Anmeldelse af Primitivo Mater



Producent: Miali
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Apulien
Årgang: 2001

Forhandler: Mulstrup Vinimport
Pris: 75,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen har en god varme og sødme med den let slikagtige indgang, hvor indtrykkene af blomme, lakrids og svedske blander sig med en kerne af den moderne duft af sødmefuld frugt, uden at vi går helt i marmelade. Smagen har en meget blød indgang med blommefrugt og en flot frugtsyre, som støber nærvær til den fede og sødmefyldte frugt. Også smagsindtryk af svedske og rosin i god fylde. Godt med tannin og i hele taget en ret magtfuld vin i god balance og harmoni. Nærværende og musikken spiller! *** KTS

Anmeldt 01.10.2004