Anmeldelse af Rosso di Montalcino



Producent: Salvioni
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2004

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 170,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med lilla skær. Røget næse, som hurtigt aftager og giver plads til en nydelig, stilfuld bærduft med fin krydderi. Smagen har en ganske let sødme fra modne bær efterfuldt af mørk kirsebærfrugt med masser af træ og røg i smagen. Utroligt intens i frugten og helt massiv i smagen med en fast syrestruktur og flot bid. Overordentlig harmonisk, saftig og velstruktureret vin med masser af kraft og tannin, men også en balance og fylde, som man oftest først forventer, når Brunello'en kommer på bordet.

Anmeldt 15.07.2006