Anmeldelse af Capidano di Terralba Majorale



Producent: Cantina del Bovale
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Sardinien
Årgang: 2009

Forhandler: Amarone Specialisten
Pris: 235,00 kr v/1 fl.

Mørk rubinrød. Mørk næse med let touch af sveskeblomme men primært brombær, krydderi over i kvas og krat og stor varme. Intens næse. Smagen er fed og blød efterfulgt af intens, mørk frugt af både brombær og blomme. Flot frugtsyre selv om det er svært at bryde den enorme koncentration, som vinen besidder i frugt, men det klarer syre og bittertoner. Finalen er lang og intens med masser af bittertoner, og det fremstår klart, at vinen snildt kan gemmes et par år, inden du nyder den, men den kan også nydes nu. Meget intens og velstruktureret vin der ikke er langt fra de maksimale 3 glas. Drik 2014-2019.

Anmeldt 31-08-2014