Anmeldelse af Chianti Classico Riserva
Producent: Castell’in Villa
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2001
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 229,00 kr v/6 fl.
Rødbrun. Næsen er mørk og udviklet med stor intensitet og kraft med nuancer af mint, kirsebær, lyng, rosin, chokolade og en fantastisk flot kompleksitet og tyngde. Smagen er helt frisk og mørk med kaffe, chokolade, træ, mørke kirsebær og stor intensitet og saftighed i smagen, som har en perfekt frugtsyre og lette tanniner i finalen, som lige tager fat uden at rive. Flot friskhed i frugten og enorm nerve i smagen giver os vidnesbyrd om, at den vin er meget holdbar. Finalen er lang og intensiv, og man kan gnaske på vinen i lang tid, mens tanninerne skyller rundt i munden og tørrer. Umådelig god.
Anmeldt 03-04-2010