Anmeldelse af Valpolicella Classico Ripasso Sausto

Producent: Monte dall’Ora
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2006
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 139,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Næsen har røde kirsebær og en snert af lak/fernis suppleret med en dyb krydret tone. Meget massiv næse hvor fadet klart spiller med i duften. Smagen er ultrablød med vanilje og træ fra fadet suppleret af helt rene, røde kirsebær i frisk tone. God kombination. Frugten suppleres af en fin og afdæmpet frugtsyre, som ikke forstyrrer billedet. Det friske fastholdes til spids og der kommer midtvejs en lille tone af sveskeblomme. Harmonisk og veldisponeret vin med fin tyngde og lette tanniner i finalen. Drik 2009-2012.
Anmeldt 31-10-2009