Anmeldelse af Chateauneuf-du-Pape

90

Producent: Domaine du Banneret
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Chateauneuf du Pape
Årgang: 2011

Forhandler: Grape Vine
Pris: 180,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften har en fin frugtkombination af hindbær og brombær med krydrede noter, parfume, træ, ganske let sort peber og god varme. Smagen er blød og rund med en flot, kontant frugtsyre efterfulgt af hindbær/brombær, krydrede noter og masser af sort peber over i næsten tjære og tydelige trætoner. Næsten saftig og stadig meget ung og viril. Bør gemmes et par år, men ønsker du at nyde den kraftfulde fætter til julemiddagen, så skal den have nogle timer på karaffel, inden du nyder den for lige at bløde tanninerne og bittertonerne lidt op. Vil ælde smukt. Perfekt til julemiddagen. Drik 2015-2022.

Anmeldt 07-12-2014