Anmeldelse af Grillo



Producent: Altadonna
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Sicilien
Årgang: 2009

Forhandler: Føtex
Pris: 49,95 kr v/2 fl.

Meget lys strågul. Dejligt indbydende og frisk frugtnæse med naturlig sødme og en varm gnist over næsen. Der er ananas, fersken og melon over næsen. Smagen er blød og rund med frisk frugt af ananas, fersken og melon og en smule citrus og en behagelig let frugtsyre. Stille og rolig hvidvin som er dejlig til et glas på terrassen eller som indslag til det danske køkken. Lettere i stilen men utrolig harmonisk og fin og velsmagende. Drik 2011.

Anmeldt 06-03-2011