Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Monte Sant'Urbano



Producent: Speri
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2008

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 299,95 kr v/12 fl.

Violet. Næsen har rød frugt, lyng, kørvel og let animalske toner med stor volumen og mørke kirsebær. Meget anderledes duft - til den positive side. Smagen er sødmefuld og helt blød med parfume, røde kirsebær, træ, ristede toner og stor saftighed. Meget intens med flot frugtsyre og intens frugt med stor fedme. Marcipan og mørk chokolade kommer til sammen med træ og kaffe. Voldsom tæt med helt korrekt frugtsyre, intens træ. Magtfuld Amarone i den helt dunkle og mørke stil, der skal have tid i kælderen. Den smager og dufter ung og viril. Tanninerne er hårde og kontante, men det er flot vin i ekstrem tyngde.

Anmeldt 24-11-2013