Anmeldelse af Isonzo del Friuli Tocai Friulano



Producent: Borgosan Daniele
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Friuli
Årgang: 2006

Forhandler: www.wine.dk
Pris: 200,00 kr v/1 fl.

Strågul. Frisk og dyb næse der lige skal finde sig selv i glasset. Vi taler moden pære og melon som primære frugtinput. Et snert af abrikos titter frem. Meget elegant duft. Smagen er fed, frugtintens og næsten piplende på tungen af bare frugtkraft. En spire af flødekaramel popper op i smagen sammen med pære og melon. Fed og cremet stil som har flot krop af intens frugt og korrekt frugtsyre. Ikke en skæv kant i denne vin. Storharmonisk og svulstig hvidvin, som kan drikkes uden ledsagelse af mad som meditationsvin. Nærmer sig alvorligt de 3 glas.<br>

Anmeldt 30-03-2008