Anmeldelse af Rosso del Veneto Guido Manara



Producent: Manara
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2003

Forhandler: Nordic Wine Club
Pris: 164,00 kr v/1 fl.

Rubinrød til violet. Sødmefuld og intens duft med jordbær, kirsebær, let krydderi, karamel, lakrids og en tone af fin parfume. Ret komplex næse. Smagen er sødmefuld og silkeblød med ekstremt fyldige frugttoner af jordbær og kirsebær i ekstremt saftige toner med ganske lette bittertoner, som bare passer perfekt ind i smagen. Frugtsyren ligger præcist. Også smag af diskret krydderi og træ, men det her er en opvisning i blødhed, balance og komposition. Fadet kan ikke smages men føles i fløjshandske-smagen. Herligt, herligt, herligt. Bidet bevares og tanninerne ligger udblødt og diskret i den lange, ultrakomplexse finale. *****KTS

Anmeldt 09.12.2006