Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Altesino
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2004

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 129,95 kr v/12 fl.

Rubinrød. Duften er dejlig frisk og fyldt med rene, røde kirsebær og generelt røde bær. Der er en ganske lille snert af træ, men den friske frugt er helt i sit es og er ganske vidunderlig. Chokolade fornemmes også. Smagen er ren og blød med røde bær og røde kirsebær og dejligt fast frugtsyre suppleret med en lille smule sødme fra de modne bær. Elegant og flot balanceret vin, som nærmere er aristokratisk end magtfuld, men der er så sandelig masser af saft og kraft i smagen. Den er utrolig velkomponeret og får uden problemer ”Kanonvin til spotpris” – fremragende til prisen. Solide 2 glas. Drik 2010-2018.

Anmeldt 21-11-2010