Anmeldelse af Amarone della Valpolicella



Producent: Antonio Chesini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2003

Forhandler: MwineM
Pris: 295,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Dufen er varm og har både modne kirsebær og sveskeblomme og brune rosiner. Mørk og tæt tæt med fuld kraft frem. Toner af diskret træ popper op. Smagen er sødmefuld og vanvittig intens - næsten brændende i mundhulen. Man kan fornemme de 17,5 procent alkohol, men den er relativt pakket ind i frugtens tyngde. Sveskeblomme og brune rosiner supplerer sammen med diskret træ. Frugtsyre og tanniner ligger godt og korrekt. Hvis du er til MEGET kraftige Amaroner, så er dette det ultimative indenfor genren. Hvis du er til de mere komplicerede og komplekse, så er det ikke lige her. Den er helt særlig. Drik 2013-2020.

Anmeldt 25-08-2013