Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Leone Zardini



Producent: Pietro Zardini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2005

Forhandler: Lysgaard Vine
Pris: 319,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med let brun kant. Næsen har stor sødme efterfulgt af hårdtristet kaffe, brune rosiner, blomme, marcipan og friskfrugtede indslag. Meget kompleks og intens næse. Yderst traditionel produktionsmetode duftes. Smagen er sødmefuld og fed med ristet kaffe, blomme, store brune rosiner og sveskeblomme. Teksturen er nærmest cremet, og så kommer frugtsyren, bittertonerne og tanninerne og tørrer munden ud. Det kan godt være, at den er fra 2005, men den sparker igennem og viser tænder. Efterhånden som tiden skrider frem i glasset, bliver vinen mere over i det modne og sveskede, men kraften fortoner aldrig i den herlige og intense palette. Vi er yderst tæt på 3 glas her. Bør lige gemmes 1-2 år yderligere – så er den perfekt moden. Drik 2013-2019

Anmeldt 28-12-2012