Anmeldelse af Valpolicella Classico Sup. CB



Producent: Tomasso Bussola
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 1999

Forhandler: BB-Vinimport
Pris: 179,00 kr v/1 fl.

Violet. Dyb, dyb næse af blomme, rosin, tjæret bolværk, træ og et parfumeret indtryk med vanilje. Silkeblød smag af blomme, træ, tjære og vanilje i perfekt sødme som fortsætter hele vejen ud i finalen. Vinen er så intens, magtfuld, koncentreret og finesserig, at man næsten fælder en tåre af lykke. Der er et uhyggeligt højt indhold af tannin, men tanninen er blød og imødekommende. Suveræn balanceret smagsoplevelse. Her er ingen støj på linien. Mindst 10 års lagringspotentiale her. Få producenter kan være med her. Det er høj, høj klasse!

Anmeldt 10.08.2003