Anmeldelse af Etna Rosso Vigo



Producent: Fattorie Romeo del Castello
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 2008

Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 195,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Varm og indbydende næse med stor tæthed af brombær, hindbær og fantastisk dyb og frugtstærk næse, som vælter op af glasset. Smagen er mørk og tæt med brombær, et pift af hindbær og en markant men balanceret frugtsyre og stor, flot blødhed. Vinen er næsten tygbar, så frugtstærk er den. Saftig og vinøs på alle punkter. Fedmen i vinen kombineret med den markante syre er flot og anderledes men helt perfekt krydset. Fra midtpaletten og ud i spids tager styrken markant til, og der er næsten orkan i mundhulen, når vinen viser de lette florale sider af sig selv. Intens og tanninholdig i finalen, hvor der virkelig er solid blanding af frugt, power og tanniner. Hele vejen gennem smagen er der en lille sødme og et prik af umodne jordbær. Drik nu eller gem den i et par år. Fremragende nu, fremragende senere. Dette er et bevis på, at Sicilien virkelig rykker i disse år. Drik 2011-2016.
Anmeldt 18-09-2011