Anmeldelse af Il Drago e Le Sette Colombe



Producent: Donnatella Colombini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2003

Forhandler: Lahvino
Pris: 145,00 kr v/1 fl.

Violet på vej mod lilla. Ekstrem mørk og dyb næse med træ, røg, sødme, mørke bær, lidt parfume og yderst volumiøs og slagkraftig næse. Smagen har en stor startsødme efterfuldt af en meget mørk, krydret, dyb, saftig smag med brombær og kirsebær. Blød og magtfuld vin, hvor balancen holdes fint og strukturen er flot, og hvor der også er plads til masser af tanniner og bittertoner i finalen, som er meget lang. Den bør ligge et år eller 2 for at runde, men der er tale om lidt af en krabat med spark.

Anmeldt 23.09.2006