Anmeldelse af Rosso di Montalcino (magnum 1,5 l)



Producent: Caparzo
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2011

Forhandler: Vinoble
Pris: 199,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen har rød frugt, nærmest over i det florale og sarte sammen med varme toner og brusende, let sødme. Dejlig varm og indbydende næse med let træ og ristning. Smagen er fyldt med røde kirsebær i blød harmoni efterfulgt af frugtsyrens klassiske bid og fede fra frugten. Noter af træ fra fadlagringen skinner endnu igennem i denne unge vin, og der er godt bid og klassiske italienske præg. Tanninerne er endnu hårde og kontante, og vinen skal ligge lidt, inden du nyder den. Dejlig saftig og vinøs i sin smag og en herlig Rosso di Montalcino – her i 1½ liters udgave. Et festligt indslag til bordet, hvis I er flere samlet. Drik 2014-2016.
Anmeldt 03-11-2013