Anmeldelse af Hermitage Rouge La Petite Chapelle

94

Producent: Paul Jaboulet Aine
Vintype: Rød

Land: Frankrig
Område: Rhone
Årgang: 2007

Forhandler: Vinoble
Pris: 535,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen er varm og ekstremt imødekommende med mørke bær – brombær og kirsebær med et touch af hindbær og vanilje. Tydeligt at tyngden venter i smagen alene ud fra duften, som er massiv, mangfoldig og energisk. Smagen er ganske let sødmefuld efterfulgt af fed og blød smag med mørke bær af brombær og kirsebær/kirsebærsten suppleret af vanilje og en godt sat syre, som er afstemt flot. Intens og bærtung men samtidig stadig helt livlig og frisk i stilen. Den slags kaldes jo vaskeægte koncentration. Meget, meget flot struktur og eminent balance. Fremtræder faktisk moden, men det er klart, at den kan drikkes over de næste 10-15 år.

Anmeldt 20-05-2011