Anmeldelse af Rosso Toscano Do



Producent: Il Paradiso di Frassina
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2000

Forhandler: Langhe Vine
Pris: 164,00 kr v/1 fl.

Violet til lilla. Dyb, let sødmefuld næse med indbydende varme. Relativt komplex næse hvor der fornemmes både kirsebær, skovbær og brombær med fadets karakteristiske præg og nærvær i duften. Smagen har en krydret frugt af kirsebær i stor fylde og blødhed. Frugtsyren er dejlig frisk og sprød og frugten er saftig. Tannin er flot placeret i paletten og giver vinen en rank struktur og flot tyngde. Meget harmonisk og allerede yderst drikbar, men kan også gemmes 1-2 år.

Anmeldt 17.07.2004