masser af intensitet og charme. Smagepanelet var ret enige om vinens intensitet, som første til en gennemsnitlig pointgivning på 94,86 point.
Vinen kan købes et utal af steder i Danmark, men det er Enoteca der havde leveret denne vin i dagens anledning. Vinen koster bare kr. 400, såfremt du køber 6 stk. på samme tid.

5. vin var sandelig også en gentagelse - Valpolicella Sup. fra Dal Forno, denne gang i en årgang 2002. Markant svagere end 2004, men det er også en yderst svær årgang, hvor ikke mange producenter ramte plet. Dal Forno kan mange ting, og du vil sikkert studse, når du ser noter som dild og hubba hubba i næse og smag, men sådan er det faktisk. Ingen tvivl om vinens kvalitet, men der er langt op til de bedste årgange. Straffen var hård. Smagepanelet vendte tommelfingeren nedad med bare 91 point i gennemsnit for denne vin - ingen topplacering i denne smagning. Enigheden var total.
Uheldigvis er prisen den samme som i topårgange, så her gøres ingen god handel. Vinsmagning15 6. vin var også en fra Italien hjembragt vin. Det var vinen Fratta 1999 fra producenten Maculan. Normalt er det Philipson Wine, der importerer Maculan. Spændende næse med både kirsebær, marcipan, mandel, varme og endda sveske, men desværre også en vidunderlig manglende evne til overhovedet at gøre sig gældende i dette felt. Måske var det den 12 år gamle flaske, som måske havde set sine bedste dage, men den var både velsmagende og herlig, men aldrig i nærheden af smagningens top.
Smagepanelet vendte tommelfingeren nedad og tildelte denne vin gennemsnitligt 90,21 point, og dermed var sidstepladsen en realitet.

7. vin var fra legendariske Quintarelli med vinen Rosso del Bepi fra 1999. 8 år på fade for denne deklassificerede Amarone della Valpolicella, men hold da fast hvilken vin. Her kom smagepanelet op at toppes. Halvdelen af smagepanelet var helt i ekstase, mens den anden halvdel bare måtte erkende, at de ikke var opgaven værdig :-) Nej, spøg til side. Vinen deler vandene, men der er overhovedet ingen diskussion om, at denne vin er fremragende. Vi har bolsjesødme, engelsk lakrids, læder og fornem, let oxydering (skræmmer nogle væk).
Der var overhovedet ingen tvivl om, at undertegnede og Thomas Elkjær (den senere vinder af denne 1. temasmagning) havde denne vin som klar vinder, mens Steffen Trier Poulsen og Anders Jepsen stadig nød træstavene og vaniljestangen fra Dal Forno. Vi var sat sammen for at måle vinenes kvalitet, og vi var ikke helt tilfredse med os selv, da pointene svingede fra 93 til 96,5 point med en gennemsnitscore på 94,93 point.
Vinen kan købes hos Erik Sørensen Vin for kr. 1.200 pr. flaske.

Det var så feltet i temasmagningen Valpolicella fra 1995 og frem undtaget Amarone della Valpolicella. Nu skulle vinderen findes!!

Vinsmagning5 En pavestolt Thomas Elkjær kan fremvise vindervinen, som var Dal Forno's Valpolicella Sup. årgang 2004. Undertegnede skal pligtskyldigt sige, at jeg klappede lige så højt som de andre, trods min misstemning over, at Rosso del Bepi ikke var vinderen, men Thomas Elkjær var ikke sen til at kigge på undertegnede og erklære, at han var enig i betragtningerne :-) Den slags kaldes jo oprejsning, når man nu hader at tabe!
Sådan er det i blindsmagninger - alt kan ske, og smagsløg er aldrig ens, og det skal man ikke kimse af. Det giver langt bedre lejlighed til at sætte ord på tingene i stedet for bare point.

Jeg ved ikke, om du som læser fornemmer min lidt kølige, overbærende og let surmulende attitude på billedet? :-)
Nå, godheden kom til mig igen meget hurtigt, for nu var det tid til at finde vinderen og de sekundære placeringer i dette skrappe felt.

Du kommer frem til selve smageresultatet i vor vindatabase ved at klikke på vinen nedenunder. Ratingen er tilgængelig fra søndag den 17. april 2010.
Du kan finde priser og forhandlere på vor anden vinportal vinvinvin.dk

Vinsmagning7 1. Valpolicella Sup. 2004 - Dal Forno
2. Rosso del Bepi 1999 - Quintarelli
3. La Poja 2004 - Allegrini
4. Valpolicella Sup. Campo Prognare 2004 - I Campi
5. Valpolicella Sup. 2002 - Dal Forno
6. Fratta 1999, Maculan


Referencevin:
Decima Aurea 2006 - Tenuta Santa Maria




SÃ¥ var det blevet tid til 2. heat, hvor temaet var Piemonte fra 1995 og fremefter undtaget Barolo.

Mellem de 2 smagninger fik vi lige et festmåltid tilberedt af Dennis Ernstsen, som er kok. En god gang salat suppleret af rigeligt kalvekød i rulle. Masser af mad til at lægge bunden, så vi kunne koncentrere os om næste smagning.... Vinsmagning17 Her måtte værten trække trumf og servere en fremragende, stringent og intens Barolo Prapó fra Ettore Germano i årgangen 2005, sådan bare lige for at bringe publikum tilbage i manegen. Det skulle vise sig, at det ikke blev temasmagningen dårligst bedømte vin :-)Vi taler området af 92 point og dermed 3 glas.

1. vin var Barbaresco Martinenga Caiun 1998 fra Marchesi di Gresy. Fantastisk moden og afstemt vin med kraft og råstyrke nok til at få enhver ikke-italiensk vinfreak til at fortrække. Varm og sødmefuld med muld, blomme, lakrids og sød pibetobak var bare nogle af nuancerne.
Den var helt i hopla denne dag fra en producent, som mange måske slet ikke har hørt om.
Smagepanelet tildelte denne vin en gennemsnitsrating på 95,38, og er vi jo allerede over vinderen af første heat.
Vinen forhandles af Otto Suenson til godt kr. 600. Der er få flasker tilbage...

2. vin er en gammel kending, såfremt du gennem årene har fulgt med på Vinhulen.dk. Det var Barbaresco Rabajá fra Bruno Rocco i succesåret 1999. Det er den hidtid kraftigste vin fra Barbareco, som vi har smagt med næsten utæmmelige tanniner og mere tørrende end en tørretumbler, men også med enorme muskler i frugten, så tingene flugter bare nogenlunde. For 1. gang siden indkøbet var denne ellers fremragende Barbaresco ikke i stand til at tage kampen op med de store. Selv om den oser af kamfer, læder, lakrids og stingenter noter, så var der ikke noget at gøre.
Smagepanelet var kritisk denne dag, og gennemsnitsratingen på denne vin blev 93 point.
Det er Sigurd Müllers Vinhandel, der forhandler Bruno Rocca. I nye årgange koster vinen omkring kr. 400 Vinsmagning18 3. vin skulle vise sig at være aftenens overraskende skuffelse. Vinen som sådan fejler ikke noget, men timingen i årgangen i forhold til optimal modenhed lod noget tilbage at ønske. Vinen var Barbaresco Vigneto Starderi 2004 fra La Spinetta, som du sikkert kender som en ultramodernist fra Piemonte. Altid let genkendelig på sit næsehorn på etiketterne. La Spinetta betyder faktisk næsehornet.
Vinen har den dejligste klang af røde bær, bolsjesødme, mynte, lakrids og jordbær, og allerede her er man klar over, at vinen er ung til trods for den rødbrune farve. Det er en rigtig lille fadfætter, men den var altså bare ikke åbnet så meget, at alle nuancerne kom frem. Synd og skam!
Vi gav gennemsnitligt vinen 91,43 point, hvilket ikke rækker til at have betydning i den samlede top.

Vi var nu rigtig godt i gang, feltet virkede rigtigt spændende med store forskelle i kvaliteten... Vinsmagning19 4. vin var Langhe Larigi - altså den første vin, der ikke var en Barbaresco. Modigt valg af Thomas Elkjær! Det er Elio Altare, som laver denne fremragende vin i årgangen 2005. Det er en vin på Barbera, 100% på 50 år gamle vinstokke. Vinen laves i La Morra i Barolo-området. Vinen er fremragende. Der er både krydderurter, mint, jordbær med en anelse sprittet tilgang. Meget mørk og en meget flot eksponering af Barbera fra en supermodernist, som var med til at starte den moderne bølge i området.
Vinhulen.dk's smagepanel kvitterede med at tildele vinen gennemsnitligt 93,36 point.
Vinen koster kr. 619 i Thorkilds Vinhandel.

Vinsmagning22 5. vin var Barbaresco Crichet Pajé fra 2001 produceret af Roagnas. Der er tale om lidt af en hypet kultvin. Den produceres på 60 år gamle vinstokke, og kun i de allerbedste år. 2001 var et fremragende år, men det bar vinen ikke ligefrem præg af! Sødme, bolsje, læder, hindbær, stald og andet væltede op i næsen og behagede stort. Magtfuld og frisk med fede nuancer. En blanding mellem klassisk Nebbiolo og rød frugt. Herlig på mange måder, men den var lidt under mange af de andre vine denne dag - også ved den senere gensmagning.
Smagepanelet kvitterede med en gennemsnitlig rating på 92,50 point.
Vinen koster kr. 1.399 hos AtomWine i Vejle.

Vinsmagning20 6. vin var Sori San Lorenzo 2003 fra Gaja. Imponerende vin med blomme, marcipan, kaffe og lidt stringent i næse og smag, uden at det skal opfattes negativt. Superintens smag med lakrids og blå blomme som ikke bare sådan slipper taget i dig. Let apotek fornemmes også.
Der er ingen tvivl om, at det er en fadet vin, som stadig kræver tid, før den er helt moden og klar til at nyde, men allerede nu viser den tænder for alvor, og den kunne blande sig i kampen om en topplacering.
Vi gav en gennemsnitlig rating på 94,29 point.
Vinen forhandles af Kjær Sommerfeldt til en pris af ca. kr. 2.300.

Vinsmagning21 7. vin var Sperrs fra Gaja i årgnag 1996. En rigtig lille snyder, da Gaja bevidst har valgt at tage navnet Barolo ud og i stedet kalde vinen Sperrs. Ja, så kan man overholde kriteriet for smagningen og alligevel stille med en næsten-Barolo.
Det må siges at være en perfekt ramt og moden vin, som viser alle de sider af Piemonte, som vi elsker. Hold da fast den er herlig! Den er stadig over i violet her 15 år efter produktionen. Der er både mynte, krat, læder, blomme, røg og sødme, og den er fantastisk kompleks. Den er utroligt intens og lækker og kunne med det samme sammenlignes med vin nr. 1 i heatet. De 2 udgjorde rygraden i smagningen.
Smagepanelet kvitterede med gennemsnitligt 95,00 point.
Vinen koster kr. 2.300 pr. flaske hos Kjær Sommerfeldt.

Vinsmagning23 8. vin var den sidste vin i feltet, da Dennis havde 2 skud i bøssen i dette heat, kunne vi snige os op på 8 vine. Denne vin er sponsoreret af Philipson Wine, som velvilligt havde stillet flasken til rådighed.
Flasken var Barbera Bricco dell'Unccellone årgang 1998 fra Braida. Endnu en Barbera vin som skulle forsøge at bide skeer med Nebbiolo-vinene. Vinen har tydelig alder med skovbund og visne blade uden at miste sin friske frugt. Den er dog på toppen nu og skal drikkes over de næste par år. Rigtig god kraft og umuligt at bedømme, at denne vin er en Barbera.
Smagepanelet tildelte i gennemsnit 94,29 point.
Vinen koster kr. 500 hos Philipson Wine. Vinsmagning16 SÃ¥ var vi igennem felt nr. 2, og vi skulle finde vinderen blandt de fantastiske vine.

Du kommer frem til selve smageresultatet i vor vindatabase ved at klikke på vinen nedenunder. Ratingen er tilgængelig fra søndag den 17. april 2010.
Du kan finde priser og forhandlere på vor anden vinportal vinvinvin.dk








1. Barbaresco Martinenga Gaiun 1998 - Marchesi di Gresy
2. Sperrs 1996 - Gaja
3. Sori San Lorenzo 2003 - Gaja
3. Barbera Bricco dell'Unccellone - Braida
5. Langhe Larigi 2005 - Elio Altare
6. Barbaresco Rabajá 1999 - Bruno Rocca
7. Barbaresco Crichet Pajé 2001 - Roagnas
7. Barbaresco Vigneto Starderi 2004 - La Spinetta


Referencevin:
Barolo Prapó 2005 - Ettore Germano
Vinsmagning4

Så var anledningen kommet til at hylde vindervinen fra Marchesi di Gresy. Vore tanker gik tilbage til den stund i 2009, hvor vi på Vinhulen.dk besøgte La Spinetta i Piemonte. Under smagningen kom den engelske winemaker fra Marchesi di Gresy forbi, og da han hørte, at vi var fra Danmark og på rundtur, blev vi inviteret over, men det kunne vi ikke p.g.a. den stramme plan. I kan bide spids på, at vi er på besøg i 2011.

Nå, men vi skulle jo også hylde vinderen, som blev Frank Hermansen. Flot præstation af Frank. Det var slet ikke i den retning, man havde set vinderen komme :-) Frank havde valgt klogt og slået mægtige Gaja. Ja, så skal det altså indskydes, at Sperrs fra 1996 var på helt samme niveau, og vi taler marginaler på 0,38 point.
I princippet kunne sejren jo gå begge veje, hvis bare 2 smagere havde valgt et point anderledes.

Nu var tiden så kommet til at sammenligne point heatene imellem. Vi skulle have fundet en samlet vinder af vinsmagningen!
Den samlede vinder blev, ikke overraskende hvis du har fulgt pointgivninen, Barbaresco Martinenga Gaiun 1998 fra Marchesi di Gresy. Stort tillykke igen til Frank Hermansen, som virkelig red på en bølge denne aften. Nu var der anledning til tage et billede af begge vindere af hver deres heat.

Det betyder så, at Frank Hermansen er arrangør af næste temasmagning, hvor Frank bestemmer, hvilke 2 heat vi skal igennem. Vinsmagning6 Billedet viser de 2 glade vindere. Bemærk at alle på billedet har lukket mund, da man efter sådan en omgang har blå tænder, som vi nødigt viser frem for publikum :-)
Der er stor ære i at vinde vore temasmagninger, men det stod også klart, at vi havde fundet den rigtige vinder, da vi havde gensmagt alle vinene efterfølgende for at sikre, at vi ikke havde begået fejl. Ikke at det havde ændret på stillingen, men så ville vi ærligt melde ud, at vi havde "begået en fejl", hvis det skulle være tilfældet.

Når man afholder blindsmagninger, er det altid spændende at se, hvad de enkelte vine kan vise, når de kommer i glasset, uden at man ved, hvad man smager på. Italiensk vin er herligt. Der er så mange forskellige typer og endnu flere producenter. Intet andet land kan præstere det udvalg, som man finder i Italien, og hver vin har sin egen lille historie. Vinsmagning2

Så er det blevet tid til at vise dig det samlede udvalg af vine på dagen i nem opstilling. Et varieret udvalg. Vi startede kl. 14, og som du kan se, var det mørkt udenfor, da vi var færdige kl. 23. Det er behageligt men hårdt arbejde, men det er helt fantastisk at have lejlighed til at smage så gode vine på samme dag.

Vinsmagning3 Når smagningen er færdig, går tankerne allerede frem mod den artikel, som du sidder og læser nu. Meget skal beskrives, meget skal tænkes igennem, billeder skal uploades, tekst skal forfattes o.s.v.
Derfor har selve artiklen også været en uge undervejs, men vi håber, den bringer dig fornøjelse....

Du skal være opmærksom på, at mange af vinene findes i handelen i meget begrænset antal.
Derfor skal du være meget hurtig, såfremt du skal nå at sikre dig nogle af vinene til kælderen. Du kan altid kigge i vor vindatabase, hvor vi har givet dig en oplysning om, hvor længe vi vurderer, at vinene kan holde sig.



Efter sådan en dag er der behov for at sidde og sætte ord på nogle af vinenes fortræffeligheder og forsøge at forstå hinandens marginalt forskellige vurderinger af vinene. Til en sådan anledning kan man godt bruge et glas sød vin, og i vanlig stil skal det være noget af det bedste, som verden kan frembringe.

Thomas havde til lejlighed medbragt en Recioto di Soave fra producenten Le Sponde fra producenten Coffele. Det afgørende i sådan en vin er forholdet mellem fedme, moden frugt og syre. Det skal passe sammen, og det gjorde det her. En fremragende meditationsvin, som vi lige kunne slutte aftenen af med, inden vi gik hver til sit.





Copyright 2010
Vinhulen.dk