Anmeldelse af Castel del Monte Bocca di Lupo



Producent: Tormaresca
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2008

Forhandler: Wine.dk
Pris: 299,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften rummer træ, kirsebær af den mørke skuffe, en snert af røg, let tjære og moden frugtsødme. Når vinen har stået lidt i glasset, kommer der mineralske undertoner frem. Efter 10 minutter i glasset kommer der let florale noter og mere sødme. Smagen er fyldig og blød med masser af træ, røg, bolværk, jern/mineraler og en kombination af blomme og kirsebær. Fast frugtsyre efterfulgt af intens spændstighed og volume hele tiden suppleret af fad i vinens endnu relativt unge udtryk. Bør mindst have et år mere i kælderen, inden du nyder den. Tanninerne er fortsat heftige i finalen. På alle måder et voldsomt flot udtryk for Aglianico-druens muligheder. Et pift af vanilje titter frem i smagen. Mørk, heftig og maskulin vin med lette bittertoner.
Anmeldt 17-05-2015