Anmeldelse af Chianti Vigna di Pallino



Producent: Tenuta Sette Ponti
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2010

Forhandler: A Vinstouw
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen møder dig med friske røde kirsebær, stald, svampe og en dejlig varm og indbydende duft. Når vinen står lidt i glasset kommer der røde bær. Smagen har en ganske let sødme, efterfulgt af træ, ristet kaffe, kirsebær og rød frugt med let frugtsyre. Man kan stadig fornemme fadlagringen, da vinen er ung. Blød og rund i munden med vægten på frugten, som er fint intens bag fadet. Tanninerne tørrer godt mod finalen. Bør ligge lidt inden du nyder den. Godt med saft og kraft. Drik 2013-2017.

Anmeldt 01-12-2012